Sygeplejersken
Test din viden (11/2020) Mænd i sygeplejen
Mænd i kvindefag og kvinder i mandefag er fortsat eksotiske, og generelt er der ikke den store lyst til at krydse de traditionelle faggrænser. Hvad ved du om mænd i sygeplejen?
Sygeplejersken 2020 nr. 11, s. 37
Af:
Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken
Hvornår blev det muligt for mænd at blive sygeplejersker?
A. De første mænd blev uddannet på Rigshospitalet fra 1951 til 1954.
B. Fra 1925, men ingen mænd søgte optagelse før langt senere.
C. Mange munke konverterede til sygeplejersker, efter at loven om reformationen (recessen) blev indført d. 30. oktober 1536. De fik bevis for deres ændrede status i form at et brev fra Kong Christian 3.
Hvem var den første mand, der kunne kalde sig sygeplejerske?
A. De var syv, som blev autoriseret samtidig.
B. Johannes Peter Sylvester Larsen fra Nibe.
C. Der var to, læs om dem i Sygeplejersken 2018;(12).
Hvorfor kaldes mandlige sygeplejersker ikke blot sygeplejere?
A. Det ville splitte faggruppen med to betegnelser, besluttede Dansk Sygeplejeråd i 1950.
B. Uddannelsen afsluttes med en statsautorisation, og derfor må der kun være én stillingsbetegnelse.
C. ”Plejer” var betegnelsen for en uddannelse forbeholdt mænd og målrettet psykiatrien.
Hvor stor en andel af sygeplejerskerne udgøres i dag af mænd?
A. 3,5 pct., bl.a. på grund af et stort frafald under studiet, hvilket giver en sidsteplads i Europa. I Norge er tallet 10 pct., og i Italien er det 25 pct.
B. Tallet steg til 8,2 pct. efter kampagnen ”Mand kan blive sygeplejerske”.
C. 12,5 pct.
Hvad er det mest almindelige fornavn på en mandlig sygeplejerske?
A. Ken
B. Lars
C. Thomas
Hvor mange mandlige sygeplejersker har skrevet ph.d.-afhandling om psykiatrisk sygepleje?
A. I hvert fald fire, måske flere.
B. Ingen. Psykiatrien har generelt sparsom bevågenhed blandt sygeplejersker.
C. Én.
Er Kirsten Stallknecht Prisen, der skal fremme brug af ytringsfrihed, nogensinde blevet tildelt en mand?
A. Nej. Meget få mænd ytrer sig om sygepleje i medierne, med mindre de er involverede i fagpolitisk arbejde
B. Ja. I 2011 fik sygeplejerskerne Leif Nielsen og Martin Carlson fra København prisen for fotoudstillingen ”Mænd er også sygeplejersker”.
C. Mænd er ikke en del af prisens målgruppe.
Hvad er det mest almindelige navn blandt ledende mandlige sygeplejersker?
A. Martin
B. Peter
C. Anders