Studerende i praksis: "Teori er ikke bare en copy-paste-løsning ... "

For tiden er jeg ret optaget af den mandlige patient og kommunikation i relationen mellem sygeplejersken og den mandlige patient. Interessen opstod egentlig af frustrationen over en situation, hvor jeg oplevede at mangle evner til at kommunikere med en patient. 

Jeg blev frustreret over, at jeg i kommunikationen med patienten ikke kunne finde frem til, hvordan jeg kunne støtte ham bedst muligt i sit forløb. Det skabte en følelse af, at jeg ikke kunne yde god sygepleje til ham, da der ikke var en fælles forståelse af hans behov.

Det gjorde indtryk på mig, da jeg tydeligt kunne fornemme patientens krise og behov for støtte i situationen, men ikke evnede at efterkomme dette behov.

Heldigvis kunne jeg vende denne frustration til en læringsproces. Jeg valgte at gå til eksamen i en patientcase fra praksis, der udfordrede mig på netop det emne.

Det gav anledning til at reflektere over mine interventioner og dykke ned i sygeplejeteorien for at søge forståelse og finde redskaber.

Her stødte jeg på psykolog, ph.d. og klinisk specialist Svend Åge Madsens forskning og teori om mænds sundhed og sygdomme.

Her fremlægges en stereotypi på den mandlige patient og kommunikationsredskaber i sygeplejen til denne patientgruppe. Jeg oplevede, at teorien gav en forståelse for patientens reaktionsmønstre, rustede mig til at handle på reaktionerne og evne at se patientens behov. Teorien blev meget praksisnær og overførbar.

Siden hen har jeg mødt mange mandlige patienter, der falder helt udenfor den stereotypi, Svend Åge Madsen beskriver.

Teori er en mærkelig størrelse, da praksis sommetider kan være så fjern fra, hvad jeg kan læse mig til i mine sygeplejebøger.

Teori er ikke bare en copy-paste-løsning, men hviler på sygeplejerskens evner til at møde det enkelte menneske, som han eller hun er, og behandle alle patienter ud fra deres unikke situation.

Det stiller høje krav til sygeplejersken og sundhedssystemet, der ikke blot kan standardiseres.

Der er tværtimod brug for den nære kontakt med patienterne. Jeg har heldigvis mødt mange forbilledlige sygeplejersker, som trods travlhed formår dette og dermed yder sygepleje af høj kvalitet. 

Selv kan jeg dog godt blive bekymret for den virkelighed, jeg snart skal ud i som nyuddannet sygeplejerske, for rammerne for at have den individuelle, patientcentrerede sygepleje i fokus er afgjort ikke de bedste.

Så hvor meget får jeg brug for sygeplejeteorierne ude i virkeligheden?

Og hvor meget må tilsidesættes, fordi rammerne for sygepleje i dag desværre ikke stemmer overens med sygeplejeteoriernes ideelle afbildning af god sygepleje? 

Nathalie Kjær Bach er sygeplejestuderende på 7. semester, UC Diakonissestiftelsen.