At holde i hånden er i Danmark identisk med at udvise omsorg og empati. Men i andre lande viser man muligvis omsorg på anden vis, så omsorg er måske ikke nogen universel størrelse, tænker en sygeplejestuderende, mens hun udøver sygepleje i Afrika.
Gamle mennesker orker ikke altid at surfe på den digitale bølge, men udviklingen synes ikke at tilbyde andre muligheder. Hvordan kan f.eks. sygeplejersker forholde sig til det faktum, at gamle opgiver at orientere sig i og håndtere systemet?
I 1957 blev brug af elever som billig arbejdskraft forsøgt afskaffet. Senere røg kravet om, at man skulle have været et år i huset ud. Fra 2016 optræder ordet ”forskningsbaseret” for første gang i en reform af sygeplejerskeuddannelsen.
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
På psykoseafsnittet i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro, har en af afsnittets sygeplejersker taget initiativ til ugentlig højtlæsning i samarbejde med det lokale bibliotek. Det gavner patienterne og hjælper sygeplejerskernes relationelle arbejde.
Nybagte forældre kan have stor fordel af at komme tidligt hjem efter fødslen. Især faderen kommer mere på banen og tager ansvar, hvilket styrker familien. En forudsætning er dog, at forældrene inddrages i beslutningen, samt at de den første tid efter udskrivelse har fri adgang til rådgivning fra sygehus og kommune.
Sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard er overbevist om, at venlighed og høflighed gør os alle gladere og sundere. Hun oprettede en gruppe på Facebook, der skulle gøre Hjørring til et venligere sted, men den tog først fart, da hun oprettede Venligboerne Flygtningehjælp. Folk strømmede til, og der er nu 10.000 venligboere alene i Hjørring.
På Slagelse Sygehus skal akutte patienter ikke længere dele deres smerter og private forhold med andre patienter og deres pårørende. I det nybyggede Akuthus bliver alle undersøgt, observeret og behandlet på enestuer.
Mandlige sygeplejersker i film og tv-serier er et særsyn, og de få, der er, bliver ofte portrætteret i komediefilm, hvor de bliver gjort til grin. Det kan påvirke, hvor mange mænd der søger ind på sygeplejestudiet, viser forskning.
PSYKISK ARBEJDSMILJØ. For et år siden fik 41 sygehusafdelinger påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Netop som arbejdspladserne har dokumenteret, hvordan de arbejder med at forbedre det psykisk pressede arbejdsmiljø, varsler regionspolitikerne store besparelser og risiko for fyringer. Og sådan går det hver gang, nye politiske krav og stramme budgetter rulles ud.
Arbejdstilsynet gav sidste år en byge af påbud til sygeplejerskers arbejdspladser for dårligt psykisk arbejdsmiljø, men påbuddene afspejler kun toppen af et alarmerende problem. Nye tal viser nemlig, at arbejdsmiljøet er så presset, at hver anden sygeplejerske har svært ved at løse sine kerneopgaver fagligt forsvarligt. Nu står sygehusene foran store besparelser, og fra hele landet lyder advarsler om, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed vil blive yderligere forværret.
En strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse. Arbejdsgiverne forsømmer at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener Dansk Sygeplejeråd.
Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret 2014 på et tidspunkt, hvor afdelingen igennem et par måneder havde været ramt af et boom af henvendelser, og hvor halvdelen af de erfarne sygeplejersker var rejst. Det har taget over et år at vende udviklingen.
Danmarkskortet viser, hvor i alt 41 påbud om for høj arbejdsmængde og tidspres er givet. Arbejdstilsynet er primært gået efter akutmodtagelser og psykiatriske afdelinger, der i tidligere undersøgelser er identificeret som steder med et belastet psykisk arbejdsmiljø.
Pårørende ønsker at være til stede ved traumemodtagelsen af deres kære, viser en mindre undersøgelse foretaget på en traumemodtagelse. Selv om udfaldet måske ender med patientens død, oplever de pårørende, at de bedre kan håndtere dette, når de har overværet behandlingen. En erfaren sygeplejerske har til opgave at støtte og informere de pårørende gennem forløbet og eventuelt følge op på det.
Stigende krav til medarbejdere i sundhedssektoren øger professionshøjskolernes behov for at styrke videnskredsløb, så kommende sundhedsprofessionelle opnår kompetencer til at identificere, udforske og løse de problemstillinger, der karakteriser sundhedsvæsenet i et fremtidigt velfærdssamfund.
En omstrukturering på Afsnit for Mor og Barn på Aarhus Universitetshospital harforbedret patientforløbet og styrket en sundhedsfremmende tankegang. Det er resultatet af en undersøgelse af nybagte forældres oplevelse af at være indlagt på patienthotel med deres barn, når barnet er i antibiotikabehandling. Artiklen er baseret på et bachelorprojekt.
Midt i august faldt økonomiaftalen for 2016 mellem den nye regering og regionerne på plads. Det står nu klart, at regionerne samlet skal finde besparelser for godt 1 mia. kr. næste år, og det medfører allerede fyringer flere steder. Besparelserne skaber afmagt og usikkerhed blandt personalet, som også er bekymrede for patienterne.
Sidst i august stod det klart, at Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital skal skære ca. 15 af sine omkring 650 stillinger væk pga. besparelser. For sygeplejerske Marianne Holm-Nielsen betyder det, at hendes job gennem 20 år nedlægges. En beslutning, som har efterladt hende vred og frustreret.
Selvom besparelserne medfører, at mange jobfunktioner på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital bliver nedlagt, håber oversygeplejerske Morten Keller, at deciderede fyringer kan undgås. Han beklager Marianne Holm-Nielsens dårlige oplevelse.
ECMO-behandling kræver særlig uddannelse og certificering af intensivsygeplejersker. Behandlingen øger patienternes mulighed for overlevelse, og certificeringen bidrager til sygeplejerskernes faglige sikkerhed og arbejdsglæde.
Nogle studerende er så utrygge, at det er svært for dem at deltage i simulationerne af frygt for at begå fejl, viser et forskningsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle med fokus på simulationsundervisning (1).
I Aarhus får Det Palliative Team på AUH problemer, når der mangler sygeplejersker på kommunens plejecentre. For det betyder, at teamet ikke kan ordinere subkutan-, p.n.- og i.v.-medicin, og at mange beboere i plejeboliger ikke får lindret deres smerter. En undersøgelse på to aarhusianske lokalcentre viser, at de ansatte har brug for mere viden om palliation.
Der er i alt 18 valgte kredsnæstformænd i Dansk Sygeplejeråds fem kredsbestyrelser. Hvad laver de? Hvorfor er de så mange, og hvorfor har man valgte politikere i stedet for ansatte embedsmænd? Sygeplejersken giver svaret, før opstillingsfristen til kredsbestyrelsesvalget udløber den 30. september.
Sygeplejersken har bedt hver af de fem kredsbestyrelser om kort at løfte sløret for, hvad deres fokus hver for sig vil være i den kommende toårige valgperiode.