"De her børn skal have lov til at blomstre"

Det giver så meget mening for mig at være med til at opspore de her børn. At sikre at de er medicinsk velbehandlet. Ellers kan de mangle overskud, både til at spise, bevæge sig og udvikle sig samtidig med at nattesøvnen kan blive påvirket.”

Sådan lyder det fra Tanja Koch, der arbejder som astma-sundhedsplejerske i Randers Kommune. 

Siden efteråret 2019 har hun, udover sit normale arbejde som småbørnssundhedsplejerske i kommunen, haft et særligt fokus på tidlig opsporing af børn med astmatisk bronkitis og ikke mindst optimal behandling hos de børn, der allerede har fået stillet diagnosen.

En sygdom der med sine 5.000 indlæggelser om året gør det til Danmarks største børnesygdom. En sygdom som eksperter tilmed mener bliver underdiagnosticeret.

“Vi kan ikke forhindre, at et barn får astmatisk bronkitis, men at sætte tidligt ind er afgørende. Både for barnets udvikling og for familiernes generelle trivsel,” fortæller Tanja Koch. 

Skaber altid aha-oplevelser

Sundhedsstyrelsen iværksatte i 2016 ‘Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge’, der gav kommunerne mulighed for at opspore, udrede og følge op på børn og unge med astma. I Randers var man så begejstrede for indsatsen, at kommunen valgte at gøre indsatsen permanent.

Helt konkret betyder det, at Tanja Koch har fået en deltidsstilling øremærket den forebyggende astmaindsats. Timer der fortrinsvis går til særlige astma-hjemmebesøg samt oplæg til pædagogisk personale i kommunens daginstitutioner.

For selv om det er Danmarks største børnesygdom, er det fortsat en sygdom, der, efter Tanja Kochs eget udsagn, går “alt for meget under radaren.” 

“Jeg har endnu til gode at holde et oplæg i en daginstitution eller være på et astma-hjemmebesøg uden, at jeg har kunnet skabe bare en lille aha-oplevelse,” fortæller Tanja Koch. 

De største fejlkilder

Et astma-hjemmebesøg kommer hele vejen rundt om barnets indeklima: Støv, husdyr, brændeovn, mados, damp i badet, parfume og bamser i sengen. Blot for at nævne en håndfuld faktorer, der kan aktivere astma. 

“Der er mange ting, man som forældre måske ikke er opmærksom på. Som f.eks. hvor meget støv og snavs, der kan være i bunden af de meget populære bold-bassiner, som flere familier har,” fortæller Tanja Koch. 

Det største fokuspunkt er dog medicinen. Forældre bliver vejledt i at bruge den særlige maske, som barnet får sin medicin igennem, ligesom Tanja Koch også opfordrer forældrene til at skrive en astmadagbog.

“De største fejlkilder er en maske, der ikke er rengjort korrekt og et manglende overblik over doserne. Hvis masken ikke er ren, kommer der ikke medicin i lungerne. Og tæller man ikke doserne, risikerer man, at man tror, man giver medicin, hvor medicinbeholderen rent faktisk er tom. Disse fejlkilder kan føre til indlæggelse,” forklarer Tanja Koch, der efter astma-hjemmebesøg – efter samtykke fra forældrene – sender deres egen læge en opdatering om astmaindsatsen, og hvilken vejledning hun har givet familien.

Første symptomer i institutionerne

Corona satte både hjemmebesøg og oplæg i kommunens daginstitutioner på pause, men efter sommeren 2021 har Tanja Koch dog igen været på besøg i en del institutioner. I skrivende stund har hun været forbi 26 ud af 72 institutioner i Randers Kommune.

Fokus er at klæde det pædagogiske personale på til både at tage samtalerne med forældrene og efterfølgende varetage den medicinske behandling, når barnet er i daginstitution. Tanja Koch fortæller, at det ofte er i institutionerne, de første symptomer bliver spottet. 

“Det er her, de okser løs på cyklerne eller laver bål, så det er tit her, det viser sig først. Måske hiver børnene ekstra efter vejret. Måske hoster de, når de sover. Jeg taler meget med det pædagogiske personale om de såkaldte skjulte symptomer,” fortæller Tanja Koch.

At sikre bedre trivsel

Randers Kommune måler ikke på astmaindsatsen, men Tanja Koch har en klar opfattelse af, at hendes arbejde gør en forskel. De ansatte føler sig vigtige i den tidlige opsporing efter oplæggene samtidig med, at de føler sig mere kompetente til at give børnene deres astmamedicin, mens de er i dagtilbuddet. En vigtig pointe er, at man har astmatisk bronkitis 24-7 og ikke bare, når man er hjemme hos sine forældre.

Hun er blevet kontaktet af sundhedsplejen i andre kommuner, som vil høre, hvad hendes erfaringer er, og så er hun netop begyndt på at klæde sundhedsplejerskerne på i forhold til at spotte symptomer på astma hos skolebørn.

“Der er helt klart en større opmærksomhed på astmatisk bronkitis i dag, end der var tidligere. Det er jeg dybt taknemmelig for,” siger Tanja Koch, der fremhæver den helt særlige forebyggende karakter, som astmaindsatsen har.

“Det særligt meningsfulde for mig er, at hvis vi opsporer tidligt, så kan vi både sikre bedre trivsel her og nu for børnene og deres familier og på sigt kan det medvirke til, at barnets luftveje ikke tager skade, ligesom vi ved, at sygdommen hænger sammen med risiko for overvægt,” fortæller Tanja Koch. 

Et tilbud i hele Danmark? 

Ikke overraskende blev Tanja Koch overvældende glad, da hun fik beskeden om, at hun havde vundet Athena-prisen. Hun har dog endnu ikke fundet ud af, hvad hun vil bruge pengene til. Men hun har en drøm.

“Det fine ved det her er jo, at alle familier, uanset ressourcer, kan få tilbudt et astma-hjemmebesøg. Så tænk, hvis det ikke kun var et tilbud i Randers Kommune? Tænk, hvis det var et tilbud i hele Danmark? Så var der måske endnu flere af disse børn, der kunne få støtte til at blomstre og udvikle sig på samme måde som deres jævnaldrende,” siger Tanja Koch. 

Læs også i Sygeplejersken nr. 13/2021:
Ny buks giver mindre skam og smerte