Sygeplejersken
På job: Ortogeriatrisk afsnit bryder med specialegrænserne
I ortopædkirurgisk afdeling i Kolding er geriatrien blevet integreret i hverdagen. Her er kirurger og geriatere fælles om behandlingen, og tværfagligheden er styrket.
Sygeplejersken 2015 nr. 1, s. 30-31
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Sygeplejerske Line Korsbæk (yderst th.) aftaler stuegang med (fra højre) ortopædkirurgisk overlæge Lis Andersen, medicinsk overlæge Kirsten Vinding og medicinsk læge Marlene Kvist. Om en patient skal ses denne dag af en kirurg eller en mediciner, afhænger af, hvad patientens hovedproblem er. Foto: Nils Lund Pedersen
På Kolding Sygehus kalder de det lavenergibrud, når ældre mennesker uden større dramatik falder fra egen højde og brækker hoften eller får andre brud.
Det er patienter, der selvfølgelig skal have kirurgisk behandling, men meget ofte har de også brug for at få udredt de medicinske problemstillinger, der kan være baggrund for faldet.
Derfor oprettede sygehusets ortopædkirurgiske afdeling 1. marts et ortogeriatrisk afsnit med 12 pladser til disse patienter i sengeafdeling C1C2. Her samarbejder ortopædkirurgiske og geriatriske speciallæger, sygeplejersker, assistenter, terapeuter og diætister om en særlig indsats for de skrøbelige patienter.
Sygeplejerske Line Korsbæk oplever, at patienter med medicinske problemstillinger er meget bedre hjulpet, nu hvor geriaterne dagligt er i afdelingen.
Et ph.d.-projekt skal nu belyse, om de ændrede arbejdsgange ligefrem giver kortere indlæggelser, færre komplikationer og lavere dødelighed. Men fornemmelsen i afsnittet er, at det faktisk er tilfældet.
”Vi er blevet meget hurtigere til at handle på de problemer, vi ser,” siger Line Korsbæk.
”Og fordi vi alle er her, også fysio- og ergoterapeuterne og diætisten, kommer vi meget bedre omkring det hele menneske.”
Tavlemøde og geratriprofil
Tavlemødet er dagens omdrejningspunkt. Kl. 9 klemmer alle faggrupper sig sammen på kontoret for at gennemgå patienterne. Hvad er der styr på, hvad mangler? Skal der udredes for fald? Er de pårørende kontaktet? Mangler der en ernæringsscreening? Kan patienten deltage i afsnittets holdtræning?
En geriatriprofil i form af blodprøver bliver lavet dagen efter operationen, og sygeplejerskerne står for yderligere dataindsamling som VAS-scoring af smerter, ortostatisk blodtryksmåling, ernæringsscreening og kostregistrering, scoring af risiko for tryksår og delir. Lægerne vurderer, om der er behov for faldudredning og osteoporoseudredning.
Ergoterapeuten foretager en ADL-vurdering af patientens evne til at vaske sig, tage tøj på mv., fysioterapeuterne vurderer mobilitet og behov for træning. Diætisten lægger en kostplan, hvis patienten er ernæringstruet. Også kontakten til de pårørende er sat i system. De bliver ringet op og orienteret dagen efter operationen, hvis de ikke allerede er informeret på sygehuset.
”Vi arbejder meget struktureret, men det er vi vant til i forvejen,” fortæller Line Korsbæk.
”Vi er med i Patientsikkert Sygehus og måler f.eks. vitale værdier på alle patienter hver dag.”
Stuegangen er til gengæld blevet lidt af et puslespil, og denne formiddag når Line Korsbæk at gå stuegang med tre forskellige læger, to kirurger og en mediciner.
”Men det er lærerigt at høre, hvordan geriaterne udspørger patienterne,” tilføjer hun efter den medicinske stuegang, hvor lægen meget tålmodigt har spurgt patienten til omstændighederne ved faldet.
”Det var en patient, der kom til os fra intensivafdelingen for et par dage siden. Hans kone var helt overvældet, da hun besøgte ham her dagen efter og hørte fra ham, at han selv havde været oppe. Det ringede hun næste morgen og fortalte.”