Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygemelding gav ny energi

DEBUT. Held i uheld. Hun hadede, at hun måtte bøje sig for smerterne i knæene og sygemelde sig fra arbejdet. Men sygdomsforløbet gav Anja Hansen et nøk opad på overskudskontoen og på hendes forståelse af sig selv som sygeplejerske.

Sygeplejersken 2020 nr. 3, s. 46-47

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

AnjaHansenTraeningSP67981F
Anja Hansen, 26 år
  • Bor i Slagelse med kæresten Morten
  • Er vokset op i Verup ved Dianalund
  • Har studentereksamen fra HTX
  • Uddannet sygeplejerske fra sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse juni 2018
  • Sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling, Slagelse Sygehus, siden 1. juli 2018
  • Afdelingens såransvarlige og superbruger i Sundhedsplatformen

”Jeg vidste ikke, at man kunne gå hjem og stadig have energi til at lave noget samme dag, man har været på vagt. Men det kan man.”

Anja Hansen smiler og ryster samtidig lidt på hovedet, når hun tænker tilbage på sidst, hun havde besøg af Sygeplejersken i sommeren 2019.

Dengang følte hun, at hun var kommet ud af mørket. Hun havde fået styr på det faglige, og havde fået mere ansvar ved at blive afdelingens sårsygeplejeske og superbruger i Sundhedsplatformen. Hun følte sig robust. Og var glad. Og havde lagt planerne om en snarlig videreuddannelse på hylden.

”Men jeg havde det ikke godt. Jeg var kronisk træt. Men dengang vidste jeg ikke, hvor meget overskud, det var muligt at have,” fortæller Anja Hansen.

Det ved hun nu. Efter en længere deltidssygemelding.

Overbelastede knæ

”Jeg har haft ondt i knæene i mange år. Det er kommet og gået, og jeg har skudt det lidt hen. Men så begyndte de sidste sommer at låse sig fast, så jeg ikke kunne strække eller bøje dem. Når det ene gør det, går man lidt skævt, og så gør det andet knæ også ondt,” fortæller hun.

En scanning viste væske i knæene og slappe ledbånd, og Anja Hansen blev sendt til genoptræning hos en fysioterapeut.

”Vi startede fra bunden af. Jeg kunne godt gå på mine ben, men jeg havde ingen stabilitet. Så i de første tre uger handlede genoptræningen bare om, at jeg skulle rejse mig op og sætte mig ned uden at belaste knæene. Det var meget langt tilbage at starte.”

Anja Hansen ville gerne fortsætte med at arbejde og fik træningen tilpasset efter det.

”Jeg blev dog ved med at blive overbelastet. Så det var en udfordring. Men jeg tænkte, at hvis jeg først stoppede med at arbejde, så ville det blive sværere at komme i gang igen,” siger hun.

Kroppen sagde fra

Problemet var, at da hun begyndte at lave øvelser for knæene, satte det gang i en kædereaktion.

”Først satte iskiasnerven sig fast i ballen. Da jeg fik øvelser for det, fik jeg ondt i lænden. Så fik jeg øvelser for det, og så fik jeg et hold i ryggen fra lænden og op til nakken. Og så blev jeg sygemeldt.”

Fysioterapeuten og Anja Hansens egen læge havde forinden opfordret hende til at sygemelde sig fra arbejdet. Det nægtede hun.

”Men der sagde min krop så fra. Så lå jeg 10 dage herhjemme med hold i ryggen. Derefter startede jeg stille og roligt op på arbejdet igen. Jeg fik lavet en rigtig god aftale med min leder, så jeg mødte kl. 9.00 og gik jeg hjem, når jeg ikke kunne mere. I starten var jeg der kun en time, så kunne jeg ikke mere.”

Udskrivningssygeplejerske

Det skete i slutningen af september sidste år. Anja Hansen frygtede, hvad hendes knæproblemer ville betyde for hendes arbejde. Om hun ville blive fyret. Men hun oplevede tværtimod en leder, der kom med en række løsningsmuligheder, der gjorde at hun fortsat kunne komme på arbejde – og gøre nytte – uden at hun fik ondt.

Hun fik nemlig en rolle som udskrivningssygeplejerske.

”Det var jeg megaglad for. Så det var en bonus,” smiler Anja Hansen.

Afdelingen havde fokus på patienternes udskrivelse og overgangen ud i det kommunale system. Bl.a. ved at sikre at udskrivningsrapporter og plejeforløbsplaner var udfyldt ordentligt. Det blev en del af Anja Hansens job at være med til netop det og tale med de rette personer i kommunerne. Samt at hjælpe kollegerne med at udskrive korrekt.

En leder med løsninger

Anja Hansen har i forløbet fundet ud af, at hun har en leder, der lytter og forsøger at finde løsninger, hvis man fortæller, hvad man bøvler med.

”Jeg har f.eks. altid hadet nattevagter. Af mange årsager. Bl.a. det at komme ind i mørket og vække patienter, man ikke har mødt før. Det har været rigtig hårdt for mig og gjort mig fysisk dårlig. Men jeg har ikke turdet sige det eller været nervøs for at fortælle det. Jeg tænkte, at jeg måtte vænne mig til det,” fortæller Anja og fortsætter:

”Men så talte jeg med min leder om det, og nu er aftalen, at jeg kun har en nattevagt ad gangen. Og så ønsker jeg en dagvagt inden, for så kender jeg patienterne. Det gør det mere tåleligt for mig. Det er dog ikke altid muligt.”

Reddet fra stress

Selvom Anja Hansen har hadet at være deltidssygemeldt, så er hun i dag sikker på, at det har været godt for hende. Mindre arbejde, genoptræning og et andet fagligt fokus har betydet, at hun ikke længere er smadret og træt, når arbejdsdagen er slut.

”Nu laver jeg mad hver dag, har overskud til at træne eller gå en tur efter arbejde. Og vores lejlighed har aldrig været så ren og ryddelig, som den er nu – selvom vi ikke skal have gæster,” smiler Anja Hansen, der har overvejet, om hun også har været psykisk træt af konstant at være omstillingsparat og skulle skabe relationer til mange patienter på kort tid.

”Jeg tror, deltidssygemeldingen har reddet noget af mit liv. Eller i hvert faldt reddet mig fra en stresssygemelding på et tidspunkt. Jeg har lært, at jeg skal lytte til min krop. Og at der skal være overskud til at lave aftensmad, selvom man har været på arbejde,” siger en glad Anja Hansen.

I starten af februar var hun tilbage på sine normale 33 timer og har vagter med pleje og behandling af patienter. Hvis hun har en dagvagt, bruger hun dog stadig de sidste to timer på at sikre gode udskrivningsforløb – og aflaste sine knæ.

I hælene på Anja

Sygeplejerskens redaktion har været ”I hælene på Anja” siden sommeren 2018.
Læs tidligere artikler i Sygeplejersken: