Sygeplejersken
Vi har ikke en plads fri i to sekunder
Der er rift om pladserne på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa. Det kan føre til svigt af patienterne, mener tre sygeplejersker.
Sygeplejersken 2018 nr. 12, s. 50-51
Af:
Ditte-Marie Runge, journalist
Linda Pohl skæver op mod uret. Egentlig har hun og hendes to sygeplejerskekolleger slet ikke tid til at sidde her i mødelokalet.
”Tre kvarter. Så er jeg nødt til at gå,” siger hun. ”Jeg har en patient, jeg ikke lige ved, hvor jeg skal gøre af. Mine kolleger tager sig af ham lige nu, men de har brug for min hjælp.”
De to andre sygeplejersker nikker. De skal også tilbage til deres afsnit, inden urets lille viser rammer to.
Linda Pohl, Randi Jessen og Camilla Eskildsen har deres daglige gang på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa. De har sagt ja til at fortælle, hvad de mener, et psykiatrisk sengeafsnit som deres har brug for. Svaret viser sig at være simpelt.
”Flere senge,” siger Linda Pohl. ”Vi har ikke en plads fri i to sekunder. Patienterne er ikke engang fysisk ude af stuen, før vi skal bruge pladsen.”
Grunden til manglen på sengepladser er ifølge de tre sygeplejersker mange. På den psykiatriske afdeling i Aabenraa er der seks sengeafsnit, der tager imod alt fra patienter med skizofreni og depression til ældrepsykiatriske patienter.
Når for mange nye patienter står i kø til at blive indlagt, er afsnittene af og til nødt til at foretage masseudskrivelser. De patienter, der er til fare for sig selv eller andre, og dem, som har en behandlingsdom, får lov til at blive. Alle andre udskrives.
”Ved sådanne udskrivelser foregår alting i hast. Det er ”hov, nu er taxaen her, vi ses”. Der er ikke tid til at se på medicin eller tale sammen en sidste gang,” siger Camilla Eskildsen.
Linda Pohl uddyber, at det dog ikke er særlig tit, hun er bekymret for de mennesker, der bliver udskrevet, for de er oftest klar til det.
”Men når vi siger ”vi havde godt nok aftalt, du skulle udskrives på torsdag, men vi skal bruge din plads, så du skal hjem i dag”, skader det patientens tillid til os. Mange føler, vi svigter dem,” siger hun.
Der skal ændringer til
En patientkategori, der også optager sengepladser, er færdigbehandlede patienter. De kan ikke udskrives, fordi de mangler et sted at bo, f.eks. på et bosted. Det har alle tre sygeplejersker oplevet.
”Jeg har en patient på mit afsnit, der har været færdigbehandlet i et år. Men kommunen ved ikke, hvor de skal gøre af ham,” siger Linda Pohl. Randi Jessen supplerer:
”På mit afsnit har vi lige nu en patient, som har været færdigbehandlet i tre uger nu. Hun skal på et bosted, men der er intet ledigt i Aabenraa. Til gengæld har nabokommunen tre tomme lejligheder på et bosted, men overdragelsen trækker ud,” fortæller Randi Jessen.
Netop de færdigbehandlede patienter i psykiatrien har regeringen fokus på i deres nye psykiatriplan fra september i år. Ifølge psykiatriplanen var ca. 65 sengepladser permanent optaget af færdigbehandlede patienter i hele 2017. Derfor har regeringen afsat midler til at komme problemet til livs. Men noget, psykiatriplanen ikke beskæftiger sig med, er at oprette helt nye sengepladser.
”Jeg synes faktisk, at alle ansatte på psykiatrisk afdeling gør det super godt. Men vi er pressede. Vi har brug for flere sengepladser og mere kvalificeret personale. Regeringens tanke bag alle de her små projekter i psykiatriplanen er sådan set fin nok. Men det hjælper bare ikke noget, når grundlaget ikke er i orden. Der skal større ændringer til, før vi har en velfungerende psykiatri,” siger Linda Pohl.
Uret viser lidt over to. De tre sygeplejersker rejser sig og giver hånd. Så haster de ud ad mødelokalets dør. De skal tilbage til afsnittene, for der er brug for dem.
Fra 2010 til 2017 er der kommet 28 pct. flere patienter i voksenpsykiatrien og hele 53 pct. i børne- og ungepsykiatrien. Omkostningerne er i samme periode vokset med blot 12 pct. og matcher altså ikke stigningen i antallet af patienter. (1)
Mens udgifterne pr. somatisk patient faldt med 4 pct., faldt den med 18 pct. pr. psykiatrisk patient i perioden 2008-2015. (2)
Antallet af disponible senge er faldet med 10 pct. I 2008 var der 3.171. Det var i 2016 nede på 2.860. (3)
Næsten hver tredje sygeplejerske i psykiatrien har indenfor den seneste måned oplevet, at patienter er blevet udskrevet, selvom de fortsat havde behov for behandling og pleje af specialuddannede sundhedsprofessionelle. (4)
To tredjedele af sygeplejersker ansat på psykiatriske skadestuer vurderer, at over halvdelen af patienterne med akutte psykiatriske skader eller sygdomme kunne have undgået dette med den rette indsats tidligere i forløbet. (4)
Mere end en tredjedel af de psykiatriske sygeplejersker er uenige eller overvejende uenige i, at borgere med psykiatrisk sygdom har mulighed for akut hjælp, hvis deres sygdom forværres. (4)
Sygeplejerskerne er den største personalegruppe i psykiatrien og udgør omkring 41 pct.[1]. Alligevel er det i dag kun omkring 13 pct. af sygeplejerskerne i den regionale psykiatri, der har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. (5)
Stort set alle sygeplejersker ansat på kommunale plejehjem eller i hjemmesygeplejen møder borgere med psykiske lidelser. Kun 6 pct. af dem har efter/videreuddannelse, der er relevant for arbejdet med psykisk syge. Næsten halvdelen svarer nej til, at de i forbindelse med deres arbejde med borgere med psykiske lidelser kan få akut hjælp fra særligt specialiseret personale. (4)
Kilder:
1. Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2018
2. Svar på spørgsmål 364 til sundheds- og ældreministeren fra Folketingets Sundheds- og ældreudvalg d. 3. marts 2017
3. Sundhedsdatastyrelsen
4. DSR Analyse
5. Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2018