Sygeplejersken
Pressede afdelinger skal have hjælp
Afdelinger med påbud fra Arbejdstilsynet, lav patienttilfredshed og overbelægning skal have en økonomisk håndsrækning ifølge Dansk Sygeplejeråd. Højrefløjen, venstrefløjen og interesseorganisationer er enige om, at der er et problem, men har delte meninger om, hvordan man løser det.
Sygeplejersken 2015 nr. 7, s. 38-39
Af:
Vinni Yang Søgaard, journalist
Der skal være tid til kvalitet – også på de hårdest belastede afdelinger, mener Dansk Sygeplejeråd. Personalet på disse afdelinger skal have tid til at pleje og behandle patienter og pårørende, så de føler sig taget hånd om og godt klædt på, når de udskrives. Dansk Sygeplejeråd har derfor foreslået at give ekstra støtte til de afdelinger, som er særligt pressede.
Hos både Ældre Sagen og Danske Patienter er man positivt stemt overfor forslaget.
Ældre Sagen: Det skal prioriteres
Ældre Sagen mener, at fokus på overbelægningen på de hårdt belastede afdelinger skal prioriteres.
”Vi synes rigtig godt om forslaget, og der er fuld opbakning fra Ældre Sagen. Forslaget rammer på et tørt sted, og det er rigtig godt tænkt, at man først undersøger, hvor der er behov for hjælp, og giver penge til de steder, siger seniorkonsulent Maj Vingum Jensen.
Hun efterlyser desuden en systematisk indsats på de – særligt medicinske – afdelinger, hvor der er overbelægning.
”Det er dokumenteret, at overbelægningen går ud over patientsikkerheden og patientoplevelsen. Derfor vil det være optimalt, hvis der kommer nogle forpligtende mål. Det kunne f.eks. være, at man ikke nedlægger flere sengepladser, før man er sikker på, at man har en patientbelægning indenfor rimelighedens grænser. Eller at man får flere sengepladser og mere personale.”
Danske Patienter: Patientnær tid bør være en kerneydelse
Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, hilser også dele af forslaget velkomment.
”Helt overordnet er det rigtig godt, at der kommer fokus på særligt belastede afdelinger. Og vi er helt enige i, at man bør identificere afdelingerne og tilføre dem ekstra ressourcer, selvom vi dog mener, at det bør være en del af kerneydelsen at sikre patientnær tid,” siger han.
Samtidig vil han også styrke patientinddragelsen. Derfor foreslår han, at hele incitamentstrukturen i sundhedsvæsnet bliver ændret:
”Det skal være sådan, at det rent faktisk kan betale sig at inddrage patienten. I dag bliver man belønnet for aktivitet og kvantitet, men ikke nødvendigvis for, at man gjorde det rigtigt. Vi synes, man skal arbejde efter mere værdi- og patientbaseret styring.”
V: Nødvendigt at investere i sygehuse
På Christiansborg har forslaget om at prioritere særligt belastede afdelinger også fået en god modtagelse. Både SF, Venstre og den socialdemokratiske sundhedsminister finder det positivt, at Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på kvalitet.
”I Venstre har vi også stort fokus på udvikling af kvaliteten, og jeg synes, at Dansk Sygeplejeråd præsenterer nogle interessante tanker og idéer, som jeg gerne vil drøfte nærmere,” fortæller Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde.
Hun pointerer, at der skal sættes flere penge af til sundhedsvæsnet:
”Det er nødvendigt at investere i sygehusene, så de kan gøre noget ved belastningen af personalet. Sundhedsvæsnet skal simpelthen tilføres flere penge. Her og nu foreslår vi at tilføre næsten det dobbelte af, hvad de røde partier har afsat. Det betyder, at vi får råd til at investere i mere kvalitet og medarbejdere.”
S: Kvalitet frem for kvantitet
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) mener også, at fokus fra produktiviteten skal væk:
”Det er meget vigtigt, at vi fjerner det her element, hvor man har fokus på produktivitet, og i stedet sætter kvalitet højest. Vi skal gøre det til et mere inddragende sygehusvæsen, og jeg tror, vi er på rette vej, for vi sætter allerede mange penge af til det, men det tager noget tid,” siger ministeren og forklarer, at han dog ikke mener, der skal sættes ekstra ressourcer af til særligt pressede afdelinger, men at ledelsen på sygehusene skal blive ved med at prioritere deres ressourcer internt:
”Det må være det enkelte sygehus, der må prioritere mellem afdelingerne. De er bedst til at vurdere, hvilke afdelinger der skal have en håndsrækning.”
SF: Særlige områder har brug for hjælp
Men at prioritere pengene i højere grad er SF til gengæld begejstret for.
SF’s sundhedsordfører, Özlem Cekic, mener nemlig, at der skal tildeles ekstra penge til bl.a. medicinske afdelinger, og hvor der er størst behov.
”Jeg er meget positiv overfor idéen om, at vi ikke fordeler pengene i forhold til det, vi inde på Christiansborg går og tror, der er behov for, men hvad der rent faktisk er behov for. Derfor er jeg grundlæggende enig i, at man kanaliserer pengene over til de steder, hvor der er et stort behov som medicinske afdelinger og i psykiatrien.”
Danske Regioner: Ekstra penge er ikke altid svaret
Hos Danske Regioner, som har ansvaret for at fordele ressourcerne i sundhedsvæsnet, mener formanden for deres sundhedsudvalg, Ulla Astman, ikke, at ekstra støtte til særligt belastede afdelinger er den rigtige løsning.
”Der sker allerede i dag en prioritering af pengene, hvor man ser på behov og belastninger, så jeg mener ikke, at det her er et banebrydende nyt forslag. Vi skal passe på med at målrette midler ud fra kun belastning, for der kan være flere årsager til, at en afdeling i perioder ikke fungerer optimalt. Ekstra penge er ikke altid svaret.”
Ulla Astman erkender, at personalet allerede løber stærkt, men hun mener, at man internt på sygehusene kan gøre meget for, at der er mere tid til kvalitet:
”Det er naturligvis vigtigt, at vi sikrer, at sygeplejerskerne har tid til patienterne. Det er afgørende for både patienterne og personalet. Derfor ser jeg meget gerne, at sygehusene bliver endnu bedre til – sammen med medarbejderne – at anvende ressourcerne optimalt. Eksempelvis ved vi, at der er gevinster ved at hente bedre vagtplanlægning og mere effektive arbejdsgange.”
Læs mere på www.dsr.dk/tidtilkvalitet