Sygeplejersken Årgang 2016 nr. 6

En patient lærer en sygeplejestuderende, at et smil kan gøre underværker, når man er nervøs og ikke kan slappe af. At smile får efterfølgende en ny betydning for den studerende.

Engang var tommelfingerreglen, at i hovedstaden og i universitetsbyerne hed det hospitaler, mens det i provinsen hed sygehuse. Men det kan man ikke længere regne med.

For 40 år siden, i 1976, holdt Dansk Sygeplejeråd sin første kongres i nogenlunde den form, vi kender i dag. Inden da havde man holdt repræsentantskabsmøder hvert andet år. I 1976 blev hele Dansk Sygeplejeråds struktur lagt om, så medlemmerne selv valgte amtskredsbestyrelser og -formænd med egen økonomi og kompetence i alle lokale spørgsmål. Siden 1933 havde kredsene kun haft begrænset indflydelse og var reelt set kun et bindeled mellem Dansk Sygeplejeråds centrale niveau og medlemmerne. De nye amtskredsbestyrelser og hovedbestyrelsen udgjorde fra nu af kongressen, Dansk Sygeplejeråds højeste myndighed.

Ulla Gladbo Salmonsen er neonatalsygeplejerske på 37. år. Den rivende udvikling inden for feltet har holdt hende fast.

"Er der ressourcer nok til at yde den omsorg, vores patienter har brug for? Kan vores ledere give os rammerne til det?"

Anmeldelse af Astrup, Bügel, Dyerberg og Stenders: 'Menneskets ernæring'

Anmeldelse af Nina Movins 'Krig, Kirurgi og Kærlighed – en dansk læges dilemmaer og engagement i to krige'

Anmeldelse af Vallgårda og Krasniks 'Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik'

Anmeldelse af Nordentoft, Madsen og Drivsholm 'Projekt Change – Livsstilsændringer i praksis'

ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN. Hvis vi ikke ændrer på sundhedsvæsenets betingelser, går det ud over systemets holdbarhed. Travlhed truer patientsikkerheden, borgere bliver indlagt unødvendigt, og personalet slides ned. Der er brug for at sikre en bedre sammenhæng mellem ressourcer og aktiviteter.

40 pct. af sygeplejerskerne på de medicinske sengeafdelinger har under to års anciennitet. Samtidig er patienterne blevet mere syge. På Nordsjællands Hospital er situationen ikke længere bæredygtig. Og den ledende oversygeplejerske mener, at normeringerne bør gentænkes, så de forholder sig til kompleksiteten i patientforløbene og personalets kompetenceniveau og ikke udelukkende til antallet af patienter.

Både sygeplejersker og patienter kommer hurtigt ind og ud ad døren på medicinsk modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital. Uddannelse og karriereveje i det medicinske speciale ville gøre en forskel, mener sygeplejerske Mikkel Bo Andersen.

Når sundhedsvæsenet er under pres, afspejler det sig også i de forslag, som kommer til drøftelse på Dansk Sygeplejeråds kongres i denne uge. Arbejdsmiljø og bedre anerkendelse af sygeplejefaget er blandt emnerne for de 33 forslag, som kongressen skal behandle.

"50 pct. af alle danskere dør i en hospitalsseng. Hvis et nationalt mål var at nedbringe det til 25 pct., så ville der ske noget," mener kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Helene Bækmark. Sygeplejerskens stafetdebat tager aktuelle emner under behandling, denne gang: Det nære sundhedsvæsen. Debattørerne giver på skift stafetten videre til en person, som de forventer, har en anden holdning end dem selv.

Supersygehusene har sat millioner af til kunst, samtidig med at de må spare på sengepladserne. Den nyhed startede en livlig debat, men den var alt for overfladisk, mente sygeplejerske og ph.d. Dorthe Boe Danbjørg. Hun skrev et læserbrev for at komme et spadestik dybere end de hurtigere overskrifter.

Ny klinisk retningslinje skal klæde sygeplejersker på til arbejdet med palliativ sedering – en lovlig, men omdiskuteret praksis. Behandlingen er ikke lig med aktiv dødshjælp, slår Sygeplejeetisk Råd fast i nyt holdningspapir.

At lide er en meget personlig definition, derfor bruger vi meget tid på at forstå patientens lidelse og opbygge en relation til vedkommende,” siger sygeplejerske Petra Smaal. Hun arbejder på en af Hollands mobile eutanasiklinikker og mener selv, at hun arbejder med smertelindring og ikke død.

I et nyt projekt lærer sygeplejersker, hvordan de formidler viden om dødsprocessen til den almene befolkning. Sidstehjælp er lige så vigtig som førstehjælp, mener forening bag projektet.

Sygeplejerske Iben Hostrup blomstrer, når hun står over for næsten uløselige opgaver. Hun søgte nye græsgange for at få opfyldt sine lederambitioner, og siden 1. marts har hun været forstander på Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Region Nordjylland.

En uddannelsessamtale handler om at afsøge alle perspektiverne i det enkelte medlems situation, forklarer karrierekonsulent.

Pårørende har vigtig viden om patienten, der kan hjælpe sundhedspersonalet til en større forståelse af patientens samlede situation og dermed bedre kvalitet i behandlingen. Alligevel viser en ny undersøgelse, at knap halvdelen af de pårørende ikke føler sig inddraget. Det skal en ny kampagne ændre på.

Onkologisk Klinik på Rigshospitalet mente, de gjorde meget for at inddrage pårørende. Men en undersøgelse blandt pårørende til kræftpatienter fik sygeplejerskerne til at indse, at noget kunne gøres bedre. De systematiserede de igangværende indsatser og udarbejdede en tværfaglig handlingsplan.

Tavshedskultur. Når de ansatte i et presset sundhedsvæsen ikke får lov til at sige fra, men i stedet afvæbnes med undertrykkende sprogbrug, påfører man dem ”moralsk stress”. Det er en stressfaktor, der ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad, siger sociolog Rasmus Willig, der netop har udgivet bogen Afvæbnet kritik.