Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Specialuddannede sygeplejersker løfter psykiatrien

De seneste år har flere regioner skruet op for antallet af pladser på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Det giver god mening, mener både regioner og sygeplejersker. For specialuddannelsen giver bl.a. en helt ny forståelse af mennesker med psykiske lidelser samt værktøjer og kompetencer til selv at igangsætte forbedringsprojekter.

Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 42-45

Af:

Anne Witthøfft, journalist

280820_DSR_160686

Kirstine Andersen åbner døren til sin lille, hyggelige etværelses lejlighed på Amager.

Venstre underarm er plettet af forskellige nuancer af blå maling. Malingen stammer fra det maleri, der står på et staffeli i stuen.

Registrér dig – det er vigtigt

Gå ind og registrer din specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje i autorisationsregisteret https://stps.dk/da/autorisation/opslagautreg/#

Det er vigtigt for at kunne lave analyser på de specialuddannede sygeplejersker, som er til gavn for sundhedsvæsenet.

Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje udbydes regionalt. Læs om kravene på www.specpsyksygeplejerske.dk

Maleriet giver hende glæde, struktur og noget at stå op til, mens hun – med hjælp fra Michael Daubjerg og hans kollegaer i Akut Psykiatrisk Hjælp-teamet i Psykiatrisk Center Amager – igen finder sin vej i livet.

Kirstine Andersen har diagnosen bipolar, og for et par uger siden var hun på vej ned i et sort hul og havde svært ved at få taget sin medicin. Men med intensiv hjælp fra APH-teamet har hun allerede fået det markant bedre.

I dag har hun indvilliget i at lukke Sygeplejersken ind i sit hjem og sit liv for at give et indblik i, hvordan Michael Daubjerg bruger specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

Omdrejningspunktet for besøget i dag er en såkaldt ”personlig recovery-samtale”. Samtalen er en direkte udløber af det eksamensprojekt, Michael Daubjerg lavede på specialuddannelsen i 2019.

”Personlig recovery, hvor man tager udgangspunkt i borgerens håb og drømme, er forholdsvist nyt inden for området akut ambulant psykiatri,” forklarer Michael Daubjerg.

På baggrund af den viden og de kompetencer han har fået på specialuddannelsen, har han udarbejdet et simpelt skema med fire overskrifter, som de skal tale om i dag: Håb, mestring, muligheder og relationer.

Han lægger skemaet på stuebordet foran Kirstine Andersen.

”Det handler om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du ser dine muligheder og håb og graden af kontrol i dit liv samt om dine relationer,” forklarer Michael Daubjerg.

En helt ny mand og sygeplejerske

Som far til to små børn og med en gravid kæreste og mange deadlines var specialuddannelsen krævende, og på et tidspunkt havde Michael Daubjerg lyst til at kaste håndklædet i ringen. Men i dag er han glad for, at han holdt fast.

”Det har været fantastisk at finde ud af, hvad der er evidens for, der virker for patienterne. Og det har været fantastisk at møde alle de store kanoner med den sidste nye viden inden for psykiatrien,” siger Daugbjerg.

”Specialuddannelsen har fuldstændig ændret mig både som person og som sygeplejerske”.

En ny psykiatriplan

Mens patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien venter på regeringens bebudede 10-årsplan for psykiatrien, ser Sygeplejersken nærmere på nogle af de udfordringer og løsninger, der findes i psykiatrien i dag.

Mål for specialuddannede sygeplejersker
Tre af landets fem regioner, Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark, har sat mål for at øge antallet af sygeplejersker med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

  • Sjælland 50 pct. i 2025.
  • Syddanmark 55 pct. i 2024.
  • Hovedstaden 50 pct. – men uden specifikt årstal.
  • Nord- og Midtjylland har ingen målsætninger.

”F.eks. i forhold til misbrugerne havde jeg tidligere af og til en tendens til at tænke, at det er deres egen skyld og egen beslutning, hvis de tager amfetamin. Men sådan tænker jeg ikke længere. Det er mennesker, der har så meget med i bagagen. Jeg har fået en helt anden forståelse for dem,” fortæller Michael Daugbjerg.

Vejen frem

Michael Daugbjerg er ikke alene om at have fået øjnene op for værdien af specialuddannelsen.

Antallet af uddannelsespladser i psykiatrisk sygepleje er steget løbende de seneste år, og i tre ud af fem regioner har man i dag en målsætning om, at andelen af specialuddannede sygeplejersker skal øges fra de nuværende 20 pct. til 50 pct. (se boks). En målsætning, som Dansk Sygeplejeråd mener, alle regioner burde have.

Det kan være med til at råde bod på, at psykiatrien i årtier har lidt under manglende ressourcer og manglende specialiseret viden. Der er stor mangel på speciallæger i psykiatrien, og blandt sygeplejerskerne, der udgør den største personalegruppe og dermed også står for plejen og behandlingen i psykiatrien, er det kun hver femte, der i dag har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.

I Region Syddanmark, hvor man har det mest ambitiøse mål (55 pct. i 2024) for andelen af psykiatriske sygeplejersker, siger uddannelseskoordinator Gitte Vase:

”Sygeplejerskerne bliver i stand til at varetage komplekse problemstillinger og samarbejde tværfagligt. De ser ikke kun den psykiske diagnose, men det hele menneske. De får et metaperspektiv og i situationer med tvang, er det dem, der er gode til at træde et skridt tilbage. De spiller en kæmpe rolle.”

Michael Daubjerg
”Specialuddannelsen har givet mig en forståelse for, hvad der skal til for at implementere nye tiltag," siger Michael Daubjerg
Foto: Nikolai Linares
Fra eksamensprojekt til virkelighed

I stuen på Amager er der plads til sårbarheden, bekymringerne og det, der er svært.

Men samtalens klare omdrejningspunkt er Kirstine Andersens håb og drømme for fremtiden samt hvilke muligheder og ressourcer, hun kan trække på for at leve det liv, hun ønsker.

Drømmen om et job her og nu, der kan løfte hende ud af dagpengesystemet. Stoltheden ved allerede at have skrevet en ansøgning. Stoltheden over selv at have rakt hånden ud efter hjælp, inden hun ramte bunden. Drømmen om på længere sigt at bruge sin uddannelse inden for offentlig administration. Glæden ved at male, læse bøger, se venner, lave og spise god mad. Værktøjerne til at dulme trangen til selvskade og få taget medicinen om morgenen.

Det er Kirstine Andersen, der taler, mens Michael Daubjerg styrer retningen, lytter, opsummerer, støtter og anerkender ord og følelser.

”Efter jeg har taget specialuddannelsen, er jeg blevet en anden Michael. Mere large og rolig. I dag ved jeg, hvordan jeg skal sikre mig, at jeg hører og forstår, hvad der er vigtigt for borgeren,” fortæller Michael Daubjerg.

Efter samtalen er slut, er Kirstine Andersen meget positiv.

”Måden, vi har talt om det på, hvor det bliver meget op til mig, gør, at jeg også får tænkt over tingene på en anden måde. Jeg har indset, at der er håb. Der er noget at se frem til, selvom jeg til tider tænker, at det er der overhovedet ikke.”

Michael Daubjerg supplerer:

”Håbet er exceptionelt. Kan vi bevare det eller udbygge og øge det, er vi godt på vej i behandlingen.”

Han fortæller, at recovery-skemaet også har været med til at dokumentere APH-teamets indsats.

”Data fra skemaerne viser, at ved at stabilisere borgerne tidligt kan man nedbringe syge- og indlæggelsesdage. Borgerne får det markant bedre,” siger Michael Daubjerg.

Kirsten Kallestrup

”Mine kompetencer ræsede fuldstændig i vejret”

Kirsten Kallestrup, 55 år,, distriktssygeplejerske ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland.

”Mine faglige kompetencer ræsede fuldstændig i vejret, da jeg tog specialuddannelsen. Det gjaldt både basal viden om psykiatri, som f.eks. psykopatalogi, men også basal sygepleje, f.eks. pædagogik, som vi bruger meget inden for sygepleje, men som jeg kun havde fået minimal teoretisk undervisning i.

Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1988, og dengang var sygepleje ikke en videnskab, men et praksisfag.

Da jeg begyndte i psykiatrien i 2003, blev jeg sidemandsoplært. Det var meget learning by doing, og jeg synes da egentlig, at jeg var blevet rimelig dygtig. Men da jeg tog specialuddannelsen i 2011-2012, fik jeg den teoretiske baggrund for det, jeg gik og lavede. Og det var fantastisk.

På specialuddannelsen fik vi undervisning i dokumentation, kvalitetsarbejde og tværfaglighed – alt sammen redskaber til at kvalitetssikre sygeplejen. Der var undervisning i litteratursøgning, hvilket var helt enormt givtigt. Jeg er jo uddannet, inden der var noget, der hed internet. Det var en fantastisk verden, der åbnede sig for mig, og jeg har brugt det lige siden.

Helt konkret har det betydet noget for den måde, jeg møder patienterne på. I dag kobler jeg min erfaring for, hvad der virker, sammen med evidens og teoretisk viden.

Uddannelsen har gjort, at jeg ikke længere famler og også tør stole mere på min erfaring og intuition, for jeg ved, at der ligger forskning bag.

Jeg er blevet klogere på de unge mennesker, jeg arbejder med, og har fået øjnene op for, hvorfor de gør, som de gør. Det har givet mig meget større tolerance for og en større indsigt i deres måde at være på.

Helt generelt har uddannelsen givet mig en større selvtillid. Jeg ved bare, hvad jeg har med at gøre.”

Julie Winther Christensen

Sygeplejen er blevet sjovere og mere faglig

Julie Winther Christensen, 31 år, arbejder på sengeafsnit for voksne med skizofreni og psykoser

”Specialuddannelsen har gjort, at sygeplejen er blevet langt mere faglig. Jeg har fået et meget større teoretisk afsæt og kan se sygeplejen meget mere nuanceret og planlægge og observere bedre. Jeg er blevet en bedre sparringspartner og deltager i højere grad i faglige drøftelser og har fået større forståelse for diagnostik og medicinsk behandling.

Mine kompetencer er blevet væsentligt bedre, min dokumentation er mere faglig og jeg kan bedre argumentere, når vi skal planlægge og strukturere forløb.

Uddannelsen var et spark til at ville noget mere. I dag har jeg ansvar for undervisning, udvikling, uddannelse og kompetenceudvikling på et åbnet afsnit for voksne med psykoser i Aalborg, og på længere sigt vil jeg gerne arbejde med ledelse.

Jeg lavede mit eksamensprojekt omkring borderline, selvskadende adfærd og om måden, hvorpå vi snakker om og med patienterne. Jeg skrev om, hvordan man kan tackle selvskadende adfærd og strukturere plejen i form af samtaler, der har afsæt i værktøjer som mentaliseringsbaseret teori og Guidet Egen-Beslutning.

Jeg valgte emnet, fordi det var en patientgruppe, der fyldte meget, og som vi havde mange diskussioner om, hvordan vi skulle håndtere. Vi havde svært ved at forudsige og forstå selvskader. Jeg havde rigtig svært ved at handle fagligt i forhold til den patientgruppe og blev tit personligt involveret. Jeg kom til kort og følte mig fyldt op af patienterne, fordi jeg ikke havde kompetencerne til at tackle dem.

I dag har jeg en meget større sikkerhed, og jeg har lært at forstå selvskadende adfærd. Når vi får selvskadende patienter indlagt, tænker jeg, at jeg gerne vil være kontaktperson – for her kan jeg virkelig noget.

Uddannelsen har også gjort, at jeg generelt er blevet mere engageret, har fået flere visioner og er mere tilfreds med at gå på arbejde.”

Læs tema om fremtidens psykiatri i Sygeplejersken nr. 8/2020