Sygeplejersken
44 ydelser pr. måned
Hvis sygeplejerskerne på Ambulant Psykose Enhed i Risskov leverer for få direkte patientkontakter, bliver budgettet beskåret. Det lægger et stort pres på kollegerne og kan give dårlig stemning i afdelingen.
Sygeplejersken 2015 nr. 3, s. 36-37
Af:
Annette Hagerup, journalist
Sygeplejerske Pia Annat er fuldtidsansat i Ambulant Psykose Enhed, Aarhus Universitetshospital i Risskov. Hun er p.t. sat til at levere 44 ydelser pr. måned.
Pia Annat og hendes kolleger modtager hver måned en opgørelse fra deres leder, som kontrollerer, hvorvidt de har leveret det antal ydelser, de er blevet pålagt at levere. Opgørelsen bliver tilsendt dem pr. mail.
Sygeplejerske Pia Annat: Kontakten til og samarbejdet med patienternes netværk er af kolossal betydning for et godt behandlingsforløb. Foto: Søren Holm
Medarbejderne forventes at redegøre for, hvorfor de evt. ikke har opfyldt deres måltal.
”Jeg er ikke utilfreds med det antal ydelser, jeg skal levere, men jeg er utilfreds med, at rigtig meget af mit arbejde ikke anerkendes som en ydelse,” siger Pia Annat og tilføjer:
”Hvis der leveres færre direkte patientkontakter, bliver budgettet beskåret, og omvendt tilføres enheden flere midler, jo flere direkte patientkontakter der præsteres. Det lægger et stort pres på mig og mine kolleger og giver også en dårlig stemning i afdelingen, hvis nogle sygeplejersker gentagne gange ikke leverer deres andel af ydelserne.”
Alt supplerende arbejde udover den direkte face-to-face-kontakt tæller ikke længere med i ”regnskabet”, fortæller Pia Annat. Hun føler, at indsatsen overfor patienterne er blevet ringere i takt med, at ydelsesstyringen er blevet udbredt i den ambulante psykiatri. F.eks. nedprioriteres den tværfaglige indsats som konsekvens heraf. Forsamtaler med patienterne afholdes nu enten af læge eller sygeplejerske/ergoterapeut, fordi en forsamtale kun udløser én ydelse.
Pia Annat forholder sig ligeledes kritisk til, at kontakt til patienterne, samarbejdspartnere og pårørende – direkte, såvel som pr. sms, mail eller telefon – ikke tæller med som ydelser.
”Kontakten til og samarbejdet med patienternes netværk er af kolossal betydning for et godt behandlingsforløb,” fortæller hun og uddyber:
”Telefon-, mail- og sms-kontakt er desuden yderst værdifulde supplementer til den direkte kontakt mellem patient og behandler og kan i visse perioder være et brugbart alternativ til face-to-face-kontakt. Især hos den unge målgruppe, som enten arbejder, er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som derfor kan have svært ved at møde op til ambulante samtaler i dagtimerne. At have ”nem” adgang til den primære behandler kan understøtte behandlingen, kompensere for kognitive vanskeligheder og bidrage til, at patienterne lever et så almindeligt liv som muligt.”
Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling har i november gennemført en undersøgelse blandt 1.095 psykiatriske sygeplejersker uden personaleansvar.
Analysen viser bl.a., at:
- 61 pct. af sygeplejerskerne er ansat på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring.
- 65 pct. af sygeplejerskerne oplyser, at de bliver målt på det antal ydelser, de når indenfor en given periode.
- 75 pct. af sygeplejerskerne ansat på arbejdspladser, der benytter sig af ydelsesstyring, oplyser, at arbejdspladsen offentliggør antallet af leverede ydelser. Enten på gruppeniveau (47 pct.), individniveau (4 pct.) eller begge dele (24 pct.)
- 72 pct. af de sygeplejersker, der bliver målt på antal ydelser, vurderer, at ydelsesstyringen giver dem dårligere muligheder for at levere fagligt forsvarlig sygepleje.
- 47 pct. har fravalgt fagligt relevante pleje- og behandlingsmuligheder, der ikke talte med i ydelsesregistreringen.
- 38 pct. har forsøgt at fravælge meget tidskrævende patienter.
- 63 pct. har fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med kolleger og andre fagpersoner, der ikke talte med i ydelsesregistreringen.
- 54 pct. har fravalgt at bruge tid på samtale eller samvær med patienter/borgere/pårørende, der ikke talte med i ydelsesregistreringen.