Skiftedag: "Jeg finder lys i børnenes liv"

”Det her var chancen for at være med til starte et nyt børne- og ungehospice op. Det var det, der motiverede mig til at søge stillingen.

Det er virkelig spændende at være en del af den her pionerånd, hvor jeg er med til at sætte mit præg på stedet.

Vi er 13 sygeplejersker, som udgør holdet sammen med en vifte af forskellige faggrupper på deltid – lige fra en pædagog, en socialrådgiver, en præst til en fysioterapeut, musikterapeut, psykolog og en læge. 

Desuden har jeg altid været optaget af relations-arbejdet. Og jeg brænder for at arbejde med børn.

Her får jeg lov til at fordybe mig i det lange forløb og arbejde tæt med børnene og deres forældre. Og så er her er en stor ro og en hjemlighed, som jeg godt kan lide.

Jeg har mødt familier med alvorligt syge børn tidligere, da jeg arbejdede på børneafdeling. Og her kunne jeg se, at der virkelig er et behov for den her mellemstation til familierne.

Her hos os kan de være og få hjælp, indtil de er klar til at være derhjemme – eller indtil deres liv slutter.

Vi forventer, at 80 pct. kommer til aflastning, mens 20 pct. afslutter livet her.

Mange kollegaer og venner stiller mig spørgsmålet: ”Hvordan kan du arbejde med børn, der skal dø? Det må være forfærdeligt – hvordan kan du holde til det?”

Her må jeg være ærlig at sige, at jeg ikke kan vide, om jeg kan holde til det. For jeg har ikke prøvet det før. I mine tidligere job har jeg været i lignende situationer, og her har jeg oplevet, at jeg godt kunne være i det.

Men jeg er forberedt på, at jeg kommer til at blive berørt. For det her med at være ked af det og græde, det smitter. Det må det også godt. Vi sygeplejersker har heldigvis hinanden, og vi har systematisk supervision. Så jeg føler mig tryg ved at være her.

Vi har plads til fire familier. De har deres egen stue i tilknytning til patientstuen. Lige nu har vi en pige på 17 år og en pige på 8 uger, så alderen spænder meget vidt.

De er her med deres søskende og far og mor. Børnene kan fejle alt fra cancer og neurologiske sygdomme til respiratoriske sygdomme og multihandicap.

Jeg tager mig af det sygeplejefaglige, administrerer f.eks. deres medicin og tager mig af personlig pleje, hvis der er brug for det. Det kan også være, at jeg passer et lille barn om natten, så forældrene kan sove. Det her er familier i krise, og derfor er der også mange dybe samtaler.

Så jeg får virkelig brugt mange facetter af mig selv. Også mine kreative sider, f.eks. når jeg sidder på gulvet og leger med børnene eller synger og spiller klaver for dem. Jeg er også med til at finde glæde og lys i børnenes liv.

Det kan jeg godt lide.”