Sygeplejersken - 2015 - 6

”Ordet skaber, hvad det nævner.” Sådan skrev N.F.S. Grundtvig i en af sine mange salmer. En sygeplejestuderende finder ud af, hvad det vil sige, da hun skal udføre personlig hygiejne på en sengeliggende dement kvinde.

Færre børn bliver MFR-vaccineret, end sundhedsmyndighederne kunne ønske. Argumenterne imod vaccination er mange, og bl.a. sundhedsplejersker skal overveje, hvordan deres rådgivning skal formidles.

En dansk sygeplejerske og missionær, Maria Jacobsen, blev for nylig hyldet som heltinde i Armenien for sin indsats for 100 år siden, hvor hun reddede tusindvis af børn under det armenske folkedrab.

I Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospital Silkeborg lægger to smertesygeplejersker individuelle planer for kroniske smertepatienter og giver deres kolleger et fagligt løft.

Faster Else havde glædet sig vildt og medbragte selvfølgelig sit skriv med alle sine forslag til meningsfulde aktiviteter. Hun landede i en arbejdsgruppe, hvor opgaven var at udforme vision, mission, strategiindikatorer, strategimål, strategiplaner og kvalitetssikring for mål nr. 5.

I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

Teknologien, samfundet og sundhedsvæsenet ændrer sig hele tiden og holder liv i den etiske debat. Men nogle emner – som aktiv dødshjælp, prioriteringer i sundhedsvæsenet og tvang i psykiatrien – er evigt aktuelle i Sygeplejeetisk Råd..

Døden er den samme, om man er patient med kræft eller KOL, men de palliative rammer og omsorgen er ofte forskellig, fordi der findes et sundhedens hierarki. Det ville være en ide at forholde sig til dette og dermed til de faktiske forhold for patienter, pårørende og personalet i sundhedssektoren.

Brugerne af sundhedsvæsenet ønsker at blive behandlet individuelt og med respekt. Den tilgang udfordres af effektivisering og rationalisering, så hensynet til det enkelte menneske drukner eller forsvinder i hensynet til systemet. Derfor er et Sygeplejeetisk Råd, der sætter etiske dilemmaer og værdier til debat, meget betydningsfuldt.

Sygeplejeetisk Råd markerer den etiske grundsten i sygeplejen, men også de kliniske etiske komiteer må have en plads i det fagetiske landskab. Komiteerne kan blive et bindeled mellem teoretisk og praktisk etik og det nødvendige enzym, der gør de Sygeplejeetiske Retningslinjer aktive og virksomme i klinisk praksis.

Tankerne om et dansk sygeplejeetisk råd blev næret af konkrete erfaringer fra et tilsvarende organ i Norge med næsten syv års erfaring i bagagen.

Drøftelse af etiske dilemmaer giver læring og er med til at udvikle sygeplejen og den enkeltes etiske bevidsthed. Desværre mangler tiden til disse drøftelser ofte i en presset dagligdag, synes Sygeplejeetisk Råds formand Randi Bligaard Madsen.

TID TIL KVALITET. Sygehusene bliver ofte fremhævet som det gode eksempel, når politikerne efterlyser mere effektivitet i den offentlige sektor. Men nu slår sygeplejerskerne alarm: Alt for stor travlhed presser kvaliteten i plejen, og patientsikkerheden er ligefrem i fare, mener hver anden sygeplejerske.

Hver anden sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Nu kommer Dansk Sygeplejeråd med et udspil til, hvordan der kan skabes kvalitetstid til patienterne.

Sygeplejersker løber hurtigere end nogensinde. Især medicinske og akutte afdelinger har for lidt tid til patientnær kontakt. En tilfældig dag med sygeplejerske Majken Vestergaard på Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg viser, hvor travlt sygeplejerskerne har. Det kunne dog have været på ethvert andet hospital i landet.

I november 2012 fik Charlotte Germann Odgaard konstateret brystkræft. Hun er selv sygeplejerske og bevidst om, at kontinuitet og medinddragelse er alfa og omega i et godt behandlingsforløb. Som patient har hun dog i den grad selv savnet netop kontinuitet, nærvær og inddragelse. Hun mener, det især kan tilskrives et alt for travlt personale.

Da Nordsjællands Hospitals Lunge- og Infektionsmedicinske Afdeling i foråret 2014 fik påbud fra Arbejdstilsynet om for højt arbejdstempo og for høje følelsesmæssige krav, valgte ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard, at medarbejderinvolvering var vejen frem.

Det danske sundhedsvæsen koster årligt 103 mia.kr. at drive, og det er et vigtigt politisk område med mange interessenter. Med et folketingsvalg på trapperne har flere politiske aktører i løbet af den seneste måned givet deres bud på, hvordan et effektivt og bæredygtigt sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden.

Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at se pårørende som værdifulde partnere i et patientforløb. Fordelene ved dette er mange, og ulemperne lig med nul, selvom personalet til tider finder de pårørende besværlige. Ledelsen spiller en stor rolle i at prioritere og systematisere indsatsen over for de pårørende.

Sundhedspersonalet skal blive bedre til at spille sammen i situationer, hvor det handler om liv og død. Det er målet med et utraditionelt uddannelses- og forskningsinitiativ på Nordsjællands Hospital. Her har man allieret sig med en klassisk orkesterdirigent, som underviser i nonverbal kommunikation, der tæller lige så meget som det talte ord.

En restaurant, et supermarked og huse indrettet efter forskellige livsstile. På det hollandske plejehjem De Hogeweyk forsøger man at bevare et liv, der minder mest muligt om det, beboerne kendte, inden de blev demente.

Flere lande inklusive Norge har taget De Hogeweyks idé om en demenslandsby til sig. Et privat initiativ på Fyn vil udbrede konceptet i Danmark.

En undersøgelse med 60 patienter i generel anæstesi med en gennemsnitlig operationstid på > 90 minutter viste, at varmetab i operationsforløbet primært skete peroperativt, og at fokus på varmeproblematikken og præopvarmning af operationspatienten nedsatte risikoen for hypotermi per- og postoperativt og dermed risikoen for infektioner.

Undersøgelser har vist, at der er udfordringer i forbindelse med den basale palliative indsats på de danske plejefaciliteter. Derfor er der brug for klare visioner og mål for kvaliteten af og ansvaret for den palliative indsats i plejefaciliteterne både nationalt og kommunalt og for samarbejdet mellem regioner og kommuner. Artiklen er blevet til på baggrund af indberetninger til PACE/EAPC taskforce: Mapping palliative care systems in long term care facilities for older people in Europe 2014.

Et udviklingsforløb med afsæt i problembaseret læring (PBL) medførte ændringer i plejen af patienterne og udvikling af kompetencer hos sygeplejerskerne med hensyn til videnskabelig tænkning og metode.

Et uddannelsessamarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommunes primærsygeplejersker og Professionshøjskolen UCC i Hillerød har sat skub i 50 større og mindre udviklingsprojekter, der inden sommeren 2015 vil udvikle sig til op imod 100 udviklingsprojekter. Projekterne er valgt i sygeplejerskernes egen praksis og skal sikre kvalitet, kontinuitet og sammenhængende patientforløb i sygeplejen.

Forskningsresultater viser, at patienter generelt faster for længe og ikke ved, hvorfor de faster. Det er en opgave for bl.a. sygeplejersker at kommunikere præcist med patienterne om emnet, så de kan følge afdelingens regler for faste og dermed undgå symptomer som hovedpine, kvalme, nedsat koncentration, dehydrering og hypoglykæmi.