Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Oversygeplejerske anerkendt for sit lederskab

Sygeplejersken 2018 nr. 8, s. 53

Af:

Lotte Havemann, journalist

Regeringens Ledelseskommission har udpeget oversygeplejerske Morten Hougaard som det gode eksempel for ledelse. Han er den eneste fra sygehusvæsnet ud af en samlet liste på 12 udvalgte ledere, som har imponeret Ledelseskommissionen.

Morten Hougaard har siden 2015 været ansat som ledende oversygeplejerske for mave-, tarm- og karkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. Her står han i spidsen for mere end 200 ansatte.

Den ledende sygeplejerske har ifølge en pressemeddelelse fra Region Sjælland en tillidsbaseret tilgang til ledelse.

I udviklingen af medarbejdere lægger han også stor vægt på deres velbefindende og har indført en trivselsapp, der hver 14. dag afslører, om Morten Hougaard skal være særligt opmærksom på nogle områder i organisationen. Der indkaldes automatisk en psykolog, hvis trivselskurven er rød. Han har formået at nedbringe sygefraværet i samarbejde med medarbejdere og mellemlederne fra 7,5 til 2,4 pct., bl.a. ved at ansætte fleksmedarbejdere, der servicerer patienter med kaffe og mad. Noget, som ellers er en daglig tidsrøver for den faste stab.