Lægeopgaver glider over i sygeplejen

Det er en klar tendens, at sygeplejersker overtager flere og flere opgaver fra lægerne. Det siger både formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, til Sygeplejersken.

Opgaveflytning fra læger til sygeplejersker har i det danske sundhedsvæsen medført store ændringer og nye specialer for sygeplejerskerne. Dette gælder eksempelvis anæstesien, der engang kun var et job for læger. Da Sundhedsstyrelsen i 1940’erne forlangte, at der blev oprettet et lægeligt speciale i anæstesi, spurgte en læge retorisk: "Kan en mand holde ud at være anæstesilæge?" Grundet lægernes ringeagt for anæstesiopgaverne blev det altså sygeplejerskerne, som, med lidt træning, overtog.

Anæstesien er langtfra det eneste eksempel på opgaveflytning fra læger til sygeplejersker. Særligt de senere år, hvor multisyge patienter medfører flere komplicerede opgaver, specialiserede supersygehuse bliver bygget, og besparelser samtidig sætter pres på økonomien, bliver der sat fokus på opgaveflytning.

Et af de steder, hvor man er opmærksomme på opgaveflytningens muligheder, er Nykøbing Falster Sygehus:

"Vi har et særligt fokus på at placere opgaverne på de rigtige faglige hænder, så kompetencerne bliver udnyttet bedst muligt. I et sundheds- og sygehusvæsen, som vi har nu, så har vi simpelthen ikke råd til andet," forklarer Inge Paamejer, som er sundhedsfaglig vicedirektør.

Illustration: Mikkel Henssel

Udbredt tendens

Et af de nyere eksempler på opgaveflytning er de nyligt uddannede gastroskopisygeplejersker fra Sygehus Sønderjylland og Regionshospitalet Randers (læs mere i Sygeplejersken nr. 11, s. 13). Men overalt i landet findes tilfælde, hvor sygeplejersker vinder nyt land; i hver tredje kommune overtager hjemmesygeplejen opgaver fra de praktiserende læger (ifølge tal fra KL), og Sygeplejersken har fundet eksempler på opgaveflytninger på hospitaler i samtlige regioner (se s. 32).

"Vi har set rigtig mange opgaver flyttet fra nogle faggrupper til andre, og for vores vedkommende typisk flyttet fra læger til sygeplejersker. Især hvis den viden, som er nødvendig for at løfte opgaven, allerede er til stede hos sygeplejerskerne, og at de, med rimelig enkel oplæring, ville kunne overtage opgaven," lyder det fra Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

Også hos lægerne er man opmærksomme på opgaveflytningen og dens muligheder, fortæller Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:

"Det er absolut en tendens, vi kan genkende. Når der er pres på sundhedsvæsenet ift. at levere ydelser til et stigende antal mennesker med et stigende antal sygdomme, giver det god mening at kigge på, hvilke faggrupper der løser hvilke opgaver med henblik på at gøre det så optimalt som muligt."

Opgaveflytning giver arbejdsglæde

For sygeplejerskerne byder de nye arbejdsopgaver ofte på faglige udfordringer, hvilket mange tager imod med åbne arme, da det giver dem stor arbejdsglæde. Det fortæller blandt andre Inge Paamejer:

"Vi skal sortere opgaverne, så folk mener, deres arbejde er meningsfuldt og spændende. Det skaber motivation og engagement."

Maria Borgstrøm er en af de sygeplejersker, som har mærket dette på egen krop; hun valgte et job på en fertilitetsklinik, hvor sygeplejerskerne havde overtaget lægeopgaver i form af inseminationsbehandling, herunder de løbende ultralydsscanninger.

"Jeg søgte faktisk jobbet, fordi der er den her type opgaver. For mig er det vigtigt at komme et sted, hvor jeg har mulighed for at udvikle mig og få nogle flere og spændende opgaver," siger Maria Borgstrøm, som arbejder på fertilitetsklinikken på Herlev Sygehus.

Netop i rekrutteringen og fastholdelsen af sygeplejersker kan opgaveflytning spille en væsentlig rolle.

"Vi skal hele tiden sikre, at vi har en stærk faglig sygeplejegruppe ved at opkvalificere og videreuddanne dem, så vi kan fastholde de erfarne sygeplejersker. Det er en vigtig del af vores måde både at rekruttere og fastholde kompetente sygeplejersker på," siger Inge Paamejer.

Når sygeplejerskerne overtager nye opgaver fra lægerne, kan man fristes til at spørge: Hvad sker der så med sygeplejeopgaverne? Svaret varierer fra afdeling til afdeling – nogle steder er der opgaver, som f.eks. sosu-assistenter eller sekretærer kan overtage fra sygeplejerskerne. Andre steder ændrer man blot på normeringen og giver opgaver videre til sygeplejekollegaer. Sidstnævnte kan være en fordel, når der er tale om specialiserede opgaver, forklarer Inge Paamejer:

"Da det er fagligt stærke sygeplejersker, som overtager lægeopgaver, så er det ofte opgaver lidt af specialistkarakter, som de giver videre til deres kollegaer. På den måde er der faktisk flere, som får mulighed for at få faglige udfordringer."

Illustration: Mikkel Henssel

Lægernes blåstempling

Selvom det er lægerne, som afgiver opgaver, så ser de ifølge Andreas Rudkjøbing generelt meget positivt på opgaveflytningerne:

"Helt overordnet så er det en positiv tendens, og vi bakker op om, at opgaver skal løses på det lavest mulige omkostningsniveau. Derudover har vi ikke interesse i at bruge tid på at løse opgaver, som ikke decideret er lægeopgaver, eller opgaver, som lige så sikkert kan udføres af en sygeplejerske," siger han.

Andreas Rudkjøbing påpeger, at de mange eksempler på, at sygeplejersker i samarbejde med læger både i praksis og på sygehuse udfører ret specialiserede opgaver, netop også kan have fordele for lægerne:

"Lægerne bliver mere skarpe på, hvad der egentlig er den lægelige ekspertise i et patientforløb."

Den positive holdning fra lægerne har sygeplejerske Maria Borgstrøm også mærket på fertilitetsklinikken:

"Vores lægegruppe har ikke noget imod, at vi sygeplejersker hjælper til, og de er meget lydhøre overfor, at vi gennem opgaveglidningen kan få et mere spændende arbejdsliv," fortæller hun.

Til lægernes blåstempling hører dog et "men": Der er ifølge Lægeforeningen grænser for, hvilke opgaver der bør skifte hænder.

"Når det kommer til lægemidler, er der en ret skarp grænse, hvor vi mener, at læger er de eneste, der har den nødvendige uddannelse og erfaring i at diagnosticere sygdomme og derfor også at ordinere medicin. Det er et kerneområde i lægefaget, og det er det altså ikke i sygeplejefaget," siger Andreas Rudkjøbing.

Han mener samtidig, at der i stabile patientforløb er mulighed for, at sygeplejersker arbejder under rammedelegation og f.eks. justerer insulindoser.

Kvalitet og patienttilfredshed

Opgaveflytningen skal ikke blot give mening for sygeplejerskerne og de andre involverede faggrupper, den skal også føre til et fagligt løft for patienterne, mener Grete Christensen.

"Det er ofte godt, når det er det samme personale, f.eks. sygeplejerskerne, som udfører en opgave mange gange, i stedet for at det er en læge, som kun indimellem udfører den type opgave," forklarer hun.

Derudover er det ifølge Grete Christensen ofte i patienternes interesse, at det er sygeplejersker, som foretager det fulde forløb, frem for at sygeplejerskerne løser nogle opgaver og lægen andre.

"Det at kunne forberede en patient, lave en undersøgelse eller behandling og opfølgning i samme glidende overgang, det giver en stor tilfredsstillelse for både patienten og medarbejderen, fordi det giver god mening."

Udover at en opgaveflytning kan fremme kontinuiteten i patientforløb, så kan det også øge kvaliteten. Det har Nykøbing Falster Sygehus set et eksempel på i form af sygeplejersker, som udfører koloskopiundersøgelser.

"Sygeplejerskerne har en meget høj kvalitet i det, de laver. Hvis man måler på, hvor mange gange man kommer til at perforere en tarm i forbindelse med en koloskopiundersøgelse, så ligger sygeplejerskernes utilsigtede hændelser lavere, end de gør for lægerne," fortæller Inge Paamejer.

Illustration: Mikkel Henssel

Ansvaret hører med

Selvom der synes at være bred enighed om, at opgaveflytningen har mange positive sider, så medfører den ifølge Dansk Sygeplejeråd også, at sygeplejerskerne må tage ansvar – for viden og egne handlekompetencer.

"Opgaveflytningen kræver en stor indsigt i at vide, hvilke kompetencer man har, og i hvor høj grad man har brug for at opdyrke ny viden for at kunne håndtere de nye opgaver. Det er det væsentligste grundlag, så sygeplejerskerne ikke kaster sig ud på tynd is og ikke kan tage ansvar i situationen, hvis alt ikke går efter planen," mener Grete Christensen.

Sygeplejerske Maria Borgstrøm mener ligeledes, at sygeplejersker med nye opgaveflytninger må påtage sig et ansvar, særligt i forhold til evidensen bag opgaverne:

"Udover at sygeplejerskerne skal sikre, at den normale sygepleje er evidensbaseret, så mener jeg også, at de skal være med til sammen med lægen at sikre evidensen bag de nye opgaver. Det giver også nogle udviklingsmuligheder," siger hun.

Sygeplejerskerne skal ifølge Grete Christensen være opmærksomme på deres viden og faglighed, da de skal kunne stå på mål ift. deres autorisation. Hvis ikke en opgave ligger inden for deres felt, så skal de holde sig fra at gøre det," siger hun. Det udelukker dog ikke, at nye opgaver kan komme til:

"For mig er det vigtigt, at alle de her opgaver bygger på den kompetence, som sygeplejerskerne har på baggrund af deres sygeplejeuddannelse. Opgaveflytning handler ikke om at blive minilæger, men om at udvide det sygeplejefaglige felt til det maksimale og lægge flere og flere lag på sygeplejerskernes uddannelse," uddyber Grete Christensen.

God kommunikation er nødvendig

Udover selv at tage ansvar er en anden vigtig brik i at få opgaveflytningen til at fungere, at der er et godt samarbejde og dialog mellem læger og sygeplejersker. Det siger blandt andre sygeplejerske Maria Borgstrøm:

"Alle sygeplejersker skal være med på, at opgaverne foregår under lægens ansvar. Så hvis man bliver usikker i en situation, er det vigtigt, at man rådfører sig med den ansvarlige læge."

Ligeledes tilslutter Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen sig, at kommunikationen mellem de to faggrupper er vigtig:

"Opgaveflytningen kræver noget af lægerne og sygeplejerskerne imellem. Lægen skal kende til sygeplejerskens kompetencer, og der skal være en gensidig overensstemmelse om, at en opgave flytter hænder."

Lønnen følge ikke altid med

Illustration: Mikkel Henssel

Nogle sygeplejersker får med nye opgaver også tillæg eller mere i løn. Det gælder f.eks. sygeplejerskerne i Region Sjælland, som laver koloskopiundersøgelser – efter endt uddannelse får de et tillæg på 20.000 kr. om året.

Det er dog langtfra alle opgaveflytningerne, som udløser tillæg eller højere løn, og det er en ærgerlig tendens, mener Grete Christensen:

"Ledelserne tror, at de kan oplære sygeplejerskerne til at overtage store væsentlige områder fra lægerne, og så bagefter kan de bare tage de sparede lønkroner med ind i den øvrige administration og ikke honorere sygeplejerskerne for det."

Ifølge Grete Christensen er opgaveflytningerne en god anledning til, at ledelserne bør anerkende sygeplejerskernes arbejde.

"Jeg synes ikke, der er nogen steder, hvor man har grund til at være særlig tilbageholdende med lønkroner til sygeplejerskerne, for deres løn er i udgangspunktet for lav ift. det store ansvar, de har," siger hun.

Samtidig lægger Grete Christensen vægt på, at sygeplejerskerne selv bør tage en dialog med ledelsen om, at man med rette, når man udvider sit ansvarsfelt og sit virke, så også kan få noget mere i løn for det.

"Derudover bør sygeplejerskerne også stille højere krav, når de bliver ansat i nye stillinger, hvis de har udført komplicerede opgaver i tidligere stillinger. Det handler om at sælge sine kompetencer på den rigtige måde," mener hun.