Startløn er steget under sygeplejerskemangel

Manglen på sygeplejersker i Skellefteås Kommune, ni timers kørsel nord for den svenske hovedstad, er så grel, at der udloddes dusører for at få sommerskemaet til at gå op.

Under titlen “Vi mangler sygeplejersker til sommer”, skriver kommunen følgende på sin hjemmeside:

“Dejligt, at du vil tippe os om en sygeplejerske, der vil arbejde i Skellefteå kommune til sommer. Forudsætningerne er simple: Du tipper os om én, du tror vil arbejde mindst en uge. Sygeplejersken søger jobbet og bliver ansat. Du får 1.000 kroner for besværet. Let, ikke?” 

Og de utraditionelle metoder stopper ikke dér. Forrige år indrykkede Region Gävleborg en annonce i en finsk avis, hvor de søgte efter finske sygeplejersker til at udfylde de ledige stillinger på flere af regionens sygehuse. 
Begge dele er udtryk for så stor mangel på sygeplejersker i det svenske sundhedsvæsen, at ordet ”sjuksköterskebrist” (sygeplejerskemangel, red.) har mere end 20.000 hits på Google.

Russisk roulette med patienters liv

Situationens omfang er også gået op for politikerne. Den 6. april var der derfor indkaldt til åbent møde i Riksdagens socialudvalg. Her var kommuner, regioner og organisationer til stede for at informere om, hvordan de oplever manglen på sygeplejersker.
Johan Larsson, der er næstformand i Vårdförbundet, Dansk Sygeplejeråds svenske søsterorganisation, fortalte politikerne om en episode, der er symptomatisk for situationen. En patient var lammet i den ene side af ansigtet en morgen, men det tilstedeværende personale, der ikke inkluderede sygeplejersker, forklarede de pårørende, at det skyldtes, at hun havde sovet på den side af ansigtet. 

“Men kvinden havde fået apopleksi. Det ville en sygeplejerske have opdaget, men det kræver jo, at man er uddannet til det. Vi ved fra forskningen, at det mindsker risikoen for dødsfald, hvis der er flere sygeplejersker på afdelingen,” sagde Johan Larsson under udvalgsmødet ifølge bladet Vårdfokus.

Når han trækker netop det eksempel frem,  er det, fordi en del regioner og kommuner har forsøgt at løse sygeplejerskemanglen ved at give sosu’er, lægesekretærer og servicepersonale flere opgaver. Men det er den helt forkerte vej at gå, mener Vårdförbundet.

“Jeg er meget kritisk over for, at man eksperimenterer helt uden evidens. At fjerne sygeplejerskernes kompetencer og erstatte dem med personer med færre kompetencer er som at spille russisk roulette. Ikke med sit eget liv, men med patienternes,” siger Johan Larsson.

Lukkede sengepladser

En mærkbar konsekvens af sygeplejerskemanglen er, at flere sygehuse har været tvunget til at lukke sengeafdelinger. I marts i år stod 120 senge f.eks. tomme på Skånes Universitetssygehus i Lund og Malmö, fordi der ikke var personale nok. 
Men problemet er landsdækkende. I december 2016 afslørede tv-programmet SVT Agenda således, at 10 pct. af sengepladserne på Sveriges 23 største sygehuse står tomme, og at hovedårsagen er, at der ikke er sygeplejersker nok. 

Lønkamp på Facebook

I takt med at sygeplejerskemanglen er blevet et større problem, har sygeplejerskerne optrappet kampen for højere løn. De seneste år har især de nyuddannede sygeplejersker kæmpet en hård kamp for at få en ordentlig løn, når de kom ud fra studiet. En kamp, de har vundet de fleste steder.

Det såkaldte “25k-oprør” begyndte i 2011, da sygeplejestuderende begyndte at organisere sig for at forbedre startlønnen. I en stor Facebookgruppe udvekslede de erfaringer med konkrete arbejdspladser: 

“Kan det lade sig gøre at forhandle lønnen op på den og den afdeling?” spurgte de hinanden. De startede med et krav på minimum 24.000  svenske kroner om måneden (ca. 18.700 danske kroner), og det krav er i mange dele af landet nu 25.000 (ca. 19.500 danske kroner), efter at det første er blevet indfriet. Selvom oprøret kommer fra de studerende, så får de støtte og opbakning fra de færdiguddannede.

“Jeg har sagt det før. Jeg synes egentlig, at 25.000 kroner er for lavt. Fortsæt kampen,” sagde Vårdförbundets formand Sineva Ribeiro, da hun talte ved en demonstration for højere startlønninger i Stockholm i 2013.

Også lønløft i primær sektor

Kampen fortsatte og endte i en sejr. I 2015 fik hovedparten af de nyuddannede sygeplejersker i Stockholm ansættelser med en løn på over 25.000 kroner. Lignende sejre har de unge sygeplejersker opnået i de fleste andre svenske regioner og kommuner.

I Danmark får nyuddannede sygeplejersker en højere startløn end de svenske. Dansk Sygeplejeråd har beregnet et løneksempel for en nyuddannet sygeplejerske på fuldtid, som er ansat på et sygehus i provinsen og har skiftende vagter. Hun får en løn på lidt over 27.000 kr. før skat og uden pension.

Læs mere: Hvad tjener en sygeplejerske?