Tv-serier latterliggør mandlige sygeplejersker

En mand som sygeplejerske. Sikke en latterlig tanke. Den attitude bliver sygeplejersken Greg mødt med i den store biografsucces Meet the Parents fra 2000, som handler om, at Greg møder sin kommende svigerfamilie, der er præget af en stærk machokultur. Når Greg fortæller, at han arbejder som sygeplejerske, kaster mændene deres hoveder tilbage i en hånende latter.

”Hele filmen handler mere eller mindre om, at der bliver grint af hovedpersonen, der er sygeplejerske,” siger ph.d. Kenn Warming, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og har specialiseret sig inden for det kønsopdelte arbejdsmarked.

Så selvom Greg både er sympatisk og redder et liv i filmen, bliver det ikke omdrejningspunktet:

”Hans identitet som mandlig sygeplejerske bliver meget fremtrædende. Og man ser, at mandlige sygeplejersker bliver mødt med mange fordomme, når de møder nye mennesker,” siger Kenn Warming.
 

Mindst to mænd på en afdeling

Det er vigtigt at have mænd i sygeplejen, og der er brug for flere, end der er nu.
Kenn Warming mener, at der skal mindst være to mandlige sygeplejersker på hver afdeling. For flere mænd i sygeplejen kan gavne patienterne.

”Mænd og kvinder er jo oftest socialiseret og opdraget på forskellig vis. Derfor kan det kun gavne, hvis der er mindst 2-3 mænd på en arbejdsplads. Man kan som bekendt sige, at jo mere diversitet, jo bedre. Så er der flere aspekter og ressourcer at trække på,” forklarer han og understreger, at der er et utal af grunde til at få flere mandlige sygeplejersker.

Der er dog en del forhindringer for at få flere mænd ind i sygeplejen, og én af dem er, at repræsentationer af mandlige sygeplejersker i medierne skræmmer de unge mænd væk.

Afmaskuliniseret eller som bøsser

Den diversitet, der i virkeligheden er blandt mandlige sygeplejersker, bliver ikke gengivet i tv-serier, viser en australsk forskningsartikel fra Journal of Advanced Nursing fra 2013. Forskerne konkluderer, at mandlige sygeplejersker bliver portrætteret afmaskuliniseret eller som bøsser. 

”De mandlige sygeplejerskers tilstedeværelse bliver brugt som en slags rekvisit, hvor han er repræsentant for sin minoritet eller fungerer som et humoristisk indslag,” står der. Forskerne konkluderer, at selvom intentionen ofte har været det modsatte, har tv-serierne faktisk forstærket stereotyperne. Kenn Warming kan godt genkende det billede:

”De få mandlige sygeplejersker, der findes indenfor fiktionens verden på film og i tv bliver ofte stereotypt fremstillet som bløde og omsorgsfulde og som bøsser.”

Skræmmer kommende sygeplejersker væk

Når Greg i Meet the Parents bliver latterliggjort i kraft af sit fag, kan det påvirke potentielle sygeplejestuderende, der ikke ønsker den samme type konfrontation. 

”Unge mænd kan komme til at tænke, om mandlige sygeplejersker, ligesom i filmen, hele tiden skal retfærdiggøre sig selv. Det er måske ikke alle, der synes, det er attraktivt at skulle forklare sit karrierevalg resten af livet, ” siger Kenn Warming.

Den bekymring afspejler, hvordan den nye formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, Rasmus Vincent Dedenroth, bliver mødt. Han oplever, at han hele tiden skal forklare sit studievalg. 

”Det spørgsmål, jeg bliver stillet oftest, er: Hvorfor lige sygeplejerske? Der er ikke så mange af mine kvindelige medstuderende, der får det samme spørgsmål. Det er ikke en latterliggørelse, men mere lidt undren. Det er et usædvanligt valg, så folk spørger ofte.” 

Mænd ser det ikke som en mulighed

De fleste mænd overvejer slet ikke sygepleje som et karrierevalg.

”De tænker slet ikke tanken. Det er jo et kvindefag. Når jeg snakker med mænd i sygeplejen, forklarer de, at de kom ind i faget, fordi de har haft forskellige vikariater, midlertidige stillinger eller job i f.eks. militæret, hvor de er blevet præsenteret for en mandlig sygeplejefunktion,” fortæller Kenn Warming. 

Og lige præcis det skete for Rasmus Vincent Dedenroth:

”Det var et tilfælde, at jeg besluttede mig for at læse til sygeplejerske. Jeg faldt over nogle bøger, som min daværende kæreste havde om sygepleje, og så mødte jeg en mandlig sygeplejerske i Afghanistan, da jeg var sendt afsted som kampsoldat.”
På den måde gik det op for ham, at sygeplejestudiet også var en vej, han kunne gå.

Flere typer sygeplejersker på tv

”Selvom roller af mandlige sygeplejersker er fiktive, kan den type gengivelser potentielt have negative konsekvenser for rekruttering, praksis og faget,” står der i den australske forskningsartikel. 

Hvis der var flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, kunne det altså påvirke ansøgningstallene på sygeplejerskeuddannelserne i den anden retning. Det kan Kenn Warming også se ske:

”Mange mænd har aldrig overvejet det som en mulighed, fordi de ikke er blevet præsenteret for det. Derfor kunne det sagtens være, at hvis der kom flere typer mandlige sygeplejersker i film og på tv, så ville det være lettere for mændene at forestille sig, at de også kunne blive sygeplejersker,” siger han.

Flere mænd søger ind

Komikeren Ruben Søltoft spiller en sjælden rolle som den mandlige sygeplejestuderende Olau i ungdomsserien Sjit Happens på TV2 Zulu, og i sæsonafslutningen blev han færdiguddannet. Olau har været under uddannelse som sygeplejerske i tre sæsoner. Han er, så vidt vides, den eneste fiktive danske mandlige sygeplejestuderende, der er blevet vist på dansk tv. Og det er helt overlagt, fortæller seriens producer og ophavskvinde, Mia Borup: 

”Vi ville ikke lave en kliché. Vi ville gøre alle vores karakterer nuancerede, spændende og overraskende”, sagde hun til Sygeplejersken i blad nr. 5/2015.

Om Olau er et bevis på, at der er ved at ske et skift i forståelsen for, om en mand kan være sygeplejerske, er svært at sige. Men i sommeren 2015 søgte 10 pct. flere mænd ind på sygeplejestudiet som første prioritet end året før. Antallet ligger dog stadig lavt på 413 ansøgere ud af 5.723.

”Der er et sammensurium af årsager til, at flere mænd søger ind på sygeplejeuddannelsen, pædagoguddannelsen og social- og sundhedsuddannelser. Det kan være, fordi der har været en økonomisk opbremsning inden for de fag, som mænd traditionelt arbejder indenfor. Det kan være, der er ved at ske et holdningsskifte. Det kan være mange ting,” mener Kenn Warming.

Han tror dog ikke, at roller som Olau i Sjit Happens har haft den store effekt.

”Det har muligvis påvirket nogle. Men der er så mange andre roller, hvor mandlige sygeplejersker ikke bliver positivt fremstillet. Jeg tror mere, det er et sammensurium af mange andre parametre.” 
 

Anna Pihl banede vejen

Hvis man kigger på et typisk mandefag, blev blå blink og lyseblå skjorter pludselig en populær drømmekarriere blandt piger i 10. klasse, viste en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning fra 2007. Det skyldes TV2’s serie Anna Pihl om den kvindelige politibetjent ifølge Karen Sjørup, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

"Det gælder for mange erhverv, at når der kommer en populær karakter i en tv-serie, så sker der et boom i et givent fags popularitet. F.eks. blev det meget normalt blandt unge piger at blive advokat, da tv-serien Ally McBeal kørte over skærmen ved årtusindeskiftet,” fortæller hun.

Når en populær karakter vises på tv eller i film, bliver det altså mere legitimt at krydse grænsen for, hvad der traditionelt er et mande- eller kvindefag.

”Vi lever i et samfund med et meget kønsopdelt arbejdsmarked, men når man ser f.eks. Anna Pihl, virker det ansporende, og der skabes en rolle, som unge piger kan identificere sig med, og så ser de, at de også kan blive politibetjente. Det hjælper også, når man skal fortælle om sit karrierevalg til familien. Så kan det være, at den gamle moster genkendende tænker: ”Nåh ja, jeg har også set Anna Pihl.”