Læserbrev: Skal klinikken erstattes med simulation?

Kommentar til nyhedsartiklen i Sygeplejersken nr. 12/2019: ‘Stor glæde i Dansk Sygeplejeråd over penge til sygeplejersker’.

DSR udtrykker glæde over regeringens udspil om at ansætte 1.000 nye sygeplejersker, men hvor skal de komme fra?

Aktuelt er der stort set ingen ledige sygeplejersker i Danmark, hvilket betyder, at vi må uddanne flere.

Det hjælper dog ikke at uddanne nye, hvis flugten fra det offentlige sundhedsvæsen fortsætter.

Det vil svare til at hælde vand i en spand med et stort hul i bunden.

Det lyder nemt, men det tager 3,5 år at blive uddannet sygeplejerske, hvilket kræver både teoretisk og praktisk dannelse, og hvem skal så tage sig af den praktiske del?

Vores erfaring som kliniske vejledere og undervisere er, at de første som nedprioriteres i en travl hverdag, er de studerende.

De får ofte beskeder som: “I dag har vi ret travlt, så har du ikke noget, som du mangler at læse?”.

Uddannelsen kritiseres ofte for at være blevet for akademiseret, men hvorfor sættes de studerende så til at læse, når de er i klinik?

Mesterlæren, den tavse viden og de praktiske færdigheder får man ikke ind under huden, hvis man blot sættes til at læse.

Derudover er det en udfordring, at en klinisk vejleder ofte følges med op til fem studerende, da det bliver svært at have patientkontakt, hvis man skal deles om plejen.

Vi er nødt til at nytænke klinikperioderne. Skal de ligefrem droppes og erstattes med e-learning og simulation, hvis de studerende alligevel ikke får lov til at deltage?

Et sådant tiltag vil i vores øjne være en falliterklæring og vil forringe de nye sygeplejerskers praktiske kundskaber.

Løsningen bør i stedet være, at der fra politisk side øremærkes ressourcer i form af sygeplejersker, der har tid og kompetencer til at sikre en god praktisk uddannelse for de studerende.

Er det ikke et fælles ansvar at forberede vores kommende kollegaer på den virkelighed, de vil stå overfor i sundhedsvæsenet?

Johanne Søborg Hartmann er sygeplejerske, stud.cur. og klinisk vejleder, Louise L. Olsen er sygeplejerske, stud.cur. og underviser samt klinisk vejleder, og
Nicoline Møller er sygeplejerske, stud.cur. og ekstern underviser.

Svar

Næstformand Dorthe Boe Danbjørg, Dansk Sygeplejeråd,  og Kamilla Futtrup, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, svarer:

Tak for jeres input til debatten.

Vi er grundlæggende helt enige i jeres overvejelser, men vi vil gerne vende problematikken om:

Hvis vi nogensinde skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen, også i forhold til uddannelsesopgaven, så er der behov for flere kolleger. Når der er flere kolleger på vagt, er der samtidig lidt mindre pres på i hverdagen, og dermed kommer også de studerendes kliniske undervisning mindre i klemme.

Der er ingen snuptagsløsninger, når der skal findes 1.000 nye sygeplejersker. Et væsentligt håndtag er at uddanne flere. Et andet er en målrettet politisk indsats for at mindske frafaldet på uddannelsen.

Begge dele kræver, at der følger penge med den enkelte studerende - også til praktikperioderne, for de skal selvfølgelig bevares.

Det kræver også et styrket fokus på kvalitet og prioritering af uddannelsesopgaven, hvor de studerende oplever et sammenhængende og godt uddannelsesforløb, og at der er tid til den enkelte studerendes læring, undren og særlige interesser.

Det er vejen til, at vi både får flere nye kolleger og sygeplejersker med større gejst til at gå ind i vores fag. Samtidig skal vi arbejde for, at sundhedsvæsenet er et attraktivt sted at være hele arbejdslivet. Det kræver et fokus på bl.a. et godt arbejdsmiljø, god ledelse, bedre løn mv.

Og vi skal også tænke i andre baner for at nå målet om (mindst) 1.000 flere sygeplejersker, f.eks. gode introduktionsforløb for nyuddannede, ret til at arbejde på fuldtid og gøre det attraktivt at vende tilbage til faget.

Det kan kræve både kreativitet, knofedt og nytænkning at løbe i gang, men målet er at skabe en positiv spiral, der styrker vores profession såvel som sundhedsvæsen. Og ja, det er vores fælles ansvar.