1863: De første faglærte sygeplejersker
I 1863 blev de første danske sygeplejersker uddannet på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. De var alle diakonisser, og de første år haltede uddannelsen en del. Men der kom hurtigt styr på den, og snart blev der ude i landet rift om at få en veluddannet diakonisse som hjemmesygeplejerske eller ledende sygeplejerske på det lokale sygehus. Her står to diakonisser hos en patient og hendes mand på Diakonissestiftelsens Hospital ca. 1910.
1913: Den første forstanderinde
Den nye sygeplejerskeuddannelse spredte sig langsomt til hele landet. I 1913 åbnede det nye Bispebjerg Hospital lidt uden for København, og det kom til at danne forbillede for uddannelsen i mange år. Bispebjerg Hospital var det første hospital, der fik en forstanderinde for både sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen, den unge Charlotte Munck. Hun var uddannet på en eliteskole i New York, og hun brugte sin egen uddannelse som skabelon for den fremtidige danske sygeplejerskeuddannelse. På billedet fra 1915 står hendes sygeplejersker og elever, stolte og samtidig lidt betuttede uden for det splinternye hospital.
1933: Danske sygeplejersker får statsautorisation
Da Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899, var det med målet om, at sygeplejerskerne skulle få statsautorisation. Det tog 34 år. Først i 1933 kom den første Lov om statsautoriserede Sygeplejersker. Loven betød, at ingen andre måtte kalde sig ”autoriseret sygeplejerske”, og at uddannelsen nu ved lov blev sat til at vare tre år. Dog uden særlige krav til, hvad den skulle indeholde. Her sidder Dansk Sygeplejeråds formand, Charlotte Munck, for bordenden og støber kuglerne ved et bestyrelsesmøde. Hun nåede desværre ikke at se resultatet af sit arbejde, for hun døde i 1932, året inden loven blev vedtaget.
1951-53: 102 danske sygeplejersker gør tjeneste på hospitalsskibet Jutlandia
Helt fra den første start har danske sygeplejersker brugt deres uddannelse til at rejse ud i verden. De har arbejdet på missionsmarken, i krige og i katastroferamte områder. Et af de kendte eksempler er hospitalsskibet Jutlandia, der 1951-53 tre gange sejlede til Korea som hospital for sårede soldater. De danske læger og sygeplejersker trodsede imidlertid instruksen og tog også sårede koreanere ombord, specielt børn. Her taler en af de danske sygeplejersker med to amerikanske soldater.
1958: De første sygeplejeskoler og en lovreguleret uddannelse
I 1956 blev loven om sygeplejersker revideret, og i 1957 kom Kgl. Anordning om Sygeplejerskeuddannelsen, der trådte i kraft januar 1958. Det betød, at sygehusene ikke længere selv måtte uddanne sygeplejersker, det skulle nu foregå på 34 nye sygeplejeskoler. Uddannelsen kom dermed i faste rammer med specifikke krav til teori, praktik og eksaminer. Alle sygeplejeelever skulle fra nu af bestå den nationale statsprøve, der blev udarbejdet og bedømt af Sundhedsstyrelsen. På billedet planter sygeplejeeleverne et træ uden for deres nye sygeplejeskole i Herning.
2001: Sygeplejersker bliver professionsbachelorer
Siden uddannelsesreformen 1957 har Dansk Sygeplejeråd kæmpet for en bedre uddannelse, og der kom en række uddannelsesreformer, som langsomt gjorde den tidligere mesterlæreuddannelse til en videregående uddannelse. Først i 2001 blev den gjort til en professionsbacheloruddannelse med mulighed for at gå videre med en kandidat- og en ph.d.-grad i sygepleje. På billedet ses en af de første elevdemonstrationer. Sygeplejeelever i hele landet gik på gaden med sloganet ”Min uddannelse – din sundhed”. Her på Strøget i København den 11. november 1976.
Læs også: Historien skal sikre den faglige identitet
