Nu kommer Sprit-Karin

Gulvet er helt sølet til under det tomme operationsleje. Operationssygeplejerske Charlotte Hjorth Jørgensen snupper et par usterile handsker ved siden af døren ind til operationsstuen og tager dem lynhurtigt på, mens hun bukker sig ned og samler noget papir og plastik op, der er tabt i sølet.

Lynhurtigt er det smidt i skraldespanden, handskerne er taget af og røget samme vej, og hun er i fuld gang med at gnide hænderne ind i sprit. Hun bliver ved med at gnide og vride hænderne i spritten, samtidig med at øjnene hurtigt scanner rummet.

30 sekunder tager det at spritte sine hænder ordentligt af. Ikke 10 eller 20. Men 30 sekunder.

”Jeg er sådan en, der gør tingene hurtigt. Og jeg ved godt, at jeg har svært ved at bruge 30 sekunder på at spritte hænderne. Så det er noget, jeg er meget bevidst om. Og det er takket være Karin,” fortæller Charlotte Hjort Jørgensen.

Taler åbent om tingene

Karin Thirstrup Larsen er operationssygeplejerske på operationsgangen på Nordsjællands Hospital. Men hun har en ekstra funktion. Hun er nemlig afdelingens hygiejnenøgleperson, hvilket betyder, at hun hver dag er med til at holde øje med og italesætte vigtigheden af, at kollegerne overholder deres håndhygiejne. Og helst i situationen. Hun giver et eksempel:

”Hvis jeg under en operation står i det rene område og har brug for noget. Så spørger jeg Charlotte, der er i det urene område, om hun vil tage nogle handsker til mig i skabet. Charlotte har lige talt i telefon og er på vej hen mod skabet, der er rent område. Hvis det ser ud til, at hun vil tage noget fra skabet uden at spritte af først, siger jeg: ’Husk at spritte’.”

Og det er godt, mener Charlotte Hjorth Jørgensen.

”Jeg opfatter det ikke surt. Tingene går ofte hurtigt. Og hvis vi ikke kan tale åbent om tingene og hjælpe hinanden, bliver vi ikke bedre,” siger hun.

Karin Thirstrup Larsen fortæller, at der generelt er godt styr på håndhygiejnen. Og corona har været med til at gøre kollegerne endnu mere fokuseret på det. Hun holder fast i det fokus ved især at arbejde med 30 sekunder-sprit-tiden og planlægningen af arbejdet ift. at spare tid.

”Hvis der f.eks. falder noget på gulvet. Så er der mange, der pr. refleks bøjer sig ned og samler det op. Og det er fint, hvis man husker og har tid til at spritte. I stedet kunne man sparke det tabte ind under bordet og vente med at tage det, til man har tid til at lave sin håndhygiejne på 30 sekunder. Så bliver det gjort. For det bliver ikke gjort i farten. Så det prøver jeg at indføre. Og her kan man se, at de netop bare har ladet det tabte ligge,” påpeger hun tilfreds.

Charlotte Hjorth Jørgensen supplerer:

”Jeg har været operationssygeplejerske i mange år og kan ofte se, at om lidt har de brug for servietter eller noget andet. Men inden det sker, har jeg sprittet hænder og har hentet det i skabet, så de ikke skal vente.”

30 sekunder kan redde liv

Men det er ikke altid muligt at være på forkant. Så må operationsholdet vente.

”Man kan godt risikere, at lægerne står og råber efter noget, som sygeplejersken fra det urene område skal hente til dem. Så må de vente de 30 sekunder, det tager at spritte af. Det kan være lang tid. Men det er vigtigt. Vi er nødt til at bruge den tid. Her kan tålmodigheden være forskellen på liv og død,” siger Karin Thirstrup Larsen og tilføjer:

”Står man i noget helt akut, spritter man hænder og henter tingene med det samme – så er det bedre med lidt sprit end slet ingen.”

Som afdelingens hygiejnenøgleperson har Karin Thirstrup Larsen ansvaret for hver måned at lave 30 hygiejneobservationer af sine kolleger. Så overværer hun, hvordan de agerer ift. de krav og kriterier, der er til håndhygiejne under operationerne. Det bliver noteret, men hun prøver også altid at påtale tingene i situationen – både der hvor det halter, og hvor det går godt.

”Men det handler jo ikke kun om den ene gang om måneden, hvor jeg laver observationer. Det her er en hverdagsting. Der er observationer hver dag, hele dagen. Det er bare den dag, jeg putter det ned på et stykke papir,” fortæller Karin Thirstrup Larsen, der også har fået et kælenavn.

”Jeg kan godt mærke, at de er opmærksomme på mig. ”Nu kommer Sprit-Karin,” siger de. Men det betyder også, at de gør en ekstra indsats, når jeg er der. Det er rart, for så er det også muligt at få dialogen,” smiler hun.

Læs seneste nummer af Sygeplejersken, om hvordan coronakrisen har været med til at synliggøre betydningen af infektionshygiejne.

Læs også:

Belønning til hygiejne-mestrene