Sygeplejersken
Kompetencerne kan mangle på papiret
Det er langtfra alle de sygeplejersker, som overtager lægeopgaver, der får en officiel uddannelse, da mange bliver oplært af læger lokalt på afdelingerne.
Sygeplejersken 2017 nr. 12, s. 28-29
Af:
Emma Tram, journalist
Når sygeplejersker overtager lægeopgaver, kræver det som regel en form for kursus, videreuddannelse eller oplæring. Det varierer dog fra speciale til speciale, hvorvidt der er en egentlig uddannelse, og det kan være et problem, mener sygeplejerske Eva Mannsfeldt Vennits, som arbejder på et ortopædsygeplejeambulatorie på Køge Sygehus:
"Jeg har jo kompetencerne her på sygehuset, men hvis jeg nu rykkede videre til f.eks. Hvidovre, ville jeg ikke have de samme muligheder. Jeg kunne godt ønske mig, at der kom nogle brede undervisningstilbud, som ikke bare er tilkoblet en enkelt afdeling, og at Dansk Sygeplejeråd arbejdede mere for det."
Ikke alt skal være en uddannelse
Men spørger man Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, så skal alt ikke gøres til store formaliserede uddannelser, hvis ikke det er nødvendigt.
"Jeg synes, det er vigtigere, at sygeplejerskerne får en grundig træning, og at man har de fornødne forudsætninger for at starte op med de her opgaver. Nogle gange er det måske også mere et spørgsmål om at få oplæring i nogle teknikker fra f.eks. lægerne, som tidligere har udført opgaven," mener hun.
Grete Christensen lægger dog vægt, at det nogle steder giver god mening, som f.eks. ved gastro- og koloskopisygeplejerskerne:
"Skopiuddannelserne er jo et meget godt eksempel på, at man får sygeplejerskerne løftet op til et formaliseret niveau, hvor de også får et bevis for, at de har gennemført den her uddannelse."
En del af grunduddannelsen
På Eva Mannsfeldt Vennits’ afdeling er oplæringen af sygeplejerskerne i bl.a. at kigge på røntgenbilleder foregået lokalt på afdelingen. Hun og kollegaen Susan Sønderbæk Hansen har selv taget initiativ til sygeplejeambulatoriet og ønsker at udbrede det til andre afdelinger f.eks. ved hjælp af en formaliseret uddannelse.
Ifølge Grete Christensen begynder vejen til en national uddannelse hos de faglige selskaber – som derefter sammen med Dansk Sygeplejeråd kan kæmpe for at få en bestemt uddannelse oprettet.
"Men man skal måske mere tænke i, om nogle af disse ikke skal være særlige uddannelsestilbud som overbygning, eller om det snarere er noget, vi alle sammen skal kunne – og at man derfor får det med som en del af grunduddannelsen," siger hun.
Kommunikation og kommandoveje er vigtige fokusområder i opgaveflytninger. Og det er noget, som ofte bliver overset. Det påpeger organisationsforsker på Center for Health Management på CBS, Kirstine Zinck Pedersen:
"Hver gang man introducerer nye rollefordelinger i sundhedsvæsenet, så giver det nogle utilsigtede konsekvenser, som man ikke nødvendigvis har tænkt igennem eller forudset, inden rollefordelingen implementeres. Man får f.eks. ofte ikke indtænkt det hierarki og organisatoriske rutiner, som allerede findes på et hospital eller afdeling."
Hun forklarer, at det indlejrede hierarki gør, at man ved, hvem der gør hvad, og at der er styr på kommandoveje og ansvarsfordeling. Hvis dette hierarkiske system ikke bliver indtænkt i en ny rollefordeling, kan det derfor give udfordringer.
Succesfuld opgaveflytning
Ifølge organisationsforsker på CBS, Kirstine Zinck Pedersen, er der fire vigtige faktorer, som man bør være opmærksom på ved opgaveflytning:
- Opgaveflytningen skal være afgrænset og veldefineret
- Opgaveflytningen skal være gennemtænkt – særligt ift. mulige utilsigtede konsekvenser.
- Opgaveflytningen skal tage udgangspunkt i de eksisterende rollefordelinger og samarbejdsformer.
- Opgaveoverflytning kræver ofte ressourcer – bl.a. grundig træning af medarbejdergruppers nye tekniske færdigheder.
