Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Parentes: Høj musik i psykiatrien

Sygeplejersken 2015 nr. 1, s. 36-37

Af:

Christina Sommer, journalist

Parentes
Attribution 
Foto: Lars Horn

 

 I psykiatrien på Aalborg Universitetshospital skrues der højt op for musikken en gang om ugen, når patienter og personale samles til fitnessdans. Instruktøren har selv brugererfaring, og det er altafgørende i forhold til at motivere brugerne, fortæller sygeplejerske Lotte Lomholt (bagest tv.).

Hun har udviklet konceptet sammen med en tidligere bruger, Camilla Krogh, der var fitness-instruktør frem til juni 2014. Her tog Trine Schmidt (forrest th.), som også har brugererfaring, over.

De første erfaringer er positive, og det glæder ophavskvinderne: ”Antipsykotisk medicin har flere bivirkninger, bl.a. overvægt. Derfor skal vi støtte brugerne i motionsaktiviteten,” siger Lotte Lomholt.

Læs også artiklen ”Fitnessdans i psykiatrien – et projekt om at skrumpe i bredden og vokse i højden” i Sygeplejersken 2015;(1):62-5.