Sygeplejersken Årgang 2016 nr. 2

I Danmark findes ca. 180 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

Nattevagterne benævner patienten som vanskelig, råbende og ikke til at kommunikere med. En sygeplejestuderende spørger direkte: ”Hvorfor råber du sådan?” Hun får et ærligt og brugbart svar.

En ung kvinde er svært syg af en spiseforstyrrelse, men har skrevet under på at indgå i et specifikt program på den afdeling, hvor hun er indlagt. Hun føler sig ikke parat til at følge programmet, men der er ingen vej udenom. 

Min vejleder gjorde min interesse for psykiatrien endnu større, idet hun tog sig tid til at have en studerende. Det har indebåret masser af refleksionstid, kompetenceudvikling og humor og givet mig mulighed for at koble teori og praksis.

Odense Kommunes hjemmesygeplejersker har fået et nyt arbejdsredskab, Medicinhjælperen, som også inddrager borgerne. Mange vil gerne deltage eller selv stå for deres medicindosering, og kommunen satser på at rehabilitere, hvor det er muligt.

”Hvilken roman har du så læst for nylig?” spørger lederen af den psykiatriske afdeling, hun gerne vil ansættes på. Svaret volder ikke besvær, for hun læser mange bøger. Senere finder hun ud af, hvorfor spørgsmålet blev stillet.

Da Dansk Sygeplejeråds debatbog om fabrikstankegangen i den offentlige sektor blev præsenteret på Christiansborg, trådte en sygeplejerske op på talerstolen og fortalte om virkeligheden på en søndagsvagt.

Mange flygtninge var ikke klar over, at de kunne få sundhedsfaglig assistance. Derfor lod de børn med tårnhøje temperaturer, slem hoste, grimme øjeninfektioner og voldsomme sår ligge inde i shelterne. Udover dette var de største problemer de ikke-eksisterende sanitære forhold og kulden.

Prognoser om stigende udgifter til medicin fik sidste år sygehusene til at nedlægge senge, afskedige og omstrukturere. Nu viser det sig, at udgifterne kun steg halvt så meget som forudsagt. Men prognosen havde effekt, siger sundhedsøkonom.

Morsø Afklaringscenter yder sundhedsfaglig behandling og pleje af borgere, der er for syge til at være hjemme, men ikke så syge, at de skal på sygehuset. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, besøgte det nybyggede center og en af de sygehusafdelinger, som centret jævnligt modtager patienter fra.

Hver anden uge kører sygeplejerske Anne Thorsen fra akutteamet i Haderslev Kommune ud og tilser borgere med stomiproblemer. Det kræver tæt samarbejde med ambulatorium, hjemmepleje og praktiserende læge.

Mange sygeplejersker – navnlig de yngre – vil gerne spare mere op til pension. De frygter at komme til at mangle penge i alderdommen og er usikre på, om folkepensionen består, viser en ny spørgeundersøgelse fra pensionsselskabet PKA. Og faktisk kan det være en god idé at spare ekstra op, hvis du vil have råd til en uændret livsstil som pensionist. For hvis du sparer op som gennemsnittet af sygeplejersker, har du ikke udsigt til en alderdom på samme levefod. Medmindre du har ekstra værdier i baghånden såsom aktier eller et sommerhus, der kan sælges.

Sygeplejersker sparer generelt for lidt op til at få en uændret levefod som pensionister. Hvis man vil leve, som man plejer i den tredje alder, skal man spare omkring 15 pct. af sin fulde løn op igennem hele arbejdslivet. Sygeplejersker sparer i gennemsnit knap 12 pct. op, og det rækker ikke til megen luksus i alderdommen.

Her er nogle gode råd til sygeplejersker, der ønsker at få det optimale ud af deres pension på trods af reglerne om modregning. Modregningen betyder, at folkepensionens tillæg gradvist reduceres, fra man som enlig har en årlig indtægt før skat på 68.400 kr. og som to samboende pensionister en fælles indtægt fra 137.300 kr. Man får ikke længere tillæg, når man som enlig har en indtægt på 316.900 kr. og når man som samboende pensionister har en fælles indkomst på 372.600 kr. Alle får folkepensionens grundbeløb på 6.063 kr. om måneden (2016-tal). Vær opmærksom på, at reglerne kan være ændret, når du går på pension.

Det danske pensionssystem er kåret som verdens bedste. Men der er plads til forbedringer. En af de store udfordringer er, at en million mennesker ikke har klare incitamenter til at spare op eller blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Heriblandt de fleste sygeplejersker.

Vidste du, at en del af din opsparing til pension bliver brugt til at bygge nye hospitaler og sundhedscentre til danskerne? Pensionsselskabet PKA har investeret 2.095 mio. kr. i sundhedsbyggeri, heraf kommer de 844 mio. kr. fra Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer.

ARKTISK SYGEPLEJE. Det grønlandske sundhedsvæsen er meget forskelligt fra det danske, bl.a. pga. geografien, uddannelses- niveauet og det udstyr, der er tilgængeligt. For at trives i Grønland må sygeplejersker være parate til at tage ansvar og finde på utraditionelle løsninger.

I Grønland arbejder man med et telemedicinsk system hentet i Alaska og forsøger samtidig at danne netværk og skabe viden, der skal gøre Grønland førende på det telemedicinske område. Erfaringen er, at telemedicin kræver ledelsesmæssig opbakning både i implementeringsfasen og i hverdagen.

Personalemedlemmer har ikke altid den nødvendige baggrund og viden, når de skal pleje mennesker med demens på alderdomshjem i Grønland. En sygeplejerske og underviser peger på de mest fremherskende problemer og anviser nye veje, som kan modernisere plejen og styrke de gamles mestringsevne.

Omorganisering, oplæring og kompetenceudvikling og tydelig prioritering af ressourcer samt markering af krav til sygeplejersker. Det er indholdet af nogle af de otte temaer, som 250 sygeplejersker med vidt forskellig baggrund på en konference identificerede som nødvendige for at kunne dokumentere sygeplejen forsvarligt.

Audit bliver afskaffet med Den Danske Kvalitetsmodel, men det er en skam. Audit kan fortsat bruges som et ledelsesmæssigt værktøj, hvis fokus er på den enkelte klinikers præstation. Så giver det mening for klinikeren, og kvaliteten af den kliniske beslutningsproces øges.

De sygeplejestuderende tør øve, spørge, grine og begå fejl, når simulationstræning på VIA foregår i samarbejde mellem undervisere og praksissygeplejersker.

På baggrund af interview med 13 patienter med kræft har man på en ortopædkirurgisk afdeling revideret plejen og ensartet informationen ved udskrivelse.