Ny rolle til kommunale sygeplejersker

En borger med KOL får et angstanfald pga. følelsen af ikke at kunne få luft. Den sygeplejerske, som kommer ud, er måske usikker på, hvordan den angste borger skal håndteres, og vælger at ringe til vagtlægen, som på baggrund af beskrivelsen indlægger borgeren direkte. 

Det er et eksempel på en af den slags indlæggelser, som Aarhus Kommune gerne vil forsøge at forebygge i fremtiden.  

I løbet af 2016 skal alle kommunale sygeplejersker i Aarhus Kommune på obligatorisk uddannelse i at forebygge indlæggelser. De tre udvalgte områder i 2016 er faldforebyggelse, inkontinens og KOL, og i 2017 er der planlagt kompetenceløft på områder som akutsygepleje, palliation, demens og sårpleje. Erfarne sygeplejersker får mulighed for at blive rustet til at være forløbsansvarlige. 
Om baggrunden for satsning på kompetenceudvikling af de kommunale sygeplejersker siger sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen:

”De kommunale sygeplejersker løber stærkt og har svært ved at nå alle deres opgaver. Samtidig er vi midt i en spændende tid, hvor opgaveløsningen i sundhedsvæsenet er under stor forandring. Vi er tvunget ud i nytænkning og samskabelse både tværsektorielt og i samarbejde med praktiserende læger.” 

Aarhus Kommune vil have større fokus på borger- og patientforløb, samarbejde på tværs af sektorer og inddragelse af borgerne i egen behandling. 

”Vi vil dele borgerne op i grupper og knytte forløbsansvarlige på. Der er tale om en radikal ændring, hvor vi laver et fælles grundlag, så sundhedstilbuddet bliver mere målrettet og med en fælles retning,” siger Kirstine Markvorsen. 

En del af løsningen hedder tværsektoriel ledelse, hvor kommune og hospital samarbejder om patientforløb, så man som borger eller patient vil møde så få barrierer som muligt. 

Sanering af arbejdsopgaver

For at få plads til mere forløbskoordinering, akutte opgaver og mere forebyggelse har Aarhus Kommune i det forløbne år haft et større oprydningsarbejde i den kommunale sygepleje. Et team på to sygeplejersker har været på besøg i alle lokalområder for at se på, hvilke opgaver der kan saneres, og hvilke opgaver borgerne kan læres op til selv at løse eventuelt sammen med pårørende.

”Måske kan borgeren læres op i at administrere sin egen medicin, måske kan dosisdispensering være løsningen, eller måske kan et familiemedlem klare det. Det frigiver tid til, at sygeplejersker kan løse akutte opgaver, forebyggelse, rehabilitering og koordinerende arbejde,” siger Kirstine Markvorsen, som mener, at sygeplejersker har brug for mere faglig ledelse. 

”Det handler bl.a. om at sætte spørgsmålstegn ved, om sygeplejersker bruger tiden på de rigtige ting. Om vi efterlever den rehabiliterende tænkning om, at borgeren skal kunne selv, og om vi spiller sammen tværfagligt på den bedste måde,” siger Kirstine Markvorsen.

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Aarhus Kommune, Kirsten Blaabjerg Pedersen, hilser kompetenceløftet velkomment og siger, at det lander på et tørt sted:

”Det har været efterspurgt i lang tid. Det er positivt, at kommunen har fundet midler til obligatorisk kompetenceudvikling både på kort og langt sigt. Der, hvor jeg kan have min bekymring, er, hvor langt pengene strækker. I 2016 får vi obligatorisk kompetenceløft på tre områder, KOL, urinvejssygdomme og faldforebyggelse. Jeg har peget på, at vi også har brug for en mere generel geriatrisk uddannelse.

Jeg har en lang liste over faglige områder, vi har brug for, hvilket jeg oplever, der bliver lyttet til. Efter planen kommer der bl.a. tilbud om kompetenceløft inden for palliation, cancer, diabetes, demens og geriatri i 2017. Så må vi se, om vi i mellemtiden har fået en anden dagsorden,” siger Kirsten Blaabjerg Pedersen.

En analyse, Dansk Sygeplejeråd har lavet, viser, at 83 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker på landsplan føler behov for et kompetenceløft indenfor især psykiatri, palliation, sårpleje og demens.

Mangler kompetencer

Kontinenssygeplejerske på Rehabiliterings- og Akutenheden Vikærgården i Aarhus Kommune, Diana Thielsen Kølvraa, glæder sig også over, at sygeplejerskerne får løftet deres kompetencer. 

”Kommunale sygeplejersker har en stor generalistviden, men vi oplever, at borgerne er meget syge, når de kommer ud fra hospitalet. Mange kommer direkte fra en akutafdeling, hvor de har været indlagt i 12 timer, og de har ikke som sådan fået det bedre under indlæggelsen. Der er typisk sat nogle behandlingstiltag i gang, som vi skal følge op på, og vi er ikke altid helt bekendt med den behandling, som er sat i gang, og samarbejdet er heller ikke optimeret, så vi altid kan tage over,” siger Diane Thielsen Kølvraa og forklarer, at de overordnede ledelsesmæssige tanker mellem kommunen og hospitalet om, at borgeren skal møde så få barrierer som muligt, ikke altid er trængt helt ned igennem systemet i praksis. 

”Sygeplejerskerne på akutafdelingen skal forsøge at få borgerne hurtigt og bedst muligt udskrevet, og når de har sluppet bolden, så forventer de, at vi følger op, men det er vi ikke altid rustet til. Det er fint, at man overordet har nogle intentioner, men man er nødt til at ruste de kommunale sygeplejersker til at kunne udføre arbejdsopgaverne i praksis. De kommunale hjemmesygeplejersker står meget alene med meget syge borgere – man kan ikke lige hente hjælp fra en læge eller en anden sygeplejerske ude på gangen,” siger Diana Thielsen Kølvraa. 

Hun kan sagtens genkende tendensen fra Dansk Sygeplejeråds analyse, der viser, at sygeplejersker har behov for kompetenceløft.

”Vi er bundet af, at byrådet i Aarhus Kommune har vedtaget, at vi skal have kompetenceløft inden for de områder, der kan forebygge indlæggelser, men vi håber også på at få kompetenceløft inden for andre områder som f.eks. palliation, psykiatri og demens, som er nogle store områder, hvor vi trænger til uddannelse,” siger Diana Thielsen Kølvraa.