Grænser for sygeplejerskers fleksibilitet

Chok, vrede og frustration. Reaktionerne på brevet, der dumpede ind i e-Boks i februar 2017, udeblev ikke. I brevet gav ledelsen 12 sygeplejersker på Gastro-enheden på Herlev og Gentofte Hospitaler fire ugers varsel til at indstille sig på, at de ligesom en række læger og lægesekretærer fremover skulle arbejde i rotation mellem de to steder.

Sygeplejerske Charlotte Kühnel husker tilbage:

"Jeg blev vred og skuffet. Jeg er da ikke ansat på Gentofte, der står jo Herlev i min kontrakt. Jeg følte, at det blev trukket ned over hovedet på mig," siger hun.

I månederne inden havde afdelingsledelsen godt nok fortalt, at gastroenhederne på de to hospitaler skulle sammenlægges fra 1. februar, og også, at medarbejderne skulle arbejde på begge matrikler, fortæller Anne Carol Jørgensen.

"Vores afdelingssygeplejerske gjorde det så godt, hun kunne. Hun spurgte f.eks. ind til, hvilke ønsker vi havde til vagter på Gentofte. Men derfra og til, at vi kun fik fire uger til at indstille os på den nye virkelighed – det kom som et chok," siger hun og tilføjer:

"Vi følte os magtesløse og var kede af det. Jeg var bekymret for, hvordan jeg skulle få det hele til at hænge sammen derhjemme. Det kan godt være, jeg kun skal cykle syv kilometer længere, men de syv kilometer fylder rigtig meget, især i sidste ende, når jeg skal nå hjem og hente min datter," siger Anne Carol Jørgensen, der ikke stod alene med den bekymring.

"Fra de præsenterer os for den endelige løsning, til den træder i kraft, har vi kun fire uger til at købe det buskort eller den bil, der skal til for at få det til at fungere med vores privatliv. Det fyldte meget hos os alle," siger Charlotte Kühnel.

Fuldt program fra dag et

Samtlige sygeplejersker accepterede dog de nye arbejdsvilkår. De havde i princippet intet valg.

"Ellers kunne vi vælge imellem en opsigelse eller selv at finde et andet job," siger Charlotte Kühnel.

Juridisk set kan medarbejdere ikke afvise ordrer fra ledelsen, men en af kollegerne var årvågen og gjorde tillidsrepræsentanten opmærksom på situationen. Var fire ugers varsel nok? Ledelsen mente at have deres på det tørre, men Dansk Sygeplejeråd var uenig. Og mens Charlotte Kühnel, Anne Carol Jørgensen og kollegerne begyndte at arbejde i rotation, gik voldgiftssagen sin gang ved siden af.

De to sygeplejersker husker tilbage på den første tid med frustration og ubesvarede spørgsmål, f.eks. om de ville blive tildelt garderobefaciliteter med mulighed for bad og omklædning.

"Jeg vil gerne cykle på arbejde, og selvom jeg godt kan se, at det er fjollet, at jeg skal have en garderobe et sted, hvor jeg kun er en uge hver tredje måned, er det vigtigt for mig," siger Anne Carol Jørgensen.

Charlotte Kühnel uddyber:

"Selvom det er inden for samme region, er det to forskellige hospitaler. Mange ting fungerer forskelligt, f.eks. blodprøver eller andre prøver – hvor skal de afleveres, hvem skal man ringe til? Det tager tid at lære, hvor tingene ligger henne, og vi skulle også til at lære helt nye kolleger at kende. Selvom det er samme speciale, føltes det som at begynde i et helt nyt job."

I begyndelsen var der ikke sat tid af til oplæring, og hverken pc eller printer fungerede.

"Der var fuldt program fra dag et, og det er svært, når man ikke kan printe PTb’er. Vi er jo ikke it-nørder, og det gjorde mig utryg," siger Charlotte Kühnel.

Hverken hun eller Anne Carol Jørgensen har frygtet for patienternes sikkerhed, men:

"Man er jo mest tryg, der hvor man er vant til at være. Det, at man kender procedurerne og ved, hvor man skal henvende sig. Det er det, der får hverdagen til at fungere. Og når man som jeg kun kommer til Gentofte hver tredje måned, bliver det aldrig en vane," siger Anne Carol Jørgensen.

Vær kritisk

Her halvandet år efter at sammenlægningen trådte i kraft, har opmanden så afgjort, at ledelsen brød overenskomsten, da den med kun fire ugers varsel bad medarbejderne om at arbejde i rotation mellem de to matrikler – noget begge sygeplejersker dog er ved at vænne sig:

"Det er først nu, jeg for alvor føler mig som en naturlig del af afdelingen på Gentofte. Man skal altså ikke undervurdere den tid, det tager for medarbejdere at falde på plads på en ny arbejdsplads," siger Charlotte Kühnel.

Læs også: 7,1 km er ikke en bagatel

Selvom et længere varsel måske ikke havde ændret på det faktum, glæder sygeplejerskerne sig over opmandens afgørelse:

"Vi får nok ikke noget konkret ud af det. Men i det mindste risikerer vi og andre sygeplejersker nok ikke at blive beordret til at arbejde et sted den ene uge og så et andet sted næste uge. For hvad ville blive det næste? At vi skulle arbejde på Herlev den ene uge, Hillerød den anden og Gentofte den tredje, bare fordi vi er ansat i Region Hovedstaden? Det er jo lidt skrækscenariet," siger Anne Carol Jørgensen.

Charlotte Kühnel tilføjer:

"Afgørelsen sikrer en vis form for arbejdstidsbeskyttelse. Det kan betale sig at være kritisk, også over for en ledelse, man holder af. Man skal ikke acceptere alt, men huske at sparre med sin tillidsrepræsentant."