Udenlandske sygeplejersker vil til Danmark

Sygeplejersker med iransk eller filippinsk baggrund, vil man i fremtiden måske møde flere af i det danske sundhedsvæsen. For manglen på sygeplejersker i Danmark er i den grad blevet registreret i udlandet. Det strømmer ind med ansøgninger om autorisation.

 Alene i første halvdel af 2020 har Styrelsen for Patientsikkerhed modtaget 459 ansøgninger om autorisation fra sygeplejersker med uddannelse fra udlandet. Det er flere end dobbelt så mange som i hele 2018.

Tallet har været markant stigende siden 2015, og i 2019-2020 er det accelereret. Det drejer sig især om sygeplejersker med uddannelse fra lande uden for EU/EØS – med Filippinerne og Iran i top. 

Ulla Gars Jensen er lektor på Københavns Professionshøjskoles sygeplejerskeuddannelse og bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med at vurdere ansøgernes faglige niveau. Hun fortæller, at der generelt er tale om højt kvalificerede ansøgere. 

”De er dygtige nok, det er helt sikkert. Både dem fra Iran og fra Filippinerne. Men hvis man vil bruge det her potentiale, så skal der investeres nogle ressourcer i det.”

Fagligt dygtige, men …

Ulla Gars Jensen har stået i spidsen for en kvalificeringsuddannelse målrettet udenlandske sygeplejersker i perioden 2005-2012. De første forløb blev gennemført med støtte fra Integrationsministeriet. Uddannelsen blev lukket ned, da der opstod arbejdsløshed blandt danske sygeplejersker, men nu er situationen igen omvendt – og så mangler det kvalificeringsforløb, mener hun.

”Der ligger en stor opgave, både sprogligt og kulturelt, i at gøre udenlandske sygeplejersker klar til at arbejde i Danmark. Også selvom de teknisk set er kvalificerede. Sproget er den største udfordring, men der kan også være store forskelle på at arbejde på et hospital i Iran eller Filippinerne og i Danmark,” fortæller Ulla Gars Jensen.

På kvalificeringsuddannelsen kom sygeplejerskerne igennem et tre måneders indkøringsforløb i samarbejde med Sprogcenter Hellerup, hvor de lærte om jura, etik og arbejdspladskultur – f.eks. at sygeplejersker i Danmark gerne må stille spørgsmål, når lægerne kommer med en vurdering. De fik også en mentor.

”Der kom nogle rigtig dygtige sygeplejersker ud af det – nogle af dem arbejder som kliniske vejledere og afdelingssygeplejersker i dag,” fortæller Ulla Gars Jensen, der stadig har kontakt med sine tidligere studerende fra blandt andet Filippinerne og Iran, men også fra mange andre lande som f.eks. Japan, Pakistan og Bosnien.

Potentiale kan gå tabt

En stor del af de udenlandske ansøgere går i stå i autorisationsprocessen, fordi de ikke kan finde prøveansættelse eller har vanskeligt ved at bestå Danskprøve 3, som i dag er et krav. 

I Norge er der ansat næsten 1.000 filippinske sygeplejersker, hvilket er mere end 10 gange så mange som i Danmark. Sidste år viste et forskningsprojekt fra OsloMet Storbyuniversitet imidlertid, at der er et stort uudnyttet potentiale, da et næsten lige så stort antal filippinske sygeplejersker i Norge arbejder i andre professioner, f.eks. svarende til sosu-assistent.

Ifølge Ulla Gars Jensen kan det i Danmark være svært for udenlandske sygeplejersker at finde prøveansættelse – selv i tider med arbejdsmangel. Dertil kommer, at de har brug for støtte til at lære at fungere i det danske sundhedssystem. 

”Hvis man skal bruge de mange udenlandske ansøgninger til noget, vil jeg anbefale, at man får noget, der ligner den gamle kvalificeringsuddannelse,” siger Ulla Gars Jensen og tilføjer: 

”Der går rigtig mange au pairer rundt derude med sygeplejerskeuddannelse. Der er ikke en finger at sætte på deres faglighed. Men de kan have det svært sprogligt og nogle gange kulturelt. Det er et stort projekt at få udnyttet potentialet blandt udenlandske sygeplejersker, men vi har tidligere vist, at det kan lade sig gøre.” 

Læs også:

"Vi skal ikke lukrere på andre lande"

"Da muligheden opstod, slog jeg til"