Er en lille pige vant til at få en lussing, hvis hun spørger sin far om noget, der forekommer ham ubekvemt – eller er hun tryg ved, at forældrene vil hende det bedste.
Forholdet til familie og barndom har betydning for dannelse af relationer i voksenlivet.
Fem gode romaner beskriver på forskellig vis, hvad der kan gøre relationsdannelse besværlig eller problemfri.
Tarjei Vesaas
Is-slottet
Batzer & Co, 216 sider – 300 kr. (vejl.).
Siss og Unn er ved at blive venner og fascinerede af hinanden, som man kun kan være det i begyndelsen af puberteten. Unn er ny i bygden og bor hos sin moster, fordi hendes mor er død. Der er en sitrende spænding mellem de to, der slutter, da Unn forsvinder. Og dog – Siss lover sig selv, at indtil Unn bliver fundet, vil hun ikke tænke på noget andet end Unn. Og det gør hun i en grad, så hun bliver syg og delvist mister kontakten til både forældre og klassekammerater, der alle vil hende det godt.
Is-slottet, der ligger i elven, er en formation dannet af vandfald og kulde. Det tiltrækker, skræmmer og spiller en afgørende rolle i bogen. På et tidspunkt måtte jeg holde vejret i spænding over, om det ville ændre handlingen radikalt.
Sproget er fortættet, Siss’ måde at tale og tænke på er klar og tydelig, men kræver eftertanke.
Unns moster er den, som til sidst løser Siss fra sit løfte til Unn og giver hende lov til at tro på fremtiden.
James Rebanks
Fårehyrdens dagbog
En fortælling fra de engelske bjerge
Strandberg Publishing 2019, 320 sider – 249,95 kr.
Forfatteren ejer en familiegård i the Lake District og er uddannet i historie fra Oxford University. Bogen beskriver livets gang over et år, ikke blot for mennesker, men i høj grad for de mange får, familien ejer. Bedstefar, far og deres overleverede viden og praksis udgør en væsentlig del af fortællingen sammen med den tætte kontakt med dyrene, familiens arbejdsdeling og det skiftende vejrlig.
Liv og død blandt får og mennesker løber som en rød tråd gennem de mange sider om får. De føder, spiser, bliver klippet og mærket med familiens farver, og de bliver sendt ud i de høje bjerge for at spise – og hentet hjem igen. Uden de dygtige Border Collier gik det ikke. Tan og Floss hedder de i denne bog. Ikke Lassie.
Bogen delte vandene blandt mine læsevenner. Nogle syntes, der var rigeligt med får, andre at familien og den tætte kontakt med naturen var en god læseoplevelse. Klogere på får, det bliver man i hvert fald.
Hanne Richardt Beck
For enden af perronen
Gyldendal 2018, 459 sider – 299,95 kr. (vejl.)
49-årige Peter er fuld og står på Nørreport Station parat til at springe ud foran et tog. Men årene i hans liv begynder at tale til ham. De fortæller om tre kvinder, som har været gennemgående i hans liv siden niende klasse, ikke mindst sygeplejersken Ellen, som han blev gift med. Peters og kvindernes baggrund og familie, som i høj grad bliver bestemmende for de fires tilværelse og uddannelse, er en del af den velskrevne historie.
Sideløbende med portrætter af de gennemgående personer er der interessante beskrivelser af samfundsudviklingen og de strømninger, vi genkender, bl.a. fremkomsten af fænomener som MUS-samtaler, lørdagskylling, Muhammed-krise, præsident Trump og på side 399 en overraskende omtale og kritik af Dansk Sygeplejeråds rolle under konflikten i 2008 oplevet af Ellen.
Olga Tokarczuk
Kør din plov over de dødes knogler
Gyldendal 2020, 2. udgave, 2. oplag, 240 sider – 279,00 kr. (vejl.)
Hovedpersonen Janina er en gammel lærerinde og tidligere ingeniør, som holder af at lægge horoskoper og oversætte digte. Hun bor i et øde område i Polen, hvor hun holder opsyn med de sommerhuse, der ligger der.
Naturen og dyrene er hendes foretrukne selskab, men efterhånden introduceres flere mennesker, hvoraf nogle få er gode venner, og andre er fjender, fordi de er jægere og tager livet af vildsvin og rådyr. Nogle af disse jægere og et par myndighedspersoner findes senere døde under mystiske omstændigheder.
Det er dyrene, der binder handlingen sammen, hvilket ses i de sort-hvide illustrationer i denne groteske og vældigt underholdende roman. Forfatteren er uddannet psykolog og har et eminent blik for de forvridninger i sindet, der kan opstå i et menneskeliv, og en veludviklet humor og fortælleevne. Hun fik nobelprisen i litteratur i 2018.
Merete Pryds Helle
Folkets skønhed
Lindhardt og Ringhof 2016, 429 sider – 219,95 kr. (vejl.)
Lussinger, dem er der mange af, og de bliver delt ud uden særlig begrundelse eller eftertanke i denne skildring af livet på Langeland i 1930’erne. Marie er barn i en familie, hvor pengene er små, far bestemmer, og mor altid er gravid. Maries barndom er præget af overgreb, fattigdom og mangel på mad.
Slæbesild bliver et tydeligt billede på, hvordan forældrene mætter en stor familie, og far altid får det meste og det bedste af det, der er til rådighed. Dybere samtaler er der ikke plads til, dagen og vejen skal klares og bliver det. Maries liv giver et godt indblik i en tid, hvor velfærd ikke fandtes.
Marie bliver kæreste med Otto med de blå øjne, og de to flytter til København og senere til Værløse. To døtre får de og et liv i en forstad, som ikke er for sjovt, for barndommen bliver man aldrig færdig med.
