Anmeldelser

​

Lærerige bud på tilgangen til traumatiserede børn og unge

Janne Østergaard Hagelquist

Marianne Køhler Skov

Mentalisering i pædagogik og terapi

Hans Reitzels Forlag 2014

267 sider – 300 kr.

Jeg er i øjeblikket i kontakt med en ung pige, som lige er blevet mor. Indimellem fortæller hun om meget dramatiske begivenheder, som er hændt hende. Der er noget i fortællingerne, som ikke stemmer. De er dels for usandsynlige, og dels bliver de fortalt i et overraskende neutralt toneleje, som ikke matcher det voldsomme, hun beretter om. Den unge pige har i sin barn- og ungdom været udsat for seksuelle krænkelser.

Et af de fire temaer, som denne bog behandler, er løgne. Børn, som udsættes for seksuelle overgreb og vold, overlades ofte uden voksenstøtte til at forstå den voldsomme og traumatiske hændelse, de har været udsat for. Det betyder, at barnet må bruge sin fantasi til at skabe sammenhæng imellem det ubegribelige og virkeligheden i øvrigt. Konsekvensen bliver, at barnet får vanskeligt ved at skelne imellem fantasi og virkelighed.

Foruden løgne beskæftiger forfatterne sig med tre andre temaer: transgenerationelle traumer, vold og overgangen til voksenlivet. Klangbunden er, som titlen på bogen angiver: mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi. Metoden er udviklet af den ungarskfødte psykolog Peter Fonagy. Kort fortalt kan mentalisering defineres som at have ”sindet på sinde” altså at have fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd.

Gennem mentalisering lærer man sine egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Mentalisering er grundlaget for sunde relationelle forhold. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv, samtidig med at man har øje for, hvem man selv er i relationen. Mentalisering er nøglen til selvregulering og selvstyring. Evnen til mentalisering udvikles i samspil med mere modne og sensitive sind. Mentalisering kan kun læres udefra og ind, men er en evne, som kan læres.

Det giver positive forventninger til omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unges udviklingsmuligheder. I det professionelle møde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn bruges de naturlige elementer i samspillet mellem forældre og børn som udgangspunkt for mentaliseringsbaseret pædagogik. Det første element i dette arbejde er en indstilling præget af et åbent sind. Hvad dette begreb dækker over, vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men anbefale at man læser mere om det i denne bog, som har mange tankevækkende og lærerige bud på tilgangen til traumatiserede børn og unge.

Af Hanne Lindhardt, MSA,
sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Fremtidens hjemmesygeplejerske ses som en stærk generalist

Birthe M. Pedersen og Steen Rank Petersen (red.)

Det kommunale sundhedsvæsen

Hans Reitzels Forlag 2014

370 sider – 400 kr.

Her kan vi læse et grundigt overblik over udviklingstendenser i det kommunale sundhedsvæsen. Selvom et skæringstidspunkt fastsættes til kommunalreformen 2007, så er udviklingen beskrevet meget vedkommende i et samfunds- og historisk perspektiv i flere af kapitlerne. Målgruppen er studerende inden for sundhed, forvaltning, politik og økonomi.

Bogen er organiseret i fem dele med temaerne: ”sundhed i et overordnet og kommunalt perspektiv”, ”demografisk udvikling og politisk prioritering på det kommunale sundhedsområde”, ”kommunernes sundhedsopgaver og centrale udfordringer”, ”organisering, økonomiske incitamenter og dokumentation”, ”erfaringer fra andre lande – kan vi lære noget af andre?”

Det er en antologi, hvor forfatterne er dedikerede forskere og kyndige skribenter på hver deres felt. Sidsel Vinge har skrevet om hjemmesygeplejen i udvikling: nye udfordringer til organisering og kompetencer. Fokus er opgaveændring, opgaveøgning og opgaveglidning inden for rammebetingelserne for hjemmesygeplejen.

Ganske kort kommer Vinge ind på patienternes/borgernes øgede behov for information, vejledning og psykosocial støtte. Fremtidens hjemmesygeplejerske ses som en stærk generalist, som er lig med den gode bagvagt. Sygeplejersken vil skulle kunne holde overblik over mange patienter/borgere, lede forløb på baggrund af andres observationer ofte i et løst koblet netværk af mange aktører. Det kræver ledelsesmæssige kompetencer hos den enkelte og tværfaglige samarbejdsevner på højt niveau.

I det følgende kapitel er fokus udviklingstendenser i genoptræning og rehabilitering. Desværre er det overladt til læseren at koble rehabilitering i hjemmesygeplejen med rehabilitering i fysioterapeuters indsats, så den søjledelte verden brydes ikke helt ned. Bogen vil have stor interesse for sygeplejersker, uddannede som studerende.

Af Marianne Mahler, Dr. PH.

En gratis lækkerbisken

Bibi Hølge-Hazelton (red.)

Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis.

Region Sjælland, 175 sider. 

I denne udgivelse, der er tilgængelig på nettet, får læseren præsenteret nogle af de erfaringer, man har gjort de sidste fire år med at udvikle en forsknings- og udviklingskultur blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse i Region Sjælland.
Ifølge Bibi Hølge-Hazelton, som har taget initiativet, redigeret og skrevet eller været medforfatter på flere kapitler i bogen, bliver alt for mange organisatoriske initiativer og ændringer aldrig beskrevet.

Derfor dette værk, der præsenterer en række af de konkrete initiativer, man har arbejdet med for at udvikle det, man betegner som en konstruktiv, kreativ, inkluderende og synlig forskningskultur. Det er gjort på basis-, udviklings-, forsknings- og ledelsesniveau, der alle betegnes som lige vigtige: Det gælder forankring i praksis.

Hazelton og co. har hermed og på en meget ærlig måde dokumenteret de sid­ste fire års arbejde. Det er lærerig og spændende læsning, hvor vi bliver lukket ind i arbejdsprocesserne med opbygning og udvikling af kursus i etablering af journal clubs, udvikling af artikelskrivningskursus og udvikling af en forskningskultur i konkrete afdelinger. Sygeplejersker på alle niveauer i det danske sundhedssystem kan downloade bogen, vælge et eller to kapitler ud, mødes, diskutere det og lade sig inspirere til udvikling af faget.

F.eks. er kapitel 9: ”Udviklingssygeplejersken i spændingsfeltet mellem kvalitet og udvikling” et oplagt emne til drøftelse blandt sygeplejersker, som arbejder med udvikling.

Helhedsindtrykket er godt trods få mangler og skønhedsfejl i tekstfremstillingen. Man får som læser inspiration, idéer og lyst til at diskutere bl.a. kapitel 12 om at integrere en ph.d.-studerende i afdelingen; her ville et bidrag skrevet af den ph.d.-studerende selv også have været interessant.

Ved at få indblik i alle disse processer bliver det synligt, at udvikling af en udviklings- og forskningskultur er op ad bakke med lav deltagelse og frafald. Det er en lang proces og derfor, som det fremgår af kapitel 10, vil de næste skridt i udviklingen af en udviklings- og forskningskultur på afdelingen være at sætte fokus på de barrierer, som sygeplejerskerne oplever imod at deltage i forsknings- og udviklingsinitiativer, og det må i sandhed betegnes som en generel problemstilling – også blandt studerende.

Af Vibeke Lorentzen, forskningslektor, ph.d.,

Center for Sygeplejeforskning – Viborg.

Peqqissaasoq – grønlandske pionerer

Helle Møller, (red.)

Grønlandske sygeplejersker fortæller.  Om sygeplejersker og sygepleje i Grønland

Forlaget Gramma 2014

156 sider – 180 kr.

I forbindelse med feltarbejdet til sin ph.d.-afhandling har Helle Møller opfordret 11 grønlandske sygeplejersker til at skrive om deres uddannelse og karriere. Det er ambitiøse sygeplejersker, der vil have indflydelse på egne arbejdsforhold og på det grønlandske sundhedsvæsen. Alle har erfaret, at det er af uvurderlig betydning, at de er opvokset i samme kultur som deres patienter og taler samme sprog.

Nogle har i forvejen sundhedsmedhjælperuddannelsen eller anden uddannelse, nogle er uddannet i Danmark. De videreuddanner sig, og de kan arbejde selvstændigt i isolerede bygder, uden læger, i arktisk klima og under ekstreme forhold. Kaalat Borgnæs fortæller f.eks., hvordan hun skulle assistere ved operation af en kvinde med ekstrauterin graviditet. Tuba rumperede, blodtrykket faldt, og blodet fra den indkaldte donor koagulerede. Kaalat vidste, hun havde samme blodtype som patienten, tog operationskitlen af, satte nålen i armen, lod sig tappe, gik tilbage til operationsstuen og assisterede, mens hendes blod dryppede ind i patienten. (Patienten overlevede).

Suzanne Møller skriver om den grønlandske sygeplejerskeuddannelse, der er internationalt anerkendt, men også omfatter særlige grønlandske forhold. I 1998 dimitterede de første grønlændere, som havde gennemgået den fireårige uddannelse. Fra 2008 blev det formelt en universitetsuddannelse under Grønlands Universitet.

Ruth Lange, formand for grønlandskredsen siden 1987, har beskrevet den årelange kamp for at få etableret en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse. Især fra dansk side har der været modstand. Langes og Møllers artikler giver et grundigt, klart og spændende indblik i den grønlandske sygeplejerskeuddannelse. Der er stadig behov for dansk eller anden nordisk støtte i form af opkvalificering af lærere, censorer, praktikpladser og videreuddannelse, og undervisningen foregår hovedsageligt på dansk. Mange fagudtryk findes ganske enkelt ikke på grønlandsk.

Beskrivelserne af de grønlandske sygeplejerskers hverdag omfatter f.eks. tuberkulosesygepleje, ledelse, sundhedspleje og distriktspsykiatri. Der er fine beskrivelser af patientforløb og udfordringer, som illustrerer særegne grønlandske forhold, og mere generelle beskrivelser, der også kunne dække danske forhold. Fælles for indlæggene er entusiasmen over at være med til at opbygge noget nyt. Pionerer kunne man også kalde de grønlandsk uddannede sygeplejersker: peqqissaasoq.

Af Anne Vesterdal, sygeplejerske.

Kort nyt om bøger

Mads G. Hansen

Bag facaden

at være dreng med autisme

Forlaget Presto 2014

100 sider – 149 kr.

Mads fortæller i dagbogslignende form, hvordan det er at være et menneske med autisme. Om mobning, skoleskift, at blive forstået, ikke at blive forstået, at være bange, at være anderledes. Mads har et meget modent sprog, og han fortæller lige ud af posen. Bogen kan gøre gavn i folkeskolen, i familier med tilsvarende diagnoser og for de unge, som ikke rigtigt har greb om deres liv med en diagnose. Den er ikke noget litterært mesterværk, men god at få indsigt af og også praktisk nyttig, når Mads f.eks. beskriver, hvordan gåture har haft betydning for hans evne til at stå op om morgenen og for hans almene velbefindende.
 

Naoki Higashida

Derfor hopper jeg. Én drengs stemme fra autismens tavse verden

Rosinante 2014

192 sider – 199,95 kr.
Oversætteren af denne bog har selv en søn med autisme, en søn der ikke har noget sprog. Hun skriver i et efterskrift i bogen, at dette nok er den eneste bog om autisme, hun vil læse igen og igen, fordi den er så rørende og indsigtsfuld – og så er den skrevet ved hjælp af en tavle med skrifttegn. Forfatteren, som er japaner, skrev bogen, da han var 13 år gammel, men det var oversættelsen til engelsk, der betød, at bogen blev udbredt til Vesten.
”Låst inde i den tilsyneladende hjælpeløse autistiske krop er en hjerne, der er lige så nysgerrig, skarp og kompleks som din og min,” hedder det i bogens forord, og det illustrerer forfatteren på bedste vis.

 

 

Hans-Otto Loldrup

 

 

Dansk medicin

Historien om de danske medicinfabrikker

Loldrups Forlag 2014

304 sider – 375,00 kr. + ekspedition

Hvem tænker over, at mange danske medicinfabrikker i dag er nedlagt eller indlemmet i store koncerner med fremmedartede navne? Hans Otto Loldrup, som er uddannet cand.mag. i dansk/engelsk og har en særlig interesse for farmaciens historie, fortæller historien om dansk medicin i en omfattende bog med en billedside, der kan fascinere og fastholde læseren. For sygeplejersker kan det være interessant at se, hvordan albyl og antabus så ud engang. Kan man lide at se på gamle fotografier, er der nok at tage fat på, og en enkelt oversygeplejerske fra sygehuset i Brande har sandelig sneget sig ind på side 189 blandt mange fotos af fremstilling, ejerkreds, avisforsider og præparatlister. 10 medicinfabrikker, hvoraf kun få er tilbage f.eks. Novo Nordisk, bliver beskrevet i denne meget detaljerede bog, der må have kostet mange timers grundig research.

(jb)