OK21 i skyggen af corona

Mere i løn og bedre værn om fritiden. Det er bare nogle af de krav, sygeplejerskerne har med til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område, som skydes i gang i januar 2021.

De to emner gik igen hos de 12.000 sygeplejersker, der i efteråret benyttede muligheden for at indsende ønsker til overenskomstforhandlingerne. Og i begyndelsen af november besluttede Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, at man vil gå efter så store procentuelle lønstigninger som muligt samt øget beskyttelse af fritiden. 

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, som også er forhandlingsleder på det regionale område og med i den kommunale forhandlingsdelegation i Forhandlingsfællesskabet, uddyber: 

”Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at forhandle mest muligt hjem i lønstigninger til alle vores medlemmer. Coronasituationen har endnu en gang understreget, hvor vigtige vi sygeplejersker og mange andre offentligt ansatte er. En stor gruppe medlemmer giver klart udtryk for, at de ønsker noget ekstra denne gang. Og det er vi enige i,” siger hun.

Det bliver dog hurtigt efterfulgt af et men:

”Vi må desværre også være realistiske. Jeg forudser et vanskeligt forhandlingsforløb, især fordi resultatet i sidste ende afhænger af reguleringsordningen. Den har hjulpet os mange gange, for når det går godt i det private, sikrer ordningen, at de offentligt ansattes løn ikke halter bagud. Har vi ikke fået aftalt lige så store stigninger hjem, sikrer reguleringsordningen os alligevel de stigninger,” fortæller hun.

Vi har et lønefterslæb

Men reguleringsordningen gælder også, når det går mindre godt i den private sektor.

”Og det er lige præcis det scenarie, vi ser ind i lige for tiden. Selvom landets økonomi som sådan har det godt, og vi som et velfungerende velfærdssamfund magter at håndtere coronakrisen, må vi konstatere, at der i den private sektor i øjeblikket sker en stagnation eller måske endda en lille lønnedgang nogle steder. Og det kommer i sidste ende også til at påvirke de lønstigninger, vi kan forhandle hjem.”

Grete Christensen pointerer dog, at det faktum ikke lægger en dæmper på hendes ambition om at forhandle gode resultater hjem.

”Mange medlemmer i alle organisationer har været fleksible, arbejdet anderledes og udført deres opgaver på en anden måde. Og de faggrupper, som er mest kritiske og har de største krav til lønstigninger, er de samme, Dansk Sygeplejeråd inklusive, som i mange år og med rette har understreget, at vi har et lønefterslæb efter tjenestemandsreformen. De kvindedominerede grupper halter stadig bagefter lønmæssigt. Vi synes ikke, vores lønniveau er på plads, og derfor må vi desværre endnu en gang erkende, at vi ikke kan løse alt ved dette overenskomstbord.” 

Grete Christensen understreger også, at Dansk Sygeplejeråds arbejde for lønstigninger og ligeløn fortsætter sideløbende med de aktuelle overenskomstforhandlinger, både lokalt i forbindelse med lønforhandlinger på de enkelte arbejdspladser og også centralt:  

”I Forhandlingsfællesskabet er vi enige om, at vi vil arbejde for en pulje til ligeløn og lavtlønnende à la den, vi fik i 2018. Og aftalen er også, at vi efter forhandlingerne skal kigge nærmere på skævhederne i lønsystemet, og hvordan vi kan løse dem, evt. ved endnu en gang at appellere til politikerne på Christiansborg,” siger hun og tilføjer: 

”Det er tankevækkende, at det er de samme organisationer i den offentlige sektor, der igen og igen har været i konflikt med arbejdsgiverne. Vi er ikke specielt konfliktsøgende i Dansk Sygeplejeråd, det er simpelthen fordi, der er noget galt med lønnen.”

Corona som blind passager

De store omorganiseringer, som dele af sundhedsvæsnet gennemførte på rekordtid i foråret pga. af coronapandemien, har desuden givet de offentlige arbejdsgivere blod på tanden. De forventer endnu mere fleksibilitet, end der allerede er. Men her vil Dansk Sygeplejeråd den stik modsatte vej. 

”Sygeplejerskerne skal både kunne se sig selv holde til et helt arbejdsliv og have en forudsigelig fritid – lige som andre i det her samfund. Derfor vil vi også arbejde for bedre værn om fritiden,” siger Grete Christensen.

Sluttelig er forhandlingslederen også spændt på, hvordan coronapandemien konkret kommer til at påvirke de fysiske forhandlinger.

”Det bliver en kunst at gennemføre forhandlingerne med corona som blind passager. Vi er normalt mange mennesker fysisk samlet fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden, og vi skal virkelig anstrenge os for at overholde alle de regler og restriktioner, som gælder hele samfundet. Men man må ikke underkende betydningen af, at man kan se hinanden, og de reaktioner, der kommer, når man sidder fysisk over for hinanden og forhandler,” siger hun. 

Læs også: "De styrer slaget"