Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Covid-19-senfølger bringer jobbet i fare

Selvom de stod i forreste linje i kampen mod covid-19, oplever sygeplejersker og andet sundhedspersonale at blive fyret, når de ikke kan passe deres job på fuldtid pga. senfølger efter covid-19.

Sygeplejersken 2021 nr. 11, s. 44-45

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

sy11-2021_senfoelger_hannah-laden

ikon-senfoelgerDe seneste uger har opsigelser af senfølgeramt sundhedspersonale været på dagsordenen i både pressen og blandt politikere.

Flere ansatte i sundhedsvæsnet, der har kæmpet med alvorlige senfølger af covid-19, har fortalt, hvordan de er blevet fyret, fordi de ikke har kunnet vende tilbage til arbejdet hurtigt nok. 

Det ledte i starten af september til, at Enhedslisten kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd. 

“Vi skal passe på vores dygtige frontpersonale. Igennem hele pandemien har de stået forrest og sikret den tryghed, der var helt afgørende på landets hospitaler og plejehjem. Det gjorde de med en stor risiko for selv at blive smittet, og samfundets tak skal selvfølgelig ikke være en fyreseddel,” sagde partiets coronaordfører, Peder Hvelplund, i en pressemeddelelse.

Dansk Sygeplejeråd har kendskab til 16 sager, hvor senfølger af covid-19 er en del af opsigelsesgrunden, men understreger, at tallet kan være højere.

”Vi passede vores arbejde”

Enhedslisten er ikke ene om forargelsen. De to S-ministre gav i forbindelse med samrådet udtryk for, at det var decideret uetisk at fyre sundhedspersonale, der var blevet ramt af senfølger af den covid-19-sygdom, de havde pådraget sig, mens de passede deres job under pandemien.

I forbindelse med samrådet kom det frem, at sundhedsministeren har indkaldt regionerne, KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd til et møde om, hvordan man kan undgå at fyre medarbejdere med senfølger efter covid-19. 

Og sådan et møde er tiltrængt, mener flere af de sygeplejersker, du kan møde på de næste sider. De står tilbage med stor frustration over at miste deres job, fordi de i mange måneder har været påvirket af senfølger af den covid-19-sygdom, de er blevet smittet med på jobbet.

“Vi passede vores arbejde og blev udsat for risiko, men det betyder så, at jeg måske ikke kan blive ved med at være sygeplejerske. Jeg kunne godt drømme om, at der også var hjælpepakker til os sundhedsmedarbejdere, som stod i fronten,” siger sygeplejerske Hannah Laden, der har mistet sit job som følge af senfølger. 

Find lokale løsninger

Sygeplejersken har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om hans holdning til situationen. Han giver udtryk for støtte til de berørte ansatte:

“Der er tale om medarbejdere, som er gået foran og har ydet en ekstraordinær indsats, da det virkelig brændte på. Men jeg vil også gerne understrege, at det ikke tilkommer mig som beskæftigelsesminister at tage stilling i disse konkrete sager, hvor en arbejdsgiver har afskediget en lønmodtager.”

Peter Hummelgaard vil ikke svare konkret på, hvor længe man som sygeplejerske skal kunne være på nedsat tid pga. senfølger. I stedet opfordrer han parterne til at finde lokale løsninger på problemet:

“Vores sundhedspersonale skal takkes for deres store og vigtige indsats. Det virker derfor også uforståeligt for mig, hvis sundhedspersonale, der har stået i front og taget sig af coronapatienter, bliver fyret pga. arbejdsrelaterede senfølger. Jeg har stor forståelse for, at det kan opfattes som et moralsk svigt. Jeg vil stærkt opfordre arbejdsmarkedets parter til så vidt muligt at finde fleksible løsninger lokalt, der tager hensyn til sundhedspersonale, som er blevet ramt af covid-19-senfølger,” lyder det i et skriftligt svar til Sygeplejersken.

Se tiden an frem for at fyre

Adspurgt hvad han vil love de sygeplejersker, der frygter en fyreseddel, fordi de kæmper med senfølger, svarer Peter Hummelgaard således:

“I stedet for at afskedige kunne man se tiden an. Det er ikke afklaret, hvor længe sådanne senfølger vil vare ved, og hvad der sker med de pågældendes arbejdsevne på sigt. Der er i sygedagpengeloven regler om, at arbejdsgiver kan kræve mulighederne afdækket for, at en lønmodtager kan komme tilbage på arbejde. Det sker i samarbejde mellem arbejdsgiver, den sygemeldte og dennes læge. Mulighederne kan f.eks. være midlertidig omplacering til andet arbejde, arbejde på nedsat tid i en periode eller at der arbejdes hjemmefra i delvist eller fuldt omfang. Det kan også være, at hjælpemidler kan understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.”

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, understreger, at det sundhedspersonale, der bliver afskediget pga. covid-19-senfølger, trænger til en hjælpepakke her og nu.

Hun siger: ”Vi har oplevet under coronapandemien, at politikerne i nød kan hjælpe med det samme, og det forventer jeg også, at de gør i denne situation.” 

ikon-senfoelger

Covid-19-senfølger er sjældne

Vedvarende senfølger efter covid-19 er relativt sjældne, og meget tyder på, at de går væk igen af sig selv eller med genoptræning.

F.eks. viser erfaringer fra Sygehus Lillebælt, at næsten alle patienter med senfølger efter covid-19 hurtigt bliver helt friske igen. Den lille gruppe, som havde senfølger i længere tid end otte måneder, var typisk ældre patienter, som havde været hospitalsindlagt i lang tid. Der var dog også enkelte midaldrende blandt dem med senfølger efter covid-19.

Der findes ikke endegyldige opgørelser over hvor mange, der rammes af senfølger, men Statens Serum Institut påbegyndte i august 2021 en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 600.000 danskere. Formålet er at kortlægge helbredet i befolkningen under pandemien med særligt fokus på senfølger efter covid-19.
Kilde: videnskab.dk, sygehuslillebaelt.dk og ssi.dk

Læs også i samme serie

"Jeg troede, jeg skulle blive der, til jeg skulle pensioneres"

"Jeg ved ikke, om jeg kan leve op til deres plan"

"Jeg stopper med værdighed"