Fra forsker til fag: Hvordan depression hos hiv-smittede kan forebygges

Lotte Ørneborg Rodkjær er sygeplejerske, MPH og ph.d. Hun er 51 år, gift og har tre børn på 16, 21 og 23 år. Lotte Ørneborg Rodkjær er ansat som seniorforsker og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital.

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg har, siden jeg blev sygeplejerske i 1989, arbejdet inden for det infektionsmedicinske felt med særligt fokus på patienter med hiv og de psykosociale udfordringer, der er ved at leve med denne sygdom. Tidligere var hiv en dødelig sygdom, men efter at den medicinske behandling kom i 1996, er det i dag en kronisk sygdom. Det har været helt fantastisk at være en del af denne udvikling. Min hovedinteresse har altid været kommunikation og patienters håndtering af livet med kronisk sygdom. Min interesse for forskning startede omkring 2002, hvor jeg udarbejdede en kvalitativ undersøgelse blandt hiv-smittede om, hvordan det var at skulle følge en livslang medicinsk behandling.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Omdrejningspunktet har været at dokumentere, at der findes en høj grad af depression blandt hiv-smittede, og finde ud af, hvilke områder der kan have indflydelse på risiko for depression, og hvad vi kan gøre for at forebygge depressioner. Vi har ikke tidligere haft oplysninger om hiv-smittedes psykiske sårbarhed, som man automatisk har om fysiske tilstande. Derfor har vi ikke kunnet præstere konkrete tal på, hvor mange smittede der havde eller var i risiko for at få en depression. Jeg tænker om vores resultater af undersøgelsen, at det er et stort skridt i den rigtige retning – at vi får dokumenteret, at hiv giver mange psykosociale udfordringer, som både personale og patienter må lære at håndtere for at øge hiv-smittedes livsvilkår.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg blev indskrevet på Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Min hovedvejleder blev professor Lars Østergård, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, og mine medvejledere blev professor Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital og professor Kirsten Lomborg fra Aarhus Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Ph.d.-projektet og min løn har været fuldt finansieret af forskningsmidler fra Sygekassernes Helsefond, Lundbeckfonden, Aarhus Universitetshospitals Forskningsfond og Region Midtjyllands Forskningsfond.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Man kan søge artiklerne på PubMed. Desuden har jeg bl.a. skrevet om resultaterne i Sygeplejersken og HIV Danmarks medlemsblad.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Klinikere, forskere og hiv-smittede har vist stor interesse for vores forskning. Resultaterne er præsenteret på adskillige internationale og nationale konferencer. Ph.d.-projektet affødte endnu en stor undersøgelse om hiv og depression i 2013, som har afstedkommet flere publikationer og et meget rigt datamateriale ud over de resultater, der allerede er præsenteret. Vi har på afdeling Q indført regelmæssig screening for depression og er i gang med at implementere data om patientens psykiske anamnese i journalen på lige fod med fysiske data.”

Hvad forsker du i aktuelt? 
”Mit forskningsfelt er ”Helhedsorienteret behandling”, hvilket dækker over en behandling, som retter sig både mod de fysiske, psykiske, sociale og spirituelle aspekter af sygdommen. Pillerne er nødvendige for at overleve med hiv, men medicinen bør ikke stå alene. Vores forskning med hiv-patienter har vist en tydelig sammenhæng mellem patienternes psykiske og fysiske tilstand. Det, som har en væsentlig betydning, er, hvordan man generelt mestrer udfordringer i livet. Det handler i høj grad om ens egen følelse af selvværd, og hvordan man kan arbejde med at styrke sine evner til at nedsætte stress. Formålet med at arbejde ud fra et helhedssyn er at hjælpe flest mulige patienter over i den fase, hvor de opdager, at de faktisk selv kan gøre noget for at få det bedre.

Vi er aktuelt i gang med at udvikle en intervention, hvor patienterne lærer om de psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når mennesker møder forandring, især forandring de ikke selv har bedt om. Det kan f.eks. handle om at blive bevidst om adfærdsmønstre, som fremkalder stress, og om at finde ud af, hvad det præcist er, der driller, og hvor det kommer fra. En intervention, som har fokus på, at den enkelte patient arbejder med accept og anerkendelse af den aktuelle situation og finder redskaber, motivation, tillid og egenomsorg at handle ud fra.

Vi har produceret en dokumentarfilm ”Fra offer til kriger” om pilotprojektet (vist på TV2 maj 2015) og har iværksat anden fase af dette projekt med henblik på at validere vores fund fra pilotprojektet. Vores mål er at udvikle en intervention, som kan implementeres på lige fod med den medicinske behandling til hiv-smittede, så både den fysiske og den mentale sundhed styrkes.”

Se anmeldelsen af bogen ”Frisat” om en indiansk medicinmand, som hjælper hiv-smittede til et bedre liv på side 34 i dette nummer af Sygeplejersken. Forskning viser, at medicinmandens metoder nedsætter hiv-smittedes risiko for depression markant. Interventionen er omtalt ovenfor.