Patienthotellet er en overgang til hjemmet

Reduktion af sengepladser på Afsnit for Mor og Barn på Aarhus Universitetshospital har medført omstrukturering af arbejdsgange og patientforløb. En undersøgelse af forældres oplevelse af patientforløbet efter indførelse af antibiotikabehandling af nyfødte på patienthotel frem for på sengeafsnit tyder på, at denne omstrukturering har resulteret i et indlæggelsesforløb, der understøtter udvikling af forældrekompetencer.

Et samarbejde mellem sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og Afsnit for Mor og Barn muliggjorde undersøgelsen, som tillige viste, at patienthotellet i denne sammenhæng bliver en sundhedsfremmende overgang til at komme hjem.
Etablering af Danmarks nye supersygehuse medfører betragtelige organisatoriske ændringer i form af øget antal ambulante behandlinger samt reduktion i antallet af sengepladser og indlæggelsestid (1,2).

I forbindelse med opførelsen af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus stod hospitalets to Afsnit for Mor og Barn i 2014 foran en stor omstrukturering, idet de skulle fusioneres til et enkelt sengeafsnit med en reduktion i de obstetriske senge på 20 pct. Færre senge og mindre plads til samme antal patienter skabte et behov for nye former for obstetrisk sygepleje og stillede krav om nytænkning af samtlige af afdelingens patientforløb. Herunder patientforløbet for intravenøs behandling af mature nyfødte, som mistænkes for at have en infektion.

Mature børn, som på baggrund af kliniske observationer mistænkes for at have en infektion umiddelbart efter fødslen, sættes ofte i profylaktisk intravenøs antibiotisk behandling tre gange dagligt. De nyfødte og deres forældre blev tidligere indlagt på Afsnit for Mor og Barn. Her modtog det nyfødte barn op til syv døgns behandling administreret af afdelingens sygeplejersker.

Som konsekvens af afdelingens strukturelle udfordringer blev håndteringen af denne patientgruppe imidlertid nytænkt, så de nyfødte og deres forældre nu i stedet tilbydes indlæggelse på patienthotellet til intravenøs behandling. Alternativt til indlæggelse i afdelingen overflyttes familien nu til Patienthotellet på Aarhus Universitetshospital. Her modtager familien tre på forhånd aftalte daglige besøg fra Efterfødselsklinikkens sygeplejersker, til hvem de også kan ringe ved spørgsmål, se figur 1.

Efterfødselsklinikken, der er etableret i samarbejde med Afsnit for Mor og Barn, er bemandet af specialekompetente sygeplejersker. Formålet med klinikken er at sikre kvalitet, sammenhæng og tryghed, når familien fysisk er hjemme eller på hotel fremfor at være indlagt på et sengeafsnit, se boks 1.

Nybagte forældre har brug for ro, frihed og hjemlige omgivelser, men samtidig har de brug for kompetente fagpersoner, de kan kontakte. Forældreskabets store ansvar kan være angstprovokerende, og bekymringerne forstærkes yderligere, hvis barnet er sygt (3-7).

Sygeplejerskerne på Afsnit for Mor og Barn havde adskillige faglige overvejelser i forbindelse med denne ændring i patientforløbet. Den primære overvejelse var, om forældrene fremover ville kunne få den støtte og vejledning, de havde brug for – om det ville være for stort et ansvar at skulle passe barnet på egen hånd, imens det modtog medicinsk behandling og potentielt var sygt. Etableringen af et samarbejde mellem Afsnit for Mor og Barn og VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, med fokus på forskning og udvikling gjorde det muligt at få undersøgt forældrenes perspektiv i denne situation.
 

Undersøgelsens resultater

På baggrund af ovenstående kliniske og organisatoriske problemstilling gennemførte artiklens førsteforfatter, som på daværende tidspunkt var sygeplejerskestuderende, en kvalitativ undersøgelse af, hvordan forældre oplever at være indlagt på patienthotellet med deres nyfødte barn i antibiotikabehandling. Undersøgelsens formål var at få indsigt i forældrenes oplevelse og dermed sikre og understøtte den behandling, det nyfødte barn og dets forældre nu tilbydes.

Undersøgelsen er baseret på fem kvalitative interview med forældre indlagt på patienthotellet til intravenøs antibiotikabehandling af deres nyfødte barn. Den kvalitative interviewguide blev udarbejdet på baggrund af observationsdage samt samtaler med udvalgte forældre og sygeplejersker. Forældrene blev med brede og åbne spørgsmål spurgt ind til deres oplevelser, følelser og behov i forbindelse med, at deres barn havde brug for behandling og indlæggelse, samt til, hvordan de oplevede at være indlagt på patienthotellet.

Undersøgelsens hovedfund viser, at forældrene oplever patienthotellet som en overgang til at komme hjem. Da forældrene ser indlæggelsen som en helhed, skal denne oplevelse ses i lyset af forældrenes tidligere oplevelser gennem indlæggelsesforløbet. Forældrenes tidligere oplevelser spiller en aktiv rolle for, hvordan deres indlæggelse på patienthotellet opleves. Samtidig har det vist sig betydningsfuldt, at de daglige besøg foretages af en kompetent sygeplejerske med obstetriske specialekompetencer.

Der blev identificeret fire faktorer, som ser ud til at have indflydelse på forældrenes oplevelse af at være indlagt på patienthotellet:

• når omgivelserne signalerer sygdom
• et behov for at forstå
• bekymringen for, om det er alvorligt 
• at lægge sit nyfødte barn i andres hænder, se figur 2.

At være hos sit barn med de bekymringer, der følger med gennem indlæggelsesforløbet, når ens barn bliver anset som sygt, har stor betydning for forældrenes oplevelse af, hvordan det er at være indlagt på patienthotellet.

Undersøgelsen tyder i sin helhed på, at opholdet på patienthotellet understøtter de ønsker og behov, forældrene giver udtryk for at have. Undersøgelsen tyder på, at forældrene gennemgår en stor udvikling ved at komme på patienthotellet, hvor de i trygge rammer går fra at være forældre til et potentielt sygt barn til at være forældre på lige vilkår med de fleste andre nybagte forældre. 

Patienthotellets rammer giver forældrene mulighed for at nærme sig en normal hverdag og for at lære deres barn at kende, samtidig med at deres barn modtager den nødvendige behandling. Patienthotellet udgør med andre ord en sundhedsfremmende ramme i overgangen til at komme hjem.

Undersøgelsens resultater kan gennem indsigt i udvalgte forældres oplevelser understøtte vigtigheden af den obstetriske sygepleje, der ydes til denne patientgruppe, samt give et billede af, at omstrukturering også kan føre til forbedringer. 

Undersøgelsen kan tillige være med til at åbne op for nye områder, som vil være relevante at undersøge. I det følgende vil undersøgelsen derfor blive diskuteret i henholdsvis et uddannelsesmæssigt, et organisatorisk og et forskningsmæssigt perspektiv.
 

Uddannelsesmæssigt perspektiv

Projektet, der er beskrevet i denne artikel, udspringer af et samarbejde mellem sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og kliniske samarbejdspartnere. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, har siden 2012 givet studerende, der skal skrive bacheloropgave, mulighed for at udarbejde et klinisk forankret projekt, hvor emnet for projektet tager afsæt i et konkret behov eller ønske fra klinisk praksis, i dette tilfælde Afsnittet for Mor og Barn i Aarhus. 

I bachelorprojektet blev de sidste to moduler 13 og 14 kombineret, hvilket gav den studerende en samlet bachelorperiode på 20 uger. Dette gav mulighed for at arbejde i dybden og for at generere en større mængde data end i et normalt bachelorforløb på 14 uger (8). 

Et kendetegn ved projektformen er et tæt samarbejde mellem studerende, klinik og uddannelse. Bachelorperioden blev således indledt med et møde blandt denne artikels forfattere, hvor projektets formål, emne og metode blev drøftet. Artiklens forfattere har således udgjort en projektgruppe, hvor den tidligere studerende har været overordnet projektansvarlig og haft ansvar for og udført indledende beskrivelse, metodiske overvejelser, dataindsamling og dataanalyse. 

Klinikken har indgået i drøftelser om projektets emne, vejledt på metode, skabt adgang til data, sikret formelle tilladelser fra afdelingsledelser og indgået i diskussioner om fund. Vejleder fra uddannelsen har haft ansvar for den formelle vejledning og formalia omkring den studerendes uddannelse. Vejleder er ligeledes indgået i sparring med samarbejdspartnerne fra Afsnittet for Mor og Barn. 

En særlig styrke i dette forløb har været, at der i projektgruppen har været to sygeplejersker med ph.d.-kompetencer, der har kunnet understøtte kvaliteten af undersøgelsen og samtidig sikre den tætte kontakt til praksis. Projektets resultater er formidlet til afdelingens personale af den tidligere studerende.

Emnets kliniske forankring og aktualitet samt afgrænsede fokus gør projektet særdeles velegnet som bachelorprojekt med et stærkt professionsfagligt fokus, hvilket også har været en særlig drivkraft for den studerende i projektperioden. Hvordan deltagelse i kombinerede modul 13-14-forløb har betydning for de nyuddannede sygeplejerskers praksis, undersøges aktuelt i et projekt forankret ved VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.

Organisatorisk perspektiv

Sengereduktion og omlægning af patientforløb har betydet, at sygeplejersker, som arbejder i efterfødselsklinikken, også varetager sygeplejeopgaver hos nyfødte børn i intravenøs antibiotikabehandling indlagt på patienthotellet. Det kan dreje sig om opgaver som f.eks. trivselskontrol, observation af tilknytning imellem mor og barn, amme- og ernæringsvejledning samt administration af medicin. 

Sygeplejerskerne i Efterfødselsklinikken er ansat i Afsnittet for Mor og Barn i dag- og aftentid og varetager alle ambulante opkald og opgaver, der er hos familier tilknyttet afsnittet eller familier, der kommer ind til ambulant kontrol.  Sygeplejerskerne i Efterfødselsklinikken har alle et højt kompetenceniveau. De er derfor i stand til at træffe selvstændige sygeplejefaglige beslutninger og mestrer i en kort kontakt at vurdere, om det er fagligt forsvarligt, at familien er indlagt på patienthotellet. 

Derfor kan familierne klare sig med få besøg fra den kompetente sygeplejerske. I de patientforløb, der er lagt om til at kunne varetages på Efterfødselsklinikkens pladser på patienthotellet, er det familien, der har ansvaret for barnet i de fleste af døgnets timer. Dette har betydet en reduktion af personaleforbrug og ressourcer.

Forskningsmæssigt perspektiv

Med forbehold for undersøgelsens lille deltagerantal viser det sig, at omstruktureringen medfører mindre sygeliggørelse af det nyfødte barn samt støtte til udvikling af selvstændige forældrekompetencer hos dets mor og far. En vigtig forudsætning for de positive fund ser ud til at være regelmæssige, aftalte besøg af en kompetent, obstetrisk sygeplejerske fra Efterfødselsklinikken. 

Forældrenes tilfredshed med og udbytte af at opholde sig på hotellet under deres nyfødte barns intravenøse antibiotikabehandling bliver således et udtryk for betydningen af højt specialiseret og kompetent obstetrisk sygepleje.

I et udviklings- og forskningsperspektiv demonstrerer ovennævnte således, at et veltilrettelagt, klinisk relevant, mindre pilotstudie inden for rammerne af et udvidet bachelorprojekt kan informere og udvikle klinisk praksis. I tilgift har gennemførelsen af undersøgelsen medført øget indsigt i forskningsprocesser og muligheder hos både plejepersonalet og den sygeplejestuderende. 

Et bachelorprojekt kan bidrage

Artiklen er et eksempel på, hvordan et samarbejde mellem uddannelse og klinik, VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og Afsnit for Mor og Barn på AUH, har skabt ny og relevant viden for praksis. Projektforløbet afspejler, hvordan samarbejde har skabt stor værdi både for klinikken og for uddannelsen, hvor der er blevet sat fokus på udvikling af sygeplejen i et uddannelsesmæssigt, klinisk og organisatorisk perspektiv, der på helt unik vis binder forsknings- og udviklingsaktiviteter sammen med praksis. 

Artiklen viser, hvordan mindre undersøgelser kan iværksættes med få omkostninger, og ikke mindst hvordan studerende kan udarbejde et bachelorprojekt, som kan bidrage direkte med viden til praksis. Den studerende bliver altså ikke blot professionsbachelor i sygepleje, men får også en større indsigt i forskningsprocesser og formidling. Det kan medvirke til, at den studerende fremadrettet bliver i stand til at bidrage til udvikling af viden til professionen.

Projektets resultater har lokal og afdelingsspecifik interesse, da undersøgelsen tager udgangspunkt i Afsnit for Mor og Barn på Aarhus Universitetshospital. Her kan undersøgelsen give sygeplejerskerne på afsnittet og i Efterfødselsklinikken indsigt i forældrenes oplevelser, hvilket kan være med til at styrke den individuelle behandling af forældre i en tilsvarende situation. 

Den aktuelle undersøgelse har således understøttet, at flere patientgrupper på Afsnit for Mor og Barn nu tilbydes indlæggelse på patienthotellet, alle med tilsyn af specialekompetente, obstetriske sygeplejersker fra Afsnit for Mor og Barn.

Forældres oplevelse af ophold på patienthotellet som en overgang til hjem illustrerer betydningen af specialespecifik sygepleje i sundhedsfremmende rammer. Undersøgelsen tyder på, at omstruktureringer kan forbedre patientforløbet for forældre til børn i antibiotikabehandling med den rette organisering samt fastholdelse af fagligheden. 

Desuden kan resultaterne bidrage til at skabe mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Vi håber derfor, at dette kan give anledning til lignende tiltag og undersøgelser, måske endda for andre patientgrupper i sammenlignelige forløb.

Litteratur

• Hansen BK. Kapacitet på AUH [Internet]. 2014 [citeret 5. December 2014]. Hentet fra: dnu.rm.dk > udførende > projektet > kapacitet på AUH
• Danmarks Statistik. Ambulante behandlinger 2012 [Internet]. Danmarks statistik. 2013 [citeret 7. December 2014]. Hentet fra: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR618.pdf
• Forster D, McLachlan H, Rayner J, Yelland J, Gold L, Rayner S. The early postnatal period: exploring women’s views, expectations and experiences of care using focus groups in Victoria, Australia. BMC Pregnancy Childbirth. 2008;8:27-27.
• Hjälmhult E, Lomborg K. Managing the first period at home with a newborn: a grounded theory study of mothers’ experiences. Scand J Caring Sci. December 2012;26(4):654-62.
• Johansson K, Aarts C, Darj E. First-time parents’ experiences of home-based postnatal care in Sweden. Ups J Med Sci. Maj 2010;115(2):131-7.
• Löf M, Svalenius EC, Persson EK. Factors that influence first-time mothers’ choice and experience of early discharge. Scand J Caring Sci. September 2006;20(3):323-30.
• Barclay L, Everitt L, Rogan F, Schmied V, Wyllie A. Becoming a mother – an analysis of women’s experience of early motherhood. J Adv Nurs. April 1997;25(4):719-28.
• Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Udvidet kombineret modul 13 og 14 forløb 280314.pdf [Internet]. 2014 [citeret 23. Juni 2015]. Hentet fra: www.via.dk > uddannelse > sygeplejerske > Aarhus > til klinikken > links til tidligere hjemmeside > kombinerede modul 13 og 14 forløb.