Sygeplejersken
Arbejdsdag på 10 timer i hjemmeplejen
Det er fjerde arbejdsdag i træk, som er 10 timer lang med 0 min. til pause. Hjemmesygeplejerske i Odense Kommune, Pia Lüders Røge, som er udekørende sygeplejerske til borgere med fysiske funktionsnedsættelser, har skrevet en time til time-beretning om en af de lange arbejdsdage.
Sygeplejersken 2017 nr. 2, s. 48-51
Af:
Pia Lüders Røge, hjemmesygeplejerske
Kl. 7.30
Jeg orienterer mig om arbejdsdagen. Vi er fire faste sygeplejersker og to vikarer i dag. Der er 9 timer på min køreliste, som jeg skal køre sammen med en vikar. Jeg henter bilnøgler og telefon til vikaren. Min rute ligger i udkanten af Odense, og jeg vil i dag køre omkring 30 km. Jeg åbner computeren og taler med mine kolleger om en ung kvinde, som døde i mit nærvær i lørdags. Det var barskt, og jeg har brug for at reflektere over nogle ting. Jeg kigger adviser igennem. Der er kommet 24, siden jeg tjekkede i går sent eftermiddag. Fem af dem arbejder jeg videre med.
Kl. 8.00
Vikaren møder. Jeg fordeler borgerne og sætter hende ind i de vigtigste ting. Jeg tager 11 borgere, og hun får otte. Vikaren kender ikke området, og jeg prioriterer borgerne, så hun kan køre ruten hurtigst muligt. Gruppeleder kommer to gange og informerer om, at datteren til en af mine borgere har rykket for besøg. Morens nyanlagte stomi bløder, og der mangler stomiremedier. Jeg vælger at sende vikaren ud til denne borger, da en advis omhandler en terminal borger på min rute, som er blevet dårligere siden i går og derfor kræver hurtigt besøg og mere tid. Inden vikaren kører ud, tjekker jeg, om der er materialer, der skal med ud.
Kl. 8.30
Vikaren kører ud. Jeg når at ringe til en pårørende og arrangerer, at de henter noget medicin og handle på en korrespondance fra en læge vedrørende en ny borger til sårbehandling i morgen. Jeg samler, hvad jeg skal bruge til min rute og kører ud til borger nr. 1. Jeg har 15 min. til at give en blodfortyndende injektion. Borgeren har nytilkomne blodpropper i lungerne, og han fortæller, at det blodfortyndende præparat ikke var i den medicin, han fik aftenen før. Det skulle det have været. Jeg giver ham den manglende medicin med lidt yoghurt, og jeg laver en seddel, der tydeliggør, hvilke æsker han skal have på hvilke dage. Jeg har taget den sidste injektion, og der mangler mindst to injektioner til de næste dage.
Jeg har 20 min. til borger nr. 2. Hun er evnesvag og har kompliceret insulinkrævende diabetes. Jeg skal yde støtte og vejledning til hendes behandling. Jeg vurderer hendes blodsukker, og vi taler om, hvornår hun skal tage hurtigtvirkende insulin. En fra kommunens administration har haft til hende angående hendes diabetesbevilling. Det viser sig, at hun har brugt remedier fra sin afdøde svigermor, og derfor er der uregelmæssigheder i hendes egen bevilling. Jeg ringer til kommunens udbyder af diabetesremedier og bestiller nye varer til hende.
Kl. 9.30
Jeg har 30 min. til borger nr. 3, som er terminal pga. lungekræft med metastaser. Jeg skal måle blodsukker, give insulin og skifte smerteplaster. Han har haft en dårlig i nat og ønsker at komme på hospice. Datteren, som har været der hele natten, er enig. Hun er træt. Jeg taler med egen læge om indstilling til hospice. Der er tiltagende smerter, og jeg får ordination på endnu et smerteplaster. Jeg ringe til apoteket og arrangerer udbringningen af dette til middag. Han skal have tudekop, men apoteket mangler en bevilling. Jeg ringer til ”Indgangen” og får dem til at faxe til apoteket. Bandagen til galdedrænet skal skiftes. Der er ikke flere af de specielle plastre, der benyttes, og jeg må lave en forstærkning. Senere må jeg køre tilbage til kontoret og hente sterile materialer, som kan kompensere for det specielle plaster. Jeg taler med borgeren og datteren om, at jeg vurderer, døden er nær, og hvad vi skal gøre, hvis der mod forventning ikke kommer en akut plads på hospice. Vi bliver enige om, at han skal blive hjemme, og vi skal øge besøgene, indtil der forhåbentlig, men med ringe sandsynlighed, kommer en plads.
Kl. 10.30
Jeg modtager et opkald fra vagttelefonen om, at den næste borger rykker for besøg, da hun skal akut på sygehuset. Jeg er bagud, fordi besøget hos den terminale borger har taget en time. Der er 20 min. til borger nr. 4, som har diabetiske fodsår. Hun er ude at gå tur med hunden, og jeg venter 5 min. Imens ringer jeg til gruppeleder og får hende til at effektuere flere besøg til borger nr. 3.
Der er også 20 min. til borger nr. 5, hvor jeg skal tilse venøse bensår og lægge kompression. 15 min. senere er jeg ved borger nr. 6, hvor jeg har 20 min. til behandling af et tryksår.
Borger nr. 7 skal have behandlet et kirurgisk sår efter en forfodsamputation. Han er kørestolsbruger, lam i det dårlige ben, og kendt for dårlig compliance. Såret er kompliceret og inficeret. Jeg vurderer, at jeg skal komme hyppigere.
Kl. 12.00
Det 8. besøg er hos en terminal borger med lungesygdom, og der er 40 min. Jeg skal trække injektionsmedicin op, som borgeren selv kan administrere det næste døgn. Egentlig skal jeg have den ugentlige pallierende samtale med borgeren, men jeg har ikke tid. 15 min. senere er jeg ved borger nr. 9, hvor jeg har 60 min. til at behandle tre komplicerede bensår og skylle en byld. Det ene sår har en vakuumpumpe, der skal skiftes. Jeg skynder mig og når det på 45 min.
Kl. 13.00
Borger nr. 10 er en 96-årig mand, hvor jeg har 30 min. til at behandle to bensår. Han har modtaget et brev med en indkaldelse til udredning for fald. Det er urealistisk, at han kan komme til sygehuset, da han er blevet dårligere, er sengeliggende og konfus. Jeg ringer til sygehuset og får tiden annulleret. Det skal jeg sende en korrespondance til egen læge om.
Kl. 13.30
Jeg er hos borger nr. 11, hvor jeg har 20 min. til at tilse et kirurgisk sår. Såret er lægt, og borger skal afsluttes. Jeg kører herefter ind på kontoret og henter de materialer, jeg manglede hos borger nr. 3. Der er ingen af de andre på kontoret, da alle stadig har travlt. Jeg går på toilettet for første gang i dag.
Kl. 14
Vikaren ringer efter sidste besøg og vil høre, om der er noget, hun kan hjælpe mig med. Hun forklarer, at hun er stødt på en del forhindringer og har brug for hjælp til nogle administrative ting vedrørende borgerne. Vi aftaler at mødes om 30 min. Hun går i gang med det administrative. Der er noget, hun ikke kan finde ud af, noget, hun ikke har autorisation til, og noget, hun ikke når.
Jeg er hos borger nr. 3 igen. Jeg har 15 min. til dette besøg. Jeg skal atter måle blodsukker og give insulin. Der er kommet varer fra apoteket. Jeg påsætter det nye smerteplaster. Jeg klargør den nye tudekop. Jeg skifter efter sterile principper plasteret over galdedrænet. Datteren er udmattet, hun har været hos borgeren det sidste døgn. Hun er bekymret for natten, hvor borger skal ligge alene. Jeg nævner, at jeg kan forsøge at skaffe en vågekone. Det vil de tænke over.
Kl. 14.30
Tilbage på kontoret spiser jeg min madpakke, mens vikaren fortæller om sine problematikker. Jeg danner mig et overblik over, hvad hun mangler. Noget af det, når hun at lave, mens jeg går i gang med resten. Yderligere en terminal borger skal ændres i smertebehandling, og medicinen leveres først til borger i eftermiddag. Aftensygeplejersken skal adviseres om, at der er et ekstra besøg. Hos en anden borger har vikaren haft en telefonkonsultation med diabetesambulatoriet, og der er efterfølgende ændringer i insulinen fra i morgen. Det skal dokumenteres og noteres på kørelisten til i morgen, og der skal laves nyt insulinskema.
Kl. 15.00
Vikaren er gået, og jeg fortsætter med at samle op efter hende. En af vikarens borgere har fået målt blodtryk, og værdierne skal sendes til egen læge. Borgeren skal herefter afsluttes. Jeg dokumenterer og afslutter indsatsen.
Kl. 15.30
Nu skulle jeg have haft fri. Jeg ringer tilbage til datteren til borger nr. 3 og giver hende en trist besked om, at vågekonetjenesten er midlertidig nedlagt grundet mangel på frivillige. Vi taler om hendes dilemma. Hun er træt, men kan risikere, at hendes far ligger og dør alene i nat. Kan hun bære dette? Jeg går i gang med borger nr. 3. Jeg laver en palliationsstatus og sender den ud til alle vagtlag, ringer og orienterer aftensygeplejersken. Flytter besøget på drænplasterskiftet fra i morgen til i dag og dokumenterer, at borger er øget i smertebehandling.
Kl. 16.00
Dokumenterer på borger nr. 2 og noterer på kørelisten til næste besøg, at der skal samles op på, om diabetesremedierne er kommet og på dato for næste kontrol i diabetesambulatoriet. Ændrer planlægningen i Care på borger nr. 7 og afslutter indsatsen for borger nr. 11.
Kl. 16.30
Tjekker de 56 adviser, der er kommet siden i morges. Jeg mangler borger nr. 1. Jeg kan ikke finde frem til, hvor de manglende blodfortyndende injektioner er, eller hvad planen er fra lægen. Vi har ikke modtaget svar på en korrespondance fra egen læge, vi skrev i fredags. Det er vigtigt, hvis jeg skal have injektioner ud til i morgen. Jeg opretter et besøg til i morgen, hvor egen læge må ringes til. Printer en køreliste til i morgen og ser den igennem.
Kl. 17.00
Pakker remedier til mine og vikarens borgere, samt en sårkasse til en ny borger. Herefter bruger jeg 15 min. på at lave noget nødvendigt vejlederarbejde. Jeg udfærdiger en plan for min modul 12-studerende, som starter i morgen, hvor jeg ikke er på arbejde. Det er vigtigt, at hun føler sig velkommen.
Kl. 17.30
Jeg har været på arbejde i 10 timer og har endelig fri. Jeg har ikke nået at dokumentere på alle borgerne. Jeg havde 5 timers besøgstid i dag. Det har jeg nøjagtigt brugt. Jeg har brugt 45 min. på køretid, 4 timer på administration og dokumentation, opfølgning og telefonsamtaler og 15 min. på min vejlederfunktion, 0 min. pause.
Læs også: Specialisering gør hjemmeplejen sårbar