Stor succes med sygeplejeambulatorie

"Vi skal ikke være sekretærer, vi vil være sygeplejersker," siger Susan Sønderbæk Hansen om baggrunden for, at hun og kollegaen Eva Mannsfeldt Vennits startede projektet med sygeplejeambulatoriet for knap to år siden.

"Vi ville rigtig gerne bruge vores kompetencer, og vi mente, der var god mulighed for det. Når vi var på stuen med de yngre læger så vi en mulighed for, at vi som sygeplejersker kunne overtage nogle af deres arbejdsopgaver. På den måde kunne vi få mere ansvar og tage os af hele forløbet selvstændigt," fortsætter Susan Sønderbæk Hansen.

De to sygeplejersker er bl.a. blevet uddannet i at se på røntgenbilleder og står to dage om ugen for sygeplejeambulatoriet, der behandler op til 12 patienter om dagen. De tager sig i høj grad af patienter, som normalt ville være blevet set af de yngre læger.

Arbejdsglæde er drivkraften

Sygeplejeambulatoriet har til huse i et lille lokale på Køge Sygehus. Der er lige plads til en briks og et skrivebord, men for Susan Sønderbæk Hansen og Eva Mannsfeldt Vennits er entusiasmen stor:

"Vi ville gerne udfordres og have mere ansvar. Pludselig åbner vi så døren til vores eget ambulatorie, hvor vi selv tager initiativet og sørger for, at patientens behandling er i top," siger Eva Mannsfeldt Vennits.

Kollegaen Susan Sønderbæk Hansen er enig og fortæller, at det gav en helt anden selvtilfredsstillelse i jobbet:

"Det giver os udfordringer, og vi føler vi kan være nærværende med patienten."

For de to sygeplejersker er drivkraften bag projektet med sygeplejeambulatoriet, at de går glade på arbejde og udvikles. På trods af deres øgede ansvar har de ikke fået mere i løn eller tillæg, men det er næste skridt, der skal kæmpes for, fortæller Eva Mannsfeldt Vennits:

"Vi har spurgt, og der bliver undersøgt, om der er mulighed. Men lige nu er der totalt ansættelsesstop, og vi skal spare en masse på Køge Sygehus."

Stor patienttilfredshed

Det er ikke kun Susan Sønderbæk Hansen og Eva Mannsfeldt Vennits, som er glade for projektet. Da sygeplejeambulatoriet blev oprettet gennemførte de en tilfredshedsundersøgelse blandt patienterne, og den var overvældende positiv. Samtlige patienter svarede, at de i høj grad fik indtryk af, at sygeplejersken var kompetent, og at de blev inddraget i behandlingen.

"Undersøgelsen kørte i seks uger, og så stoppede vi, fordi den blev ved med at vise fuld tilfredshed," fortæller Susan Sønderbæk Hansen stolt.

Ifølge hende er nogle af de positive aspekter ved sygeplejeambulatoriet den kontinuitet det giver, at patienten kun skal forholde sig til en enkelt sygeplejerske samt den inddragelse patienterne i undersøgelsen gav udtryk for, at de oplevede.

"Patienterne åbner sig og stiller spørgsmål, fordi vi som sygeplejersker hurtigt opbygger tillid," uddyber Susan Sønderbæk Hansen.

Opbakning fra læger og ledelse

Selvom projektet har vist sig at være en succes, så var det i starten en kamp at få sygeplejeambulatoriet til at køre, pointerer Susan Sønderbæk Hansen:

"Reaktionen fra de andre sygeplejersker har faktisk været lidt en udfordring. Vi har ikke haft fuld opbakning fra vores egen faggruppe, og vi kæmper stadig lidt med, at sygeplejeambulatoriet ikke bliver nedprioriteret, f.eks. ved sygdom."

Hun mener, at den manglende opbakning især skyldes, at afdelingen med oprettelsen af sygeplejeambulatoriet skal igennem en kulturændring.

"Men der er flere og flere sygeplejersker, som kan se fordelene ved det nu. For hvis sygeplejerskerne skal have en fremtid og kunne udvikle sig i ambulatorierne, så bliver man også nødt til at tænke nyt og bryde nogle normer og grænser," mener Eva Mannsfeldt Vennits.

Hun fortæller, at sekretærerne har været en stor hjælp og sørget for, at sygeplejeambulatoriet ikke blev glemt, når der blev lavet patientlister. Dertil tilføjer Susan Sønderbæk Hansen, at også ledelsen og lægerne har bakket fuldt op om projektet fra start.

"Det er vigtigt, for hvis jeg hver gang skulle ud og konferere røntgenbillederne med en læge, som ikke gad, så ville jeg miste modet," siger hun.

En gulerod for ledelsen

En del af ledelsens begejstring er grundet økonomien i projektet; DRG-taksten for de udførte opgaver er nemlig den samme, uanset om det er en sygeplejerske eller læge, der udfører dem, og samtidig får lægerne mulighed for at fokusere på de komplicerede patienter.

"Vi tjener penge til afdelingen, ingen tvivl om det, og det er jo en gulerod for ledelsen," fortæller Susan Sønderbæk Hansen.

Udover økonomien har også et besøg af den engelske sygeplejeprofessor Rebecca Jester, været med til at sætte skub i udviklingen af sygeplejeambulatoriet, med inspiration fra lignende projekter i England. Der er nu gang i at få uddannet flere sygeplejersker til ambulatoriet.

"Man skal jo starte et sted, men det er sårbart når vi kun er to, så vi er interesserede i, at der kommer flere på. Vi håber også, at der er andre ambulatorier, som også kunne komme i gang med det. Især fordi patienttilfredsheden er i top - og så kan der tjenes nogle penge på det," konkluderer Eva Mannsfeldt Vennits.