Grøn, gul, rød - indlagt

”Vi er blevet mere opmærksomme og hurtigere til at se udviklingen i borgernes tilstand. Vi får f.eks. fanget infektioner hurtigere. Så vi kan se, at det virker.”

Sådan fortæller Malene Andersen om en ny triagemodel, som er blevet implementeret på de midlertidige pladser Pilebo i Fredensborg Kommune, hvor hun er social- og sundhedsassistent.

”Det har været et fælles projekt, der har højnet os fagligt – også selvom vi er pressede,” understreger hun.

Triagemodellen er blevet udviklet og implementeret som en del af projektet Tværsektoriel Stuegang, hvis mål har været at forbedre forløb for borgere, der bliver udskrevet fra Nordsjællands Hospital til en af de midlertidige pladser i otte nordsjællandske kommuner.

Et projekt, der bl.a. har undersøgt, hvad der er skyld i uhensigtsmæssige forløb og genindlæggelser, og derefter forsøgt at løse problemerne. En af indsatserne har været udviklingen af et nyt triageredskab.

”De ansatte på de midlertidige pladser i kommunerne efterspurgte et struktureret arbejdsredskab, der kunne hjælpe dem. For der fandtes ikke noget, der levede op til deres behov,” fortæller Bettina Clauber Hoppe, der er sygeplejerske på projekt Tværsektoriel Stuegang.

Behovet for en ny triagemodel er bl.a. opstået i takt med, at hospitalerne udskriver patienterne stadig tidligere i deres behandlingsforløb. Det betyder, at kommunerne modtager flere og mere behandlingskrævende multisyge borgere, som bliver hjulpet på midlertidige kommunale pladser. Og det stiller stadig højere krav til personalet og deres observationer og pleje- og behandlingsindsats på disse steder.

Bettina Clauber Hoppe har stået i spidsen for at udvikle den nye triagemodel i samarbejde med to kommunale sygeplejersker, en praktiserende læge og lægen i Tværsektoriel Stuegang. Triageredskabet er testet og videreudviklet gennem et år og er nu implementeret med undervisning af alt plejepersonale på de otte kommuners midlertidige pladser.

Triage fremmer refleksion

Triagemodellen er baseret på den sygeplejefaglige udredning og er inspireret af den måde, man triagerer på i en akutafdeling. Og sproget er det samme, som man bruger i det kommunale dokumentationssystem, nemlig Fælles Sprog 3.

”Den sætter fokus på symptomer og observationer og er et støtteredskab til de refleksioner, man gør sig i løbet af en dag. Den er ikke udtømmende, for så ville det blive et helt kompendium, og så bliver det ikke brugt,” siger Bettina Clauber Hoppe.

Modellen indeholder 13 årsagskort. Et for hvert sygeplejeområde. F.eks. funktionsniveau (1), ernæring (3) og kommunikation (5). Og de er inddelt i tre felter.

Grøn, gul og rød. De ansatte på de midlertidige pladser vurderer dagligt alle deres borgere ud fra de 13 årsagskort.

”Det gør, at de tænker over alle de her ting hver eneste dag, når de triagerer,” påpeger Bettina Clauber Hoppe.

Der bliver lavet et særskilt skema på hver borger, hvor man noterer resultatet af sin triage.

”Så skriver du, hvilket niveau borgeren er på. Er han i grøn, sætter du bare et kryds i det grønne felt. Ellers skriver du de tal i det gule eller røde felt, der henviser til de enkelte sygeplejeområder,” siger Bettina Clauber Hoppe.

Grøn viser, at borgerens tilstand ikke har ændret sig.

Gul betyder, at tilstanden har ændret sig, og man noterer her de tal, der fortæller på hvilke områder, der er ændringer.

Rød angiver, at man skal handle med det samme. Patienten skal muligvis indlægges.

De røde er for syge

”Triagen er lagt an på, at vi godt kan have mange gule. Men hvis de er røde, så er de ofte for syge til at være her,” siger Bettina Clauber Hoppe.
Hun kommer med et eksempel. En borger er konfus, han er holdt op med at spise, han har kvalme og han skal hele tiden tisse. Man skal så overveje, hvad det betyder.
”Først triagerer du ham og skriver numrene på de områder, hvor der er udfordringer, i det gule felt. Her er det 3, 10 og 11.”
Under hvert område, er der hjælpespørgsmål til, hvad du skal tænke over. Også ift. at måle borgerens vitale værdier. Ud fra de handlingsanvisende spørgsmål i skemaet, peger pilen i dette tilfælde på en urinvejsinfektion. Det bliver han tjekket for og kommer i behandling.
”Så skriver du også en 12’er på, som viser, at patienten er i antibiotisk behandling.”
”Dagen efter virker antibiotikaen ikke endnu. Så vil han stadig være gul på de andre parametre, plus 12’eren.”
”Men dagen efter igen begynder antibiotikaen at virke, og du har en borger, der ikke længere er konfus, som er begyndt at spise, og som ikke har kvalme længere. Symptomerne er forsvundet. Han er atter grøn, når den antibiotiske behandling er slut,” forklarer Bettina Clauber Hoppe.

Udfordring – der virker

På Pilebo i Fredensborg er det Malene Andersen, der har haft ansvaret for implementeringen sammen med en kollega. Dvs. sikre, at triageredskabet blev brugt korrekt. Det har bl.a. betydet, at der i stedet for to ugentlige fællesmøder, hvor man taler om beboerne, nu er to fællesmøder om dagen. Og nu bliver de gennemgået med afsæt i triagen.

”Det har da været en udfordring at implementere, og det kræver ekstra fokus. Men det betyder også, at vi ved mere om, hvad hinanden laver, og vi er mere med i diskussionerne, hvor alle byder ind og er med til at reflektere,” siger Malene Andersen.

Bettina Clauber Hoppe fortæller, at de nogle steder opponerede lidt mod, at der var så mange ting, de skulle slå op i årsagskortene.

”Men de har virkelig taget triagen til sig. Jeg tror, det handler om, at de daglige møder er blevet mere konstruktive og fagfaglige,” siger hun.