Dansk Sygeplejeråd tænker nyt

En sygeplejerske tager initiativ til en indsamling af sygeplejerskers udtrådte løbesko og afleverer skoene i en pose til finansministeren. En tillidsrepræsentant indkalder politikere til debatmøde, og en lille gruppe sygeplejersker beslutter at arrangere en årlig ”Change Day”, som med et positivt udtryk skal være med til at forandre sundhedssystemet nedefra. 

Tre eksempler på, hvordan ”almindelige” medlemmer af Dansk Sygeplejeråd er lykkedes med at sætte deres hverdagshistorier på den politiske dagsorden. Og det er præcis, hvad formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, havde håbet på. 

Da Dansk Sygeplejeråd sidste sommer igangsatte organisationsprojektet ”Sammen om DSR”, blev alle medlemmer inviteret til at give deres besyv med både på de sociale medier og ved at møde frem på lokale møder, generalforsamlinger og fællesseminarer. 

Læs også: Undersøgelse giver uventet sidegevinst

Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd har nu kondenseret alle idéerne ned i fire pejlemærker, og det øverste besluttende organ, Kongressen, skal nu på en ekstraordinær kongres den 21. og 22. juni tage stilling til, hvordan den mere medlemsinvolverende vej skal lægges. De fire pejlemærker er: Større indflydelse til sygeplejerskerne. Involverende og handlekraftige fællesskaber. Sammenhæng på kryds og tværs og et aktivt og levende medlemsdemokrati. 

Pejlemærker, som Grete Christensen uddyber:

Hvordan skal sygeplejersker have mere indflydelse?
”Det, vi har diskuteret siden sidste sommer, er, hvordan vi får synergien frem i alt det, som sygeplejersker ser og hører i hverdagen i udsagn og udtryk, som kan komme på den politiske dagsorden. Hvordan sygeplejerskers hverdagshistorier når frem til politikerne. Hvis det kan lykkes, så vil det enkelte medlem kunne se, at den enkelte i høj grad kan bidrage til, at vi alle bliver stærkere.” 

Hvad ligger der i pejlemærket om involverende og handlekraftige fællesskaber?
”Det handler i høj grad om, at vi gerne vil være en organisation, som er tydelig, og som man vil være ærgerlig over ikke at være med i, fordi det er der, kampen bliver kæmpet. Involverende og handlekraftig handler også om at byde ind og være med i Dansk Sygeplejeråd på mange måder. Man behøver ikke være tillidsrepræsentant eller bestyrelsesmedlem i kredsen, man kan også være aktiv ved happenings og aktiviteter i nogle kortere perioder. Det, der er vigtigt, er, at man skal kunne se sin egen rolle og se, at man kan bidrage med noget. De, som har været med i Change Day-forløbet, har, siden vi havde temadag i november, lavet små videoer, som de har delt med hinanden. Det handler ikke om at ændre verden, det kan være, at man lover at smile mere, når man møder sine kolleger, og at man sætter sig for at rose sine kolleger lidt mere. Det er små ting, som kan være med til at flytte det store læs. Ved at vi involverer medlemmerne, føler flere sig som en del af organisationen, og i sidste ende betyder det, at vi alle rykker os.” 

Hvad betyder det, at der skal være sammenhæng på kryds og tværs?
”Vi har en meget formel struktur, og måske er vi for lukkede om os selv i kredse, SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, red.), Lederforeningen, TR og FTR. I løbet af året har vi afholdt møder, hvor vi har mødt hinanden på tværs af de formelle strukturer. Det har givet indsigt i og overraskelse over, hvor forskelligt vi gør ting i Dansk Sygeplejeråd på kryds og tværs af landsdele og grupper. Det kan godt give en indsigt, som kan bruges positivt.”

Har Dansk Sygeplejeråd ikke allerede et aktivt og levende medlemsdemokrati?
”Det synes vi måske selv, men jeg oplever jævnligt på sociale medier, og når jeg er rundt i landet, at der er medlemmer, der ikke ser organisationen sådan. Vi, som er valgt, er nødt til at tænke mere i, hvordan det aktive og levende medlemsdemokrati kan komme tydeligere til udtryk. Hovedbestyrelsen har forpligtet sig til at udvikle organisationen. Det skal ikke ende med at være fine ord på et stykke papir. Det skal omsættes til handling.”