Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Glædelig jul

Så går vi julen i møde, og det er tid til at hygge sig med familie og venner – og tid til at gøre status på året, der gik.

Sygeplejersken 2015 nr. 14, s. 48

Af:

Redaktionen

2015 blev igen et år, hvor der politisk var stort fokus på rammer og økonomi i sundhedsvæsenet. Alle danskere blev klar over sygeplejerskernes pressede arbejdsliv op til folketingsvalget. Med vores fælles kampagne ”Tid til Kvalitet” fik sundhedspolitikken en markant plads i valget. Mange modige sygeplejersker tog bladet fra munden og fortalte i kampagnen om vores hverdag, hvor fagligheden er under urimeligt pres. Det har vi fulgt til dørs, og med finansloven er punktummet sat. Presset har virket, selv om vi godt ved, at det ikke er nok. Også i 2016 skal vi sætte #TidTilKvalitet på den politiske dagsorden, for der skal være tid til, at vi kan give patienterne den pleje og behandling, det nærvær og den tryghed, som de har krav på.

Det gælder hele året, og det gælder også i juletiden, hvor mange sygeplejersker er på arbejde. Uanset om julen er vagttid eller tid til nærvær og hygge med familien, gør sygeplejersker en forskel for mange mennesker hver dag året rundt. Det værdsætter danskerne, og den tillid, vi som sygeplejersker nyder i befolkningen, er et stærkt fundament for Dansk Sygeplejeråds arbejde.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul med tid til nærvær.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

underskrifter