I HVERT NUMMER
Fra forsker til fag: Professionelle får handlemuligheder gennem indsigt i patienternes livsførelse
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
Studerende i praksis: At motivere patienten er også en slags omsorg
Teorierne i sygeplejestudiet gav ikke mening, og det påvirkede lysten til at læse dem. Mødet med et livstykke af en patient ændrede dog den holdning, og omsorgsteorien blev til at forstå.
Dilemma: Til døden os skiller
En uhelbredeligt syg mand kan forlænge sit liv nogle år ved at få en respirator, men den beslutning lægger et stor pres på hans kone, som er træt og udslidt efter flere års pleje.
Historisk: Sygeplejersker fejrer 100-året for kvinders valgret
Dansk Sygeplejeråd deltog aldrig aktivt i kampen om kvinders valgret i 1915 og tog i mange år afstand til kvindesagen. I dag har Dansk Sygeplejeråd en selvstændig ligestillingspolitik og var med til at fejre 100-året for valgretten på grundlovsdag.
Fem faglige minutter: Forfatterskab som karrierefremmende tiltag
Det er almindeligt i forskerkredse, at vejledere er medforfattere på videnskabelige artikler. Men et bacherlorprojekt er i modsætning til den generelle antagelse hos en stor gruppe studerende ikke forskning, og kvaliteten spænder fra fremragende til frygtelig.
Bøger: Fem bøger til ferien
Sygeplejerske rimer på roman. Det ved vi fra undersøgelser af Sygeplejerskens læsere. Men hvad skal man læse i ferien, hvis en fødselsdag ikke lige har forsynet boghylden med nye titler og sproglig saft og kraft? Her er fem forslag; bøger, der emmer af udsyn, menneskekundskab og galde. Det sidste i afmålte, men ikke dårlige doser. De fleste hovedpersoner er kvinder, og det er faktisk tilfældigt.
Tema: Tid til kvalitet
Patienterne taber, når arbejdsmiljøet halter
I sidste ende går det ud over patienterne, når sygeplejersker ikke har ordentlige arbejdsforhold. Det dokumenterer et forskningsreview fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv. Her står det klart, at arbejdsmiljøet har direkte betydning for antallet af fejl og dødsfald i sundhedsvæsenet. En viden, politikerne bliver nødt til at gøre noget ved, mener Dansk Sygeplejeråd.
Åbent brev til formanden: Kæmp for anstændige arbejdsvilkår
Et mangeårigt medlem af Dansk Sygeplejeråd beskriver, hvordan arbejdsvilkårene for sygeplejersker er blevet forværret de sidste 40 år. Da hun blev uddannet i 1969, var der tid til oplæring, men i dag er hendes datter – som også er sygeplejerske – flygtet fra faget pga. stress. I dette åbne brev til formanden for Dansk Sygeplejeråd, efterlyser hun handling for at værne om sygeplejen.
Udlandet kæmper også med farlige patientovergange
Som beskrevet i seneste nummer af Sygeplejersken, oplever hver 5. danske patient, at vigtig information går tabt mellem hospital og kommune. Problemet findes også i andre vestlige lande, hvor sygeplejersker og andet sundhedspersonale arbejder for sikrere patientovergange. Den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente formår at koordinere behandlingen og sikre smidige patientforløb. Og i Sverige arbejder 11 samordnende kontaktsygeplejersker for bedre, sammenhængende forløb for kræftpatienter i Stockholm-Gotland-regionen.
Ønsker til den nye regering
Sjældent har en valgkamp handlet så meget om sundhedspolitik, men nu, hvor mandaterne er fordelt, er det tid til at sætte handling bag de gode løfter. Her har den nye regering fire ønskesedler til, hvad de skal prioritere. Ønskerne går bl.a. på flere sengepladser, mere uddannelse og bedre sammenhæng.
Baggrund
Fortidens store redningsaktion trækker spor til nutiden
Ingen, heller ikke de deltagende sygeplejersker, havde begreb om, hvad de gik ind til, da de meldte sig som hjælpere på redningsaktionen De Hvide Busser i vinteren og foråret 1945. Dermed trækker Nationalmuseets nye store udstilling paralleller til situationen for nutidens hjælpearbejdere, f.eks. de danske sygeplejersker, som drog til Vestafrika under ebolaepidemien.
På job: De sikrer, at udsatte patienter gennemfører behandling
Aarhus Universitetshospital ansatte sidste år to socialsygeplejersker til at tage sig af socialt udsatte patienter. Ordningen har betydet mindre stigmatisering og sikrer, at færre patienter forlader hospitalet, før de er færdigbehandlede, viser evalueringen.
Mænd starter senere på sygeplejestudiet
I Vestaustralien er syv ud af 10 kvinder 20 år eller yngre, når de starter på sygeplejestudiet. Det står i kontrast til mændene, hvor tallet kun er fire ud af 10, viser en ny rapport. I Danmark ses samme tendens.