Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden

​Fik patienten nok at drikke? Blev blodtrykket målt? Og blev dokumentationen på den gule seddel i lommen skrevet ind i journalen?

Hver anden regionalt ansatte sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed, viser en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. En anden spørgeundersøgelse blandt patienter, som inden for det seneste år har været på hospitalet i forbindelse med undersøgelse eller behandling, peger også på, at der er et problem. Hver femte svarer, at de kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” kunne få fat i sundhedspersonale, når der var behov for det. Og sundhedspersonalet havde kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” tid til at holde dem godt orienteret om forløbet.

Stress og travlhed er nogle af de menneskelige faktorer, som videnskabelige artikler beskriver som fejlfremmende faktorer.
Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har effektiviseringer i sundhedsvæsenet nået et niveau, hvor de bliver til ineffektivitet, fordi der sker en stigende mængde fejl, klager og unødvendige indlæggelser, der går ud over både patienter og personale. 

”Vi er nødt til at standse den skrue, som i årevis har skullet gøre det billigere og billigere i et forsøg på at skabe mere effektivitet i sundhedsvæsenet. Vi ønsker ikke, at det skal gå så galt, at patienterne ligger i sengene uden at få mad og vand, og at der ikke er tid til at tale med patienter og pårørende,” siger hun.

Tid til patientinddragelse
Der er flere årsager til den fortravlede hverdag på sygehusene. Indlæggelserne er kortere, og patienterne er dårligere i den tid, de er indlagt. Siden 2001 er aktiviteten for hver sundhedsperson steget med 40 pct., fordi flere behandlinger i dag klares ambulant, men også fordi hver enkelt sundhedsperson i dag løser flere opgaver. Væksten i aktiviteten svarer til, at 72 sygeplejersker i dag løser de samme opgaver, som 100 sygeplejersker gjorde i 2001.

Den kortere indlæggelsestid er umiddelbart en fordel for patienterne, som kommer hurtigt gennem systemet, men det forudsætter, at der ikke sker fejl og unødige genindlæggelser. Derfor skal der være tid til at inddrage, informere, skabe tryghed, observere og koordinere, mener Grete Christensen.

”Nu er det tid til at stoppe op og tale om, hvordan vi kan gøre tingene ordentligt første gang. Det er langt mere effektivt, og det behøver ikke koste flere penge. Det handler mere om at finde nogle gode løsninger,” siger hun.

Hun glæder sig over et nyt politisk udspil fra regeringen om at skære ned på unødvendig dokumentation og at få styr på it-problemer i sundhedsvæsenet, men der skal mere til end at afskaffe en del af bureaukratiet, mener hun. 

”Det handler især om at få lavet rammer for, hvordan der bliver tid til kommunikation med patienter og pårørende, og hvordan vi får skabt et mere helhedsorienteret syn på patienten, så vi ikke kun fokuserer på en lille del, men så vi ser på hele forløbet på tværs af afdelinger og sektorer,” siger Grete Christensen, som gerne vil gøre politikerne opmærksomme på, at der er brug for kvalitetstid til patienterne:

”Vi vil arbejde for, at der i et nyt regeringsgrundlag bliver fokus på sundhedsvæsenets kvalitetstid og dialogen med patienten, frem for et stramt styret tidstyranni.”

Sygeplejersker bukker under 
Travlheden og arbejdspresset på sygehusene bliver også dokumenteret i rapporter fra Arbejdstilsynet, som er kommet med over 100 påbud til sygehusene om at forbedre arbejdsmiljøet i perioden januar 2014 – januar 2015.
Grete Christensen understreger, at den enkelte medarbejder, som oplever et for stort arbejdspres, skal melde det videre til ledelsen.

”Arbejdsmiljøet er et kollektivt ansvar, hvor ledelsen har det øverste ansvar. Der er mange sygeplejersker, som bukker under, og så langt må det ikke komme ud. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde,” siger Grete Christensen.

Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråds lederforening, Irene Hesselberg, kæmper mange ledere med dårlige normeringer.

”Der er ingen ledere, som ikke har fokus på det her problem, men der er nogle af de retningslinjer, der bliver trukket ned over dem, som er så hæmmende. F.eks. at man ikke må genbesætte stillinger eller indkalde vikarer og afløsere. Hvis budgettet er overskredet, skal man have rygdækning, så der er selvfølgelig noget økonomi i det,” siger Irene Hesselberg.

Flowkoordinatorer giver trivsel
Derudover mener Irene Hesselberg, at det handler om organisering og gode løsninger.

”På de hospitaler, der er med i ”Patientsikkert Sygehus”, har man gode erfaringer med patientkoordinatorer og flowkoordinatorer, og derfor er der ikke nødvendigvis logik i, hvilke slags afdelinger der oplever dårligt arbejdsmiljø pga. travlhed. På nogle travle afdelinger kan personalet trives, fordi fagligheden er i fokus, og der er skabt rammer for gode patientovergange,” siger hun.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed fremhæver direktør Beth Lilja eksempler på, hvordan man ved at flytte udskrivelse af patienterne et par timer frem kan undgå spidsbelastning i timerne fra kl. 10-13, hvor nye patienter bliver indlagt, før færdigbehandlede patienter er ude af sengene. 

”Ved at flytte udskrivelserne 3-4 timer frem og arbejde med sikkert flow gør vi det mere roligt for patienterne og i orden for personalet,” siger Beth Lilja, som også mener, at meget tid i sundhedsvæsenet kunne spares ved at undgå unødvendige opgaver.

”Hvis travlhed er hverdagskost, så må man prøve at se, hvor langt man kan komme ved at organisere sig ud af det. Hvis det handler om, at det nogle gange vælter ind med opgaver, så må man have en Plan B, som man tager frem, når det er sådan,” siger hun.

Stress fører til lavere sikkerhed
En undersøgelse foretaget af chefkonsulent i Databasernes Fællessekretariat, MHSc, stud.ph.d., Solvejg Kristensen, i forbindelse med Patientsikkert Sygehus viser, at over 70 pct. af sygeplejerskerne i undersøgelsen er helt eller delvist enige i, at ”Når arbejdsbyrden bliver for stor, går det ud over kvaliteten af mit arbejde”. 30 pct. er desuden helt eller delvist enige i, at ”Træthed forringer kvaliteten af mit arbejde i akutte situationer.”

Men ifølge Solvejg Kristensen har sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle en lav erkendelse af stress, og det forhold er der brug for større viden og åbenhed om.

”Det handler om, at vi ikke erkender, at arbejdsbyrden til tider er så stor, at det kan forringe kvaliteten. Vi vil alle gerne være gode fagpersoner, som kan gøre det bedste for patienterne, men dermed også somme tider skal rumme lidt mere, end hvad der er sundt for os, og hvad vi som mennesker formår,” siger Solvejg Kristensen.

Hendes undersøgelse viste også, at 50 pct. af sygeplejerskerne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet ”Jeg vil dele min bekymring med kolleger, hvis jeg er bekymret for patientsikkerheden”, og ifølge Solvejg Kristensen er det alt for få. 

”Hvis jeg sad som leder på en klinisk afdeling – eller hvis jeg var patient eller pårørende – kunne jeg godt tænke mig, at lidt flere sygeplejersker ville sige fra, hvis arbejdsforholdene risikerede at gå ud over patienterne. Ofte skrider tingene mere og mere, og man kæmper sig blot gennem hverdagen,” siger Solvejg Kristensen.

Travlhed forringer sikkerheden
En af verdens førende forskere i patientsikkerhedskultur, organisationspsykolog, ph.d. Bryan Sexton, har publiceret flere videnskabelige artikler, hvor han argumenterer for, at hvis hospitalerne vil forbedre patientsikkerheden, så skal der tages højde for menneskelige faktorer såsom stress og travlhed, fordi de forringer sikkerheden. Det har også betydning for sikkerheden, hvis kolleger mangler oplæring, hvis udstyr svigter, og hvis der er mangelfulde overleveringer mellem vagthold, afdelinger og sektorer. Han kritiserer, at sundhedssystemet straffer den enkelte sundhedsperson, når der sker fejl, i stedet for at indrette systemerne, så fejl og utilsigtede hændelser kan forebygges.

I mange af de utilsigtede hændelser, som bliver indrapporteret til Patientombuddet, indgår ordet ”travlhed” i forklaringen om, hvad der gik galt. Hensigten med de utilsigtede hændelser er, at sundhedsvæsenet skal lære af sine fejl og blive klogere, fortæller oversygeplejerske i Patientombuddet Martin E. Bommersholdt.

I en rapport fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fremgår det, at travlhed kan få konsekvenser for den enkelte, hvis en patient klager. I klagesager, hvor sygeplejersker har været skyld i medicineringsfejl, kan det nemlig være en skærpende omstændighed, hvis man har haft travlt – ud fra den betragtning, at man burde vide, at travlhed forringer sikkerheden, og så burde man have sikret sig, at en anden havde kontrolleret medicinen. Der står endvidere i rapporten, at hvis problemet er manglende eller ringe erfaring, så er det ”så meget desto vigtigere at gøre brug af muligheden for at tilkalde hjælp til at sikre, at den rette patient får den rette dosis medicin.”

”Man ved godt som sygeplejerske, at noget medicin og nogle situationer er forbundet med større risiko for patienten end andre, og at der kan ske fejl, når man giver medicin. Så hvis man sætter sig selv i situationer, hvor man ved, at sandsynligheden for fejl er større, så skal man også omvendt sikre sig, at det, man gør, er rigtigt. Det handler selvfølgelig om at sætte patientens sikkerhed øverst, men det stiller krav til mange ting, som f.eks. samarbejdet, uddannelse, kommunikation og ikke mindst det arbejdsmiljø, sygeplejersker arbejder i,” siger Martin E. Bommersholdt.

Økonomisk håndsrækning
Nu vil Dansk Sygeplejeråd løfte spørgsmålet om patienternes sikkerhed op på politisk plan, så det ikke er enkelte sygeplejersker, som kommer i klemme i systemet og får en patientklage på halsen pga. et alt for travlt arbejdsmiljø. Dansk Sygeplejeråd mener i det politiske udspil ”Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen”, at sygehusene skal have en økonomisk håndsrækning til at sikre kvalitet og patientsikkerhed. De hårdest belastede afdelinger skal støttes ekstra f.eks. gennem ansættelse af ekstra personale og indkøb og opgradering af udstyr, der kan frigøre tid.

For at kunne identificere de mest belastede afdelinger skal der udvikles et redskab som sammenligner afdelinger på en række områder f.eks. lav patienttilfredshed, høj belægningsprocent, påbud fra Arbejdstilsynet, høj personaleomsætning, stort ledelsesspænd og manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

For at få del i midlerne skal afdelingerne demonstrere forbedringer i patienttilfredsheden, reduktion i de hospitals-standardiserede mortalitetsrater og reduktion i antallet af genindlæggelser.

Læs mere i Dansk Sygeplejeråds politiske udspil ”Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen”, som netop er blevet offentliggjort. Læs mere på www.dsr.dk