Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dengang: Da uddannelsen var 100 pct. praktik

Tidligere var det meget forskelligt fra sted til sted, hvor meget teoriundervisning, eleverne modtog

Sygeplejersken 2021 nr. 2, s. 52-53

Af:

Trine Antvor, leder, Dansk Sygeplejehistorisk Museum

1932; sygeplejeelever på Herning Sygehus

Da uddannelsen af sygeplejersker i sin tid startede, var der ingen praktikpladser, for hele uddannelsen var praktisk og foregik på afdelingerne.

Rengøring og sengeredning fyldte meget i uddannelsen.

På billedet fra 1932 er sygeplejeelever i gang med den daglige rengøring på Herning sygehus.

Efterhånden kom der lidt teoriundervisning, som langsomt voksede i omfang.

Det var meget forskelligt fra sted til sted, hvor meget teoriundervisning eleverne modtog.

Først med uddannelsesreformen i 1957 kom det i faste rammer.

Uddannelsen var fortsat en mesterlære, og eleverne indgik i det praktiske arbejde som lønnet arbejdskraft.

Sygehusene var fortsat helt afhængige af eleverne i plejen.