Færre indlæggelser efter forsøg med værdibaseret sundhed

Aktivitet er ikke et mål i sig selv på et hospital. Målet er snarere at udføre netop den aktivitet, som er af værdi for den enkelte patient. Den logik lå bag et forsøg på Bornholm Hospital fra 2016 til 2018. I stedet for at få betaling pr. aktivitet (takststyring) fik hospitalet og dets knap 600 medarbejdere en økonomisk ramme på ca. 400 mio. kr. og frihed til at skabe mest mulig værdi for patienterne (rammestyring).

Region Hovedstaden ville undersøge, om man med ændret styring kan opnå en økonomisk effekt – dvs. mere og bedre sundhed for pengene.

Det kan man – sandsynligvis – godt, konkluderer ”Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd”, der nu har udgivet en evaluering af forsøget. Positive forandringer med bl.a. færre indlæggelser kan tolkes som et resultat af forsøget. Men helt sikkert kan der ikke konkluderes, fordi hospitalet samtidig blev præget af andre udviklingsprocesser.

Ledelse og medarbejdere på Bornholm var pionerer inden for værdibaseret sundhed, og de klarede det godt, mener sundhedsøkonom og professor Jakob Kjellberg, der er medforfatter af evalueringen.

”Det er ikke overgangen til rammestyring i sig selv, der har ændret noget. Der er tale om en cocktaileffekt. Det er summen af alle initiativerne, der faktisk har flyttet noget. Det er glædeligt,” siger han.

Vive sammenlignede aktiviteterne på Bornholms Hospital med Nordsjællands Hospital, som var underlagt takststyring. Sammenligningen viser et signifikant større fald i antallet af indlæggelsesdage (op til 15 pct. færre) på Bornholm. Der har også været op til 20 pct. færre akutte indlæggelser, herunder færre genindlæggelser. Samtidig har der på Bornholm været et større fald i den såkaldte produktionsværdi for planlagte ydelser, indlæggelser, planlagte ambulante ydelser og akutte indlæggelser. Det betyder, at hospitalet har løst opgaverne for færre penge (opgjort efter DRG-takster).

Ud over rammestyring af økonomien arbejdede Bornholm Hospital med et kulturudviklingsprojekt og otte delprojekter om værdibaseret sundhed. Ifølge Jakob Kjellberg er læren fra Bornholm, at omstilling til værdibaseret styring mere handler om at udvikle organisationen end om at efterleve den økonomiske teori, som i 2006 blev lanceret af den amerikanske økonom Michael Porter under stor opmærksomhed i Danmark.

”Forsøget på Bornholm er enormt vigtigt. Der er kommet delrapporter undervejs, som har præget det politiske projekt, og det har sammen med forsøg i Region Midtjylland påvirket udviklingen i Danmark konstruktivt,” siger Jakob Kjellberg med henvisning til ændringer af styringen af sygehusene, som i de senere år er aftalt mellem regeringen og regionerne.
I spidsen for forsøget på Bornholm stod direktør Niels Reichstein Larsen, der 1. august bliver direktør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Man kan ikke kopiere løsninger med værdibaseret sundhed fra det ene hospital til det andet ifølge evalueringen af Bornholms Hospital.

”Men jeg tager en vigtig lære med mig; nemlig at medarbejderne bør involveres endnu mere og tidligt i processen, og at ændringerne skal give mening for både patienter og medarbejdere. Resultaterne bliver langt bedre, når faglig kvalitet, arbejdsglæde og patientinvolvering går hånd i hånd,” siger han.

Læs tema om værdibaseret sundhed i Sygeplejersken nr. 6/2019