Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Test din viden (12/2020): Vitaminer og mineraler

Efterår og vinter med Covid-19 som en fortsat trussel mod helbredet. Ud over at efterleve anbefalingerne fra myndighederne er sund og varieret kost væsentlig for immunforsvaret, bl.a. er der indikationer på, at D-vitamin og zink er vigtigt.

Sygeplejersken 2020 nr. 12, s. 37

Af:

Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken

ikon_hjerne
Spørgsmål nr. 1: Hvad er et vitamin?

A. Vitaminer og mineraler kommer ud på et.

B. Vitaminer er kemiske stoffer med en såkaldt aminogruppe, og kroppen har brug for dem. De er dermed vitale. Begrebet vitamin kommer derfor fra begreberne vital (for livet) og amin. Behovet for vitaminer varierer for de enkelte vitaminer fra få mikrogram til flere milligram om dagen.

C. Vitaminer er et særligt hormon, der findes i rugbrød i høje koncentrationer.

Spørgsmål nr. 2: Hvor får vi vitaminer fra?

A. Fra den pille vi spiser dagligt i vinterhalvåret.

B. Kroppen kan ikke lave dem selv, men er nødt til at få dem fra kosten eller i nogle tilfælde fra de bakterier, som lever i vores tarme. D-vitamin er dog helt særlig, da vi danner vitaminet i huden, når vi får sol.

C. Sukkerfri læskedrikke er som oftest tilsat C-vitaminer.

Spørgsmål nr. 3: Hvad er det specielle ved K-vitamin?

A. K-vitamin er nødvendigt for vækst i de lange rørknogler hos børn og unge.

B. K står for kreativitet, som styrkes gennem et passende niveau af K-vitamin. Årsagen er øget aktivitet i hjernens synapser.

C. Vitamin K har fået sit navn K for koagulation (størkning af blodet). Mangel på K-vitamin fører til øget blødningstendens.

Spørgsmål nr. 4: Hvilke vitaminer er vandopløselige?

A. B- og C-vitaminer er vandopløselige, hvilket vil sige, at de findes i kroppens væsker.

B. Det er der ikke nogen vitaminer, der er.

C. Askorbinsyre, dvs. C-vitamin i pulverform, kan opløses i et glas vand.

Spørgsmål nr. 5: Hvilke vitaminer er fedtopløselige?

A. Det er D-vitamin

B. K, E, D, A (KEDA) er fedtopløselige, hvilket vil sige, at disse vitaminer skal opløses i fedt under fordøjelsen, ellers bliver de ikke optaget, men ryger direkte gennem tarmen og ud igen i stedet for. 1-2 tsk. olie eller lidt ost kan gøre det.

C. Det er der ikke nogen vitaminer, der er.

Spørgsmål nr. 6: Hvad er mineraler?

A. Mineraler er grundstoffer fra Uralbjergene.

B. Mineraler er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen til f.eks. knogler og tænder.

C. De er byggestenene bag dannelsen af antistoffer.

Spørgsmål nr. 7: Hvilke mineraler er essentielle for kroppen?

A. Der er fire vigtige: kalium, kalk, kobber og krom kaldet delta-k-gruppen.

B. Kalium, det er derfor, serum-kalium bliver målt hos alle patienter.

C. Kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, kalium, krom, natrium, selen og zink.

Spørgsmål nr. 8: Har en dansker nogensinde fået Nobelprisen for at opdage et vitamin?

A. Nej

B. Ja, den danske biokemiker Henrik Dam stod sammen med amerikaneren Edward Doisy for opdagelsen af K-vitaminet i 1929. Opdagelsen gav dem i 1943 Nobelprisen i medicin.

C. Ja, Beatrice Curie, lillesøster til forskeren i radioaktivitet Marie Curie og dansk gift, opdagede A-vitamin og et af symptomerne på A-vitaminmangel – natteblindhed.

Se svar på testen her