Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Test din viden (5/2020)

”Test din viden” indeholder denne gang spørgsmål om sygeplejersker med hovedroller i litteraturen og spørgsmål om infektionshygiejne. Desuden to spørgsmål om mere skæve sider af sygeplejen.

Sygeplejersken 2020 nr. 5, s. 16

Af:

Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken

ikon_hjerne
Spørgsmål nr. 1

Hvad hedder sygeplejersken og hovedpersonen i Herman Bangs bog ”Ludvigsbakke” fra 1896?

A. Hannah

B. Ida

C. Regitze

Spørgsmål nr. 2

Hvad er titlen på bogen om en meget omtalt drabssag, der havde en sygeplejerske på anklagebænken?

A. Skyldig?

B. Dømt

C. Sygeplejersken

Spørgsmål nr. 3

En psykolog har skrevet en bog om sin vej ud af skizofreni. Hvad hedder bogen?

A. I morgen var jeg altid en løve

B. Mit liv som giraf

C. Jeg slap fri

Spørgsmål nr. 4

Slægtssagaen ”Hellemyrsfolket” er skrevet af en kendt norsk forfatter, som i en periode var indlagt på Sankt Hans Hospital. Hun døde i 1905. Hendes navn var:

A. Sigrid Undset

B. Amalie Skram

C. Ragnhild Jølsen

Spørgsmål nr. 5

Vejen ud af selvskade kan være meget vanskelig. En ung dansk kvinde fortæller sin historie i bogen fra 2019 ”Lad mig være, forskruet”. Hvad er hendes navn?

A. Karin Dyhr

B. My Laub

C. Hanne Hansen

Spørgsmål nr. 6

Hænderne er meget tørre efter håndvask i denne tid. Hvem opdagede sammenhængen mellem smitte og snavsede hænder?

A. Hippokrates – den vestlige medicins fader

B. Ignaz Semmelweis, ungarsk læge og forsker

C. Niels Finsen, dansk læge, som i 1903 fik Nobelprisen for sit arbejde med lysets påvirkning af sygdomme

Spørgsmål nr. 7

I 1976 demonstrerede sygeplejeelever landet over for bedre uddannelse under parolen

A. Min uddannelse – din sundhed

B. Sygdom er hver mands herre

C. Universitetsuddannelse nu!

Spørgsmål nr. 8

Sygeplejestuderende har mulighed for at tage fra tre uger til et semester i udlandet. Hvor tager de studerende fra Københavns Professionshøjskole - København, landets største undervisningssted, hyppigst hen?

A. Nordnorge

B. Færøerne

C. Afrika og Asien

Svar på "Test din viden 5/2020 finder du her

ikon_hjerne

Test din viden i tidligere udgaver af Sygeplejersken: