"Okay, hvad er det, I synes, vi ikke gør godt nok?"

Utilstrækkelig dokumentation fra sygehuset og mange genindlæggelser tyngede arbejdsmiljøet på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter, Poppelgården, i foråret 2015. Patienterne, de modtog på rehabiliteringscentret, var dårligere og mere komplekse end tidligere, og sygeplejerskerne oplevede, at de informationer, de fik fra sygehuset, ikke var omfattende nok til at behandle patienterne med den faglige forsvarlighed, som de ønskede.

Problemerne startede allerede, da Helsingør Hospital lukkede i 2013, og effektviseringer på Nordsjællands Hospital betød, at patienterne blev udskrevet tidligere fra hospitalet. Forandringernes tempo skabte faglige frustrationer. 

»Forandringerne skete alt, alt for hurtigt. Jeg kunne ikke levere den sygepleje, jeg gerne ville, fordi vilkårene og rammerne ikke var derefter,« fortæller sygeplejerske og afdelingskoordinator på Poppelgården, Ulla Colsted. Hun mener, at hverken kommunen eller regionen var godt nok forberedt på de regionale effektiviseringer. 

»Det var, som om der manglede et eller andet samspil. Regionerne effektiviserede, men de glemte bare, at når de udskriver patienter, så skal der stå et beredskab klar i kommunerne til at håndtere dem.«

Sygeplejerskerne på Poppelgården oplevede, at den manglende dokumentation skabte uvished, og at de ofte måtte genindlægge. Det pressede deres arbejdsmiljø.

»Vi var i en konstant følelse af stress. Adrenalinet pumpede rundt i kroppen. Det var uvist, hvilken type patient vi mødte ved modtagelsen,« siger Ulla Colsted. 

Region og kommune lyttede

Ledende sygeplejerske på Poppelgården Lotte Hermansen oplevede også presset, som den utilstrækkelige dokumentation fra hospitalet var skyld i. Hun følte, at det var svært at komme sygeplejerskerne til undsætning. 

»Jeg kunne bare se, at jeg ikke kunne løse den her opgave alene. Så jeg var nødt til at gå en anden vej og presse på højere oppe.«

Lotte Hermansen havde tidligere haft møder med regionen og forsøgt at gøre opmærksom på problemerne. Dog uden at det ledte til mærkbare ændringer. Hun blev imidlertid ved. 

I august 2015 skrev Sygeplejersken om problemerne på Poppelgården.  Sygeplejersken skrev samtidig om en undersøgelse, der viste, at otte ud af 10 kommunalt ansatte sygeplejersker oplevede, at patienter ikke var færdigbehandlede, før de blev udskrevet fra hospitalet. Andre medier tog sagen op, og takket være denne mediebevågenhed og Poppelgårdens gentagne opråb fik rehabiliteringscentret i efteråret 2015 for alvor hul igennem til den øverste ledelse i kommunen og til direktionen på Nordsjællands Hospital Hillerød. 

»De kom på besøg fra Hillerød Hospital og spurgte: »Okay, hvad er det, I synes, vi ikke gør godt nok?« Vi blev enige med hospitalsledelsen om at foretage audit og gennemgå vores patientforløb. Hvem gjorde hvad? Hvilke beslutninger blev taget med baggrund i hvad? Altså, hvad kunne være gjort anderledes?« fortæller Lotte Hermansen. 

I december 2015 gennemførte Nordsjællands Hospital Hillerød og Poppelgården i samarbejde en audit på 15 patientcases. En del af resultaterne viste, at sygeplejerskerne havde gjort det rigtige, når de genindlagde patienter. Det var en lettelse for sygeplejerskerne. 

»Der lå en anerkendelse i, at vi faktisk ikke kunne have forebygget mange af de her genindlæggelser,« siger Lotte Hermansen.

Ny bevidsthed ved modtagelse

Auditforløbet klarlagde, hvordan parterne sammen og hver for sig kunne forbedre patientforløbene i forbindelse med sektorovergange mellem hospital og rehabiliteringscenter. Ulla Colsted synes, det har hjulpet at få en bedre kommunikation med Nordsjællands Hospital Hillerød. Hun mener, det har været vigtigt, at begge parter er gået sagligt og fagligt ind i problematikken og har været nysgerrige på patientforløbene, og hvad begge parter kunne gøre anderledes. Forløbet har medført, at sygeplejerskerne har ændret deres måde at imødekomme den manglende dokumentation på. Det har forbedret arbejdsmiljøet.

»Vi må stadig genindlægge patienter. Det, der har hjulpet, er, at vi har fået en anden bevidsthed om dét at modtage patienter fra hospitalet. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe dem til at give os de oplysninger, vi har brug for. Vi er blevet gode til at ringe op til hospitalsafdelingen med både nysgerrighed og anerkendelse. Humor kan også være et værktøj,« siger Ulla Colsted og tilføjer, at de ansatte på Poppelgården også har fået fokus på et endnu tættere samarbejde med den kommunale visitation for at sikre sig den nødvendige dokumentation. 

For at forbedre arbejdsmiljøet og lette presset har ledelsen på Poppelgården også skruet på fordelingen af personalet. Flere sygeplejersker er blevet ansat på bekostning af SOSU-området, forklarer Lotte Hermansen. 
Sygeplejerskerne og ledelsen har samtidig været opmærksomme på at tale om de faglige frustrationer. Det har været vigtigt i de pressede perioder.

»Det har været okay at sige, det her kan jeg ikke, eller det her tør jeg ikke,« forklarer Ulla Colsted om de situationer, hvor sygeplejerskerne har følt, at fagligheden var under pres. 

Lotte Hermansen tog også initiativ til et tættere samarbejde med de praktiserende læger for at støtte sygeplejerskerne i deres arbejde og klarlægge behandlingsansvaret. Hun mener, at anerkendelsen af problematikkerne og det tættere samarbejde på tværs af alle sektorer har været enormt positivt:

»Flere ting går vores vej, efter vi fik hul igennem.«