Placeboeffekt kan tænkes ind i klinisk praksis

Placeboforsker, dr.med. Lene Vase valgte at skrive om placebomekanismer, da hun skulle skrive sit speciale på psykologistudiet. Men hun fandt hurtigt ud af, at forskning på området var meget begrænset herhjemme. Derfor rejste hun til USA for at blive en del af Donald Prices forskningsgruppe – en af få forskningsgrupper på området dengang omkring år 2000.

Her var hun med ved roret under den nyeste forskning, da man f.eks. første gang begyndte at scanne hjernen på raske patienter for at undersøge placeboeffekterne. Samtidig samlede hun data til sin kommende ph.d. om placeboeffekter hos kroniske smertepatienter. Og nu, hvor hun er vendt hjem igen, er hun så dykket endnu dybere ned i det stadig ret ukendte område og har erhvervet sig ny viden. Viden, som både har til formål at gentænke medicinalfirmaernes test af ny behandling, men også at optimere effekten af behandlingen i klinisk praksis. 

Betydning for klinisk praksis

I sin doktorafhandling har hun undersøgt den psykologiske og neurologiske respons hos kroniske smertepatienter, og, som noget nyt, har dette været på tværs af både udefineret smerte og veldefineret smerte. Til manges overraskelse har hun fundet ud af, at placeboeffekter ikke kun spiller en rolle ved de udefinerede smerter som hidtil antaget. De spiller også en rolle ved veldefinerede smerter – og også på tværs af forskellige interventioner som medicin, akupunktur og operationer.

"Placeboeffekter har vist sig at have en stor betydning. Det kan vi med fordel tænke ind i den kliniske praksis," siger Lene Vase, hvis doktorafhandling har titlen "Can insights from placebo and nocebo mechanism studies improve the randomized controlled trial?"