"De medicinske afdelinger er udsultede"

Når ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard skal forklare sine frustrerede sygeplejersker på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød og Frederikssund, hvorfor det er svært at nå alle opgaverne på afdelingen på tilfredsstillende vis, illustrerer hun det på denne måde: Hvor mange sten der kan være i et glas, afhænger ikke kun af mængden af sten, men også af, hvor store stenene er. For stenene – som symboliserer patienterne – er blevet større – dvs. mere komplekse – de senere år på de medicinske sengeafdelinger.

Og samtidig med at patienterne er blevet mere syge og fejler flere ting, er sygeplejerskernes samlede erfaring på de medicinske sengeafdelinger blevet mindre.
 

En ny rundspørge fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 40 pct. af sygeplejerskerne ansat på medicinske sengeafdelinger har under to års anciennitet. På andre hospitalsafdelinger er tallet kun 8 pct. Undersøgelsen er baseret på udsagn fra oversygeplejersker på de medicinske sengeafdelinger, og mere end halvdelen af dem siger, at det inden for det seneste år har været vanskeligt at besætte ledige sygeplejerskestillinger.

På Britt Holmgaards afdeling har hele 45 pct. af sygeplejerskerne mindre end to års anciennitet – og langt de fleste har været der under et år.

”Vi kan kun rekruttere nyuddannede, og jo mindre uddannet man er, jo flere hænder er der brug for,” siger Britt Holmgaard med henvisning til den konstante oplæring af nyt personale, som også tager tid fra de mere erfarne sygeplejersker.

Da afdelingen samtidig kæmper med en overbelægning særligt i vinterhalvåret, er der ikke meget tid til at nå opgaverne – og endnu mindre til faglig udvikling. De seneste mange måneder har afdelingen haft en belægningsprocent på op til 120 pct., det vil i praksis sige op til ni patienter liggende på gangen. 

”Vi bruger alle vores ressourcer på at uddanne sygeplejersker i basiskompetencer. Vi har mange sygeplejersker, der kommer direkte fra sygeplejeuddannelsen uden endnu at kunne deres fag. Den sygeplejerske, der har nogle år på bagen og efterspørger efteruddannelse, er svær at prioritere,” siger Britt Holmgaard.

”Arbejdsvilkårene på de medicinske afdelinger er udsultede. Og jeg kan ikke pille folk ud til uddannelse, for der er brug for dem alle sammen til at passe patienterne,” siger Britt Holmgaard. 

Normér efter kompleksitet

Ud over den lave anciennitet og den høje belægning på den medicinske afdeling, så er det ifølge Britt Holmgaard kompleksiteten i patientforløbene, der presser afdelingen allermest. 

”Da jeg blev uddannet for 20 år siden, var vi faktisk færre sygeplejersker til flere patienter. Men alligevel er der langt mere travlt i dag, for patienterne er langt mere syge. Dengang havde vi lungepatienter, der var oppegående og selvhjulpne, i dag er alle patienter på afdelingen sengeliggende og har grundlæggende behov for pleje til f.eks. personlig hygiejne, hjælp til mad og drikke og støtte til mobilisering. Men normeringerne er ikke fulgt med den øgede kompleksitet,” siger Britt Holmgaard, og det er derfor, at hun bruger metaforen med stenen. 

”At have ansvar for tre patienter lyder jo ikke af så meget. Men når der er mange store sten – i og med at patienterne er meget syge og kompleksiteten større og kompetencerne på basisniveau – så kan stenene ikke altid være i glasset. F.eks. kan en sygeplejerske have en patient, der er svært respiratorisk påvirket, og hvor det er nødvendigt, at sygeplejersken bliver på stuen, samtidig med at der på den anden stue er en døende patient og dennes pårørende, der kigger langt efter en, mens man suser forbi. Og på den tredje stue ligger der måske en forvirret dame, der piller alle slanger ud, lige så snart vi har sat dem i hende,” siger hun.

Hun mener, at løsningen er en normeringsmodel, der på en og samme tid tager hensyn til den høje kompleksitet, der er i patientforløbene på en medicinsk afdeling sammenholdt med den aktuelle tilstedeværende kompetence blandt sygeplejerskerne. Det ville give bedre arbejdsvilkår og få de mere erfarne sygeplejersker til at blive længere tid.

”Vi har brug for en normeringsmodel, der afspejler kompetencerne i den samlede personalegruppe sammenholdt med patienternes plejebehov frem for en normering, der går på antallet af patienter i sengene,” siger Britt Holmgaard og peger på, at ancienniteten blandt lægerne også er lav.

”Jeg har ikke set penge allokeret til at løse overbelægningen på min afdeling. Og jeg har ikke set penge fra akutpakken,” siger Britt Holmgaard. 

”Det vil kun blive værre på de medicinske sengeafdelinger. Sygehusvæsenet er et system, hvor man med de nye fælles akutmodtagelser hele tiden skiller sig af med den mindst syge, og hvor de medicinske sengeafdelinger derfor har de allermest plejekrævende. Den udvikling er eskaleret over de senere år. Og den vil fortsætte i takt med den stigende ældrebefolkning. Og jeg tror helt ærligt ikke, at hverken befolkningen eller beslutningstagere på alle niveauer er helt klar over, hvad en patient på en medicinsk sengeafdeling i dag har af behov for behandling og særlig pleje.”