Elektive operationspatienters oplevelse og forståelse af fasteregler

​Denne artikel er udarbejdet på baggrund af et bachelorprojekt, hvor sygeplejerskens indflydelse på elektive kirurgiske patienters forståelse af og ageren efter gældende fasteregler undersøges.

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) anbefaler, at elektive kirurgiske patienter faster seks timer og tørster to timer forud for operation. Undtagelser fra dette kan begrundes med lidelser, der medfører nedsat ventrikeltømning (1). Forskningsresultater viser, at patienter generelt faster for længe, hvilket øger risikoen for symptomer som hovedpine, kvalme, nedsat koncentration, irritabilitet, dehydrering, hypoglykæmi og postoperativ insulinresistens. Indtagelse af kulhydratrig væske forud for operation bidrager ifølge forskning til færre postoperative komplikationer, hurtigere rekonvalescens og kortere indlæggelsestid (2).

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Det empiriske materiale blev indhentet ved en spørgeskemaundersøgelse, hvor 22 konsekutive respondenter indgik. I besvarelsen angav alle, at de var bekendt med afdelingens fasteregler. Alligevel fastede og tørstede respondenterne overvejende for længe, da ni havde tørstet i syv timer eller mere, og fem havde fastet i mere end 12 timer. Der er således diskrepans mellem DASAIM’s rekommandationer og patienternes ageren. Det blev ligeledes tydeliggjort, at tidligere tiders fasteregler, hvor patienterne fastede og tørstede fra midnat, stadig eksisterer.

Under halvdelen af respondenterne har drukket saft frem for ikke-kulhydratrige væsker, hvilket indikerer, at der ikke er tradition for at anbefale saft i stedet for andre klare væsker kort op til tørsteperioden. Indtagelse af kulhydratrig væske før et kirurgisk indgreb bidrager til lavere postoperativ insulinresistens, fordi kulhydraterne stimulerer insulinfølsomheden.

Majoriteten af patienterne angav, at de blev informeret af en sygeplejerske forud for indlæggelsen. Sygeplejersken kan således have en betydelig indflydelse på patientens forståelse og ageren i forhold til fastereglerne. I et studie fra 2007 konkluderes, at patienterne fastede for længe, bl.a. fordi de manglede viden om, hvorfor de skulle faste (3).

Respondenternes besvarelser understøtter dette fund, da blot én enkelt respondent husker at have fået forklaret det uhensigtsmæssige i en forlænget fasteperiode. I projektet blev det desuden tydeligt, at sygeplejerskens kommunikative egenskaber har betydning for, hvordan information modtages og forstås af patienten. Det er derfor af betydning, at sygeplejersken overvejer, hvilket kropssprog der anvendes i interaktionen med patienten.

Det er således en opgave for sygeplejersken og de øvrige sundhedsprofessionelle at have øget fokus på området samt at formidle den nyeste viden om fasteregler til patienterne, så deres mulighed for at agere efter disse optimeres.

Marie Østervang Villumsen, sygeplejerske, på barsel; marieoestervang@gmail.com
Louise Grundahl Klausen, sygeplejerske, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Elisabeth Lykke Mikkelsen, sygeplejerske, Nefrologisk Afdeling, Rigshospitalet
Carsten Michel Pedersen, klinisk oversygeplejerske, cand.cur., Anæstesiologisk Afdeling Bispebjerg Hospital

Litteratur

1. http://dasaim.dk > Rekommandationer > Klinisk anæstesi > Perioperativ faste for voksne og børn: Retningslinie fra European Society of Anaesthesiology
2. Ljungqvist O. Insulin Resistance and Outcomes in Surgery. J Clin Endocrinol Metab 2010; årgang 95, (9):4217-9.
3. Baril P, Portman H. Preoperative Fasting: Knowledge and Perceptions, Association of periOperative Registered Nurses. 2007; årgang 86, (4):609-17.