Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Gennemtræk tærer på de medicinske afdelinger

Både sygeplejersker og patienter kommer hurtigt ind og ud ad døren på medicinsk modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital. Uddannelse og karriereveje i det medicinske speciale ville gøre en forskel, mener sygeplejerske Mikkel Bo Andersen.

Sygeplejersken 2016 nr. 6, s. 28-29

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist,

Anne Witthøfft, journalist

2016-6-tema-2

Mikkel Bo Andersen
Mikkel Bo Andersen har arbejdet i medicinsk modtageafsnit i knap tre år. Han mener, at flere sygeplejersker kunne fastholdes i længere tid, hvis der blev lagt en uddannelsesplan, når man startede i afsnittet.
Foto: Søren Svendsen
På medicinsk modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital kan det mærkes, at klokken er blevet 9.30. Telefonen ringer i sygeplejerske Mikkel Bo Andersens lomme. Han har den koordinerende rolle og er ansvarlig for afdelingens 30 pladser og for at finde senge til de patienter, som bliver meldt ind.

”Patienterne bliver meldt ind i takt med, at praktiserende læger og hjemmeplejen møder på arbejde, og vi har en jævn strøm fra kl. 9.30 til 20,” siger Mikkel Bo Andersen. 

Han peger på tavlen med sygeplejersker på vagt og konstaterer, at størstedelen har været i afdelingen meget kort tid, og mange af dem er nyuddannede. Selv har han været ansat i afdelingen i knap tre år. 

Medicinsk modtageafsnit har svært ved både at rekruttere og fastholde erfarne sygeplejersker.

”De erfarne sygeplejersker rejser pga. arbejdspresset, den hårde vagtbelastning og de manglende karriereveje,” siger Mikkel Bo Andersen. 

Ifølge oversygeplejerske på medicinsk afdeling, Peter Lynge Kjær, tærer det på afdelingens kræfter, at en stor del af sygeplejerskerne har kort anciennitet og er nyuddannede. Det betyder, at introduktion, oplæring og rekruttering fylder rigtig meget, og at drift må prioriteres frem for udvikling. Han kunne godt ønske sig flere erfarne sygeplejersker. 

”De korte patientforløb stiller krav til sygeplejerskers kompetencer, fordi man hurtigt skal kunne overskue hele forløb på tværs af sektorer,” siger Peter Lynge Kjær, som mener, at der er brug for en nytænkning af det medicinske speciale:

”Medicinsk afdeling har ry for at være en god rugekasse, hvor man lærer at være sygeplejerske, og derfor er det naturligt, at mange grundlægger deres karriere her og rejser videre. Men medicinsk afdeling rummer også muligheden for at tilegne sig grundlæggende sygeplejefærdigheder i et godt kollegialt arbejdsfællesskab og et trygt læringsmiljø for at arbejde ud fra borger/patientperspektivet på tværs af kommuner og hospital.

Stigende travlhed

Ekspert i organisation og ledelse i Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, KORA, projektchef Christina Holm-Petersen, har gennemført observationsstudier på medicinske afdelinger. Hun mener også, at en del af udfordringerne på de medicinske afdelinger ikke er nye.

3 forbedringstiltag på medicinsk afdeling
  1. Et kompetenceudviklingsprogram med fokus på individuelle udviklingsforløb for nyansatte sygeplejersker er i støbeskeen.
  2. To gange om året kommer to-tre sygeplejersker på diplommodul i akutsygepleje
  3. Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram er forlænget fra fire til seks uger.

”Der har altid været tradition for, at sundhedspersonalet blev kortere tid på nogle typer af medicinske afdelinger – særligt de lidt tungere afdelinger med mange ældre patienter. Det er blevet set lidt som starterstillinger for sygeplejersker, og det har påvirket prestigen i området,” siger Christina Holm-Petersen.

Men hun mener også, at ydre faktorer som overbelægning, nedskæringer og kortere indlæggelsestider har været med til at forværre udfordringerne. 

”Udviklingen er klart, at der er blevet travlere på de medicinske afdelinger samtidig med, at patientforløbene er blevet mere komplekse og patienterne mere syge,” siger Christina Holm-Petersen.

Patienter kommer igen og igen

En af udfordringerne ved at arbejde på en medicinsk afdeling er samarbejdet med kommunerne. 

”Vi er to forskellige virksomheder med hvert vores fokus, som skal forsøge at give borgere og patienter bedst mulig behandling. Men sygeplejerskerne i kommunerne efterlyser kompetenceløft og ressourcer, og viden går tabt imellem sektorerne. I praksis betyder det, at vi risikerer at skubbe patienterne imellem os,” siger Mikkel Bo Andersen og giver et eksempel:

”Grethe på 80 år bliver måske indlagt pga. dehydrering, vi behandler det og udskriver hende. Ugen efter kommer hun igen med for højt blodtryk. Vi behandler og udskriver. I løbet af en måned er vi kommet 360 grader rundt om Grethe, og man spørger sig selv, om det ikke ville være bedre, hvis hun var blevet ordentligt udredt første gang,” siger Mikkel Bo Andersen og tilføjer:

”Når vi ser patienterne komme igen og igen, så må et eller andet kunne gøres bedre i samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og hospital. Det er noget, vi må arbejde på at blive bedre til lokalt, men det er bestemt også noget, der skal løses højere oppe i systemet på ministerplan,” siger Mikkel Bo Andersen, som ville ønske, at der var mere tid til at arbejde i dybden med nogle af de patienter, som har komplekse kroniske problemstillinger. Han savner fokus på udvikling og uddannelse. 

”Jeg tror helt sikkert, det ville gøre en forskel, hvis det var sådan, at når man blev ansat her, så blev der lagt en plan. At man f.eks. aftalte, at hvis man ville blive her i afdelingen i mindst tre-fire år, så ville man også være garanteret en uddannelse, som ville gøre, at man blev specialist,” siger Mikkel Bo Andersen. 

Det, der skal til for at gøre de medicinske afdelinger mere bæredygtige, er ifølge Christina Holm-Petersen både et ressourcespørgsmål og et spørgsmål om at gøre arbejdet mere fagligt udviklende.

”Noget handler om ressourcer, for der er afdelinger, der befinder sig på et niveau, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at skære mere, og hvor man hellere skal tilføre ressourcer. Men det løser ikke alt. Man er også nødt til at sikre, at arbejdet er fagligt interessant og udviklende,” siger Christina Holm-Petersen.  

2016-6-tema-forside

TEMA: HVOR LÆNGE KAN DET HOLDE?

Overbelægning, stadigt dårligere patienter og stort gennemtræk af nyuddannede sygeplejersker – det er vilkårene på landets medicinske afdelinger. Eksperter vurderer, at situationen her blot er ét af tegnene på, at sundhedsvæsenet er under pres. Spørgsmålet er, hvordan vi vender udviklingen? Det skal Dansk Sygeplejeråds kongres bl.a. diskutere, når den mødes i denne uge under temaet ”Et bæredygtigt sundhedsvæsen”. Presset afføder også kongresforslag om at styrke arbejdsmiljøet og fagets anseelse.