Sygeplejersken
Oversygeplejersken: Vi har kun personalekontoen at spare på
Selvom besparelserne medfører, at mange jobfunktioner på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital bliver nedlagt, håber oversygeplejerske Morten Keller, at deciderede fyringer kan undgås. Han beklager Marianne Holm-Nielsens dårlige oplevelse.
Sygeplejersken 2015 nr. 10, s. 33
Af:
Christina Sommer, Journalist
Lige før sommerferien stod det klart, at Morten Keller, oversygeplejerske på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og hans lægekollega skulle finde besparelser for 7,5 mio. kr. de næste år. Endnu en gang, fristes han til at sige.
”Det er jo ikke, fordi vi ikke har sparet mange millioner de seneste år. Og i forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus i Skejby, som vi bliver en del af, skal vi finde besparelser for 8 pct. her i afdelingen. Nu har vi simpelthen ikke andet end personalekontoen at spare på. Så alle faggrupper bliver ramt denne gang. Også sygeplejerskerne,” siger Morten Keller.
For den to mand store afdelingsledelse begyndte processen med at sætte ord på besparelserne allerede i løbet af sommerferien. Men fra centralt hold var det besluttet, at besparelserne først skulle rulles ud efter sommerferien, hvorfor hovedsamarbejdsudvalget, fællestillidsrepræsentanterne, de lokale medarbejderudvalg og altså også de menige medarbejdere først blev præsenteret for de konkrete spareforslag den sidste uge i august.
”Vi skal nedlægge op mod 15 stillinger på afdelingen, og vi håber, vi kan finde hovedparten i form af vakante stillinger, der ikke genopslås. Men der er mange funktioner, der skal nedlægges, og personale, som skal omplaceres. Lige nu fokuserer vi primært på, hvordan vi får gennemført denne proces på en god og fornuftig måde og sikrer, at flest muligt kan beholde et job,” siger Morten Keller.
Arbejdsmiljøet er presset
Han beskriver selv stemningen blandt personalet på afdelingen som trykket og presset.
”Spareprocessen er lige gået i gang. De afsnit, der gik fri denne gang, trækker måske vejret lidt lettere end dem, der bliver mest berørt. Men mange er frustrerede, især da vi ikke kan svare på alle spørgsmål endnu. Arbejdsmiljøet bliver presset under sparerunder, men også bagefter, hvor færre medarbejdere skal løse stort set samme antal opgaver, og her må vi forsøge at lave de rigtige prioriteringer sammen med personalet,” siger Morten Keller.
Han anerkender sygeplejerske Marianne Holm-Nielsens behov for at have haft sin tillidsrepræsentant med til sit møde med afdelingsledelsen. Se artiklen ”Jeg er i ingenmandsland, alt er revet væk”.
Men ledelsen havde netop af hensyn til medarbejderne og i samråd med afdelingens fællestillidsrepræsentanter besluttet, at de første indledende snakke med berørte medarbejdere, som alene var en kort orientering inden den formelle orientering i det lokale medarbejderudvalg, skulle være så uformelle som muligt, altså uden officiel indkaldelse, hvor tillidsrepræsentanten også bliver indkaldt.
Omvendt havde fællestillidsrepræsentanten ”reserveret tiden” og var klar til at deltage under hele samtalen, hvis der var behov for det. Det glippede på en eller anden måde i Marianne Holm-Nielsens tilfælde.
Morten Keller beklager, at ledelsen ikke har kunnet være mere konkrete om muligheden for omplacering endnu.
”Det er ikke rart at skulle rive tæppet væk under en medarbejder, og jeg er ked af, at vi ikke kan være mere konkrete, men vi undersøger alle muligheder lige nu.”
Også afdelingens patienter vil komme til at mærke besparelserne, men målet er, at de mærker mindst muligt.
”Vi bliver nødt til at arbejde på, at det kommer til at betyde så lidt som muligt for patienterne, især på den faglige kvalitet i pleje og behandlingen. Men vi kan ikke undgå, at besparelserne kommer til at gå ud over det, jeg kalder service, f.eks. kan vi ikke opretholde de samme kosttilbud til de ambulante patienter. Vi kan til nød skære på servicen, men ikke på fagligheden,” siger Morten Keller.
Skulle nedlæggelsen af Marianne Holm-Nielsen og hendes kollegas jobfunktion medføre flere indlæggelser, vil fagligheden stadig være i orden, siger han.
”Så vil patienterne blive indlagt i stedet for og hermed få den behandling, de har brug for. Og omvendt vil andre patienter måske kunne klare sig uden hjælp,” siger Morten Keller.