Løn og pension er vigtigst

”Vi har modtaget ønsker til prioriteringer i overenskomstforhandlingerne fra godt 20.000 medlemmer, og et stort flertal prioriterer forbedringer i løn og pension højest. Det ligger godt i tråd med det, vi har fornemmet i det politiske system, så der er ingen tvivl om, at løn bliver et vigtigt tema ved forhandlingerne,” siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

De mange input fra medlemmerne bliver nu behandlet politisk i de lokale kredse og derefter i hovedbestyrelsen, der endeligt fastlægger, hvilke krav DSR skal gå til forhandlingerne med. 

”Vi er stadig i en forberedelsesfase, men jeg kan allerede nu slå fast, at vi kommer til at gå efter så store lønstigninger som muligt. Og når vi sidder sammen med de andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet, vil vi også gå efter en model, der tilgodeser de grupper i omsorgs- og sundhedsfagene, der halter bagefter på lønnen,” siger Grete Christensen. 

Forhandlerne fra Forhandlingsfællesskabet, der samler alle fagforeninger for offentligt ansatte, sætter sig overfor arbejdsgiverne i januar 2018. Men Grete Christensen understreger, at Dansk Sygeplejeråd spiller på flere strenge i lønarbejdet. 

Grete Christensen understreger, at der skal et politisk initiativ til fra Christiansborg, for at ansatte i sundheds- og omsorgssektoren kan få den løn, de fortjener.

Foto: Bax Lindhardt

Appel til Christiansborg

Sundhedskartellet er bl.a. gået sammen med BUPL, FOA og SL i et opråb til Folketinget, hvor man kræver en politisk indsats for at skabe ligeløn for arbejde af samme værdi. Der er i dag stor forskel på lønningerne i fag, der beskæftiger mange kvinder i den offentlige sektor, og fag, hvor der er mange mænd, selvom uddannelsesniveauet er det samme.

”Ligeløn er stadig ikke realiteten i Danmark. Det må vi erkende, selvom vi taler år 2017. Så nu forsøger vi at råbe folketingspolitikerne op. Det her problem er blevet ignoreret i årevis, og det kræver politisk vilje, hvis vi for alvor skal komme det til livs.

Skævhederne er for store til, at vi kan overlade det til overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne – vi er nødt til at træffe en politisk beslutning om at rette op på uligelønnen og finde nogle særskilte midler,” siger Grete Christensen, som udover formandskabet for Dansk Sygeplejeråd også står i spidsen for Sundhedskartellet, hvor 11 sundhedsfaglige organisationer har slået sig sammen.

Alle 179 folketingspolitikere modtog den 6. september appellen, der opfordrer til at træffe en politisk beslutning om at skabe ligeløn på det offentlige arbejdsmarked. 

Uddannelse betaler sig bedst for mænd 

Når sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter går på arbejde, får de i gennemsnit langt mindre i løn end i de fag, hvor uddannelseslængden er den samme, men hvor der er en overvægt af mænd ansat. Kvinder med mellemlange videregående uddannelser som sygeplejersker og pædagoger tjener 27 pct. mindre end mændene med samme uddannelsesniveau, viser en undersøgelse foretaget af Cevea. Uddannelse betaler sig altså langt bedre for mænd end for kvinder. Og her er politisk initiativ fra Folketingets politikere ekstremt vigtigt, understreger Grete Christensen.

”Der skal et politisk initiativ til helt centralt fra Christiansborg, for at de sundheds- og omsorgsansatte kan få den løn, de fortjener. Vi vil kæmpe for højere løn til overenskomstforhandlingerne for at få lønnen op på niveau, men den pulje, vi kan forhandle om, er simpelthen ikke stor nok til, at vi kan løfte lønnen så meget, som vi vil,” siger Grete Christensen. 

Sundhedskartellet, BUPL, SL og FOA opfordrer til, at politikerne øremærker en pulje penge til fordeling mellem de grupper i den offentlige sektor, hvor der primært arbejder kvinder, og hvor der er et lønefterslæb til mandegrupper med samme uddannelsesniveau. 

Du kan læse mere om forberedelserne til overenskomstforhandlingerne samt arbejdet med ligeløn på dsr.dk/ok18